Replik: Gem riven til havearbejdet, Kresten Schultz

Af Sara Vergo
Formand for Djøf Offentlig

Kresten Schultz-Jørgensen (KSJ) er ude med riven efter djøferne i sit indlæg her på Altinget 26. februar 2018.

Vi er angiveligt ”klynkende” og ”selvtilstrækkelige”, når vi tillader os at påpege, at de igangværende flytninger af statslige arbejdspladser har betydelige konsekvenser. For den enkelte familie. Og for de udflyttede institutioners muligheder for at løfte opgaverne.

Som formand for en faglig organisation ser jeg det som min fornemmeste opgave at slå værn om medlemmer, der står i en vanskelig situation. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan se perspektiverne i at styrke den offentlige sektor i hele landet. 

Faktisk har jeg brugt en hel del energi på at blive klogere på erfaringer med at flytte arbejdspladser ud i landet. Både ved at læse om dem, diskutere dem med politikere, forskere og journalister – og ved at tale med rigtigt mange af mine medlemmer, der er berørte af flytningerne.

Djøf søger viden om sidste udflytning
I al ubeskedenhed vil jeg hævde, at vi i Djøf har grundig indsigt i flytningernes konsekvenser – og muligheder. Jeg har derfor med glæde noteret mig, at KSJ har læst grundigt i Rambølls erfaringsopsamling fra første udflytningsrunde.

Skal vi sikre et Danmark i bedre balance, er der brug for langt mere ambitiøs tilgang end flytning af nogle tusinde statslige arbejdspladser.

Sara Vergo
Formand for Djøf Offentlig

Alle de kloge og analytiske forslag til, hvordan man kan gøre flytningerne til en succes, er direkte hentet fra Rambøll-rapporten.

I Djøf er vi helt enige i, at det er vigtigt:

1. At gøre flytningerne til en succes, og at det derfor er vigtigt at skabe stærke faglige
   fællesskaber
2. At have fokus på, hvordan man kan få de nye organisationer til at fungere
3. At flytningerne skal være ordentligt forberedte

Hvad KSJ glemmer at fortælle er, at det faktisk var Djøf i samarbejde med Magisterforeningen og Ingeniørforeningen, der havde bedt Rambøll om at samle op på erfaringerne.

Fordi vi ønsker at få en kvalificeret debat om, hvordan udflytningerne kan blive en succes, når nu det er et erklæret politisk ønske.

Så vi kan komme videre end den skyttegravskrig og københavnerbashing, man ind imellem fornemmer er vigtigere end en velfungerende offentlig sektor med hurtig, effektiv og kvalificeret sagsbehandling. Og hvor KSJ falder i med begge ben.

Rekruttering er et problem uden for København
En anden erfaring, som KSJ glemmer at tage med i sin bandbulle mod djøferne, er, at en række af de udflyttede institutioner allerede i dag har store problemer med at rekruttere erfarne akademikere og specialister.

Det fremgår direkte af regeringens egen erfaringsopsamling, selv om man skal langt hen i bilagene for at finde ind til kernen.

Og det er i høj grad også en bekymring, for eksempel vismændene i De Økonomiske Råd har delt med offentligheden i forbindelse med ønsket om at flytte dem til Horsens. Eller Dansk Sprognævn, der skal til Bogense.

Eller det seneste forslag om at flytte Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisionerne væk fra København.

Skal vi sikre et Danmark i bedre balance, er der brug for langt mere ambitiøs tilgang end flytning af nogle tusinde statslige arbejdspladser.

Ét greb kunne være at styrke den private sektor og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder uden for de store byer.

I Djøf har vi fremlagt konkrete forslag til, hvordan man gennem eksempelvis Landdistrikts-vækstpilot-ordningen kan styrke de små og mellemstore virksomheders vidensudvikling, jobskabelse og bundlinje. Og dermed skabe vækst og udvikling uden for de store byer.

Kresten Schultz-Jørgensen er velkommen til at google det og skrive af efter Djøfs ideer i sit næste indlæg om udflytningerne.