Debat

DJØF: Lad os se hele regningen for udflytningen

DEBAT: Flytning af statslige arbejdspladser er dyrt og effekten ukendt. Pengene kan i stedet bruges på at skabe nye private arbejdspladser og vækst uden for de store byområder, skriver Sara Vergo og Henrik Funder, Djøf.

Hvis man nærlæser regeringens opgørelse, vil man kunne se, at det langt fra er alle udgifter ved udflytningen af statslige arbejdspladser som indgår, skriver Sara Vergo og Henrik Funder.
Hvis man nærlæser regeringens opgørelse, vil man kunne se, at det langt fra er alle udgifter ved udflytningen af statslige arbejdspladser som indgår, skriver Sara Vergo og Henrik Funder.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sara Vergo og Henrik Funder
Formand for Djøf Offentlig og formand for Djøf Privat

Flytning af statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet er igen kommet på den politiske dagsorden med forslag om at fremskynde flere flytninger ud over de 3.900, der allerede er planlagt. En statusopgørelse fra regeringen viser, at foreløbig er 2.162 arbejdspladser per april 2017 allerede flyttet -  og udgifterne er lavere end oprindeligt anslået, lyder det glade budskab.

En anslået udgift på 910 millioner kroner er barberet ned til 872 millioner kroner. Oprindeligt var der dog kun sat 400 millioner kroner af, og flytningerne skulle være gennemført med udgangen af 2017. Udlændingestyrelsen flytter dog først i løbet af 2019. Så det er altså væsentligt dyrere og noget vanskeligere at realisere projektet end først antaget.

Alle udgifter er ikke inkluderet
Hvis man nærlæser opgørelsen, vil man kunne se, at alle udgifter langt fra er medtaget. Et nybyggeri i Næstved til de 375 medarbejdere i Udlændingestyrelsen optræder ikke i opgørelsen, der kun medtager de rå flytteudgifter.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Varige meromkostninger som følge af flytningerne er heller ikke med. Eller de 23 millioner kroner, det koster at oprette en ekstraordinær taskforce i Miljø- og Naturklagenævnet til at nedbringe ventetiderne og sagspuklerne, der opstod, da en lang række erfarne medarbejdere valgte ikke at flytte med nævnet til Viborg. Eller alle de institutioner, der i dag sidder med dobbelte huslejer, som skal betales af de almindelige driftsmidler.

Før man hovedkulds kaster sig ud i beslutninger om at flytte flere arbejdspladser, er det nødvendigt med en grundig evaluering og dokumentation af, hvad det koster – og hvad det har af effekter. Når forsvindende få medarbejdere vælger at flytte med, hvor mange nye skatteborgere får kommunerne rundt om i landet så reelt ud af det?  

I Djøf deler vi ønsket om et Danmark i bedre balance med vækst og arbejdspladser i alle dele af landet. Men spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer en sådan balance.

Sara Vergo og Henrik Funder
Formand for Djøf Offentlig og formand for Djøf Privat

Hvad koster udflytningerne samlet?
Vi ved, at de flyttede styrelser kæmper med længere sagsbehandlingstider og dermed dårligere betjening af borgere og virksomheder som følge af en stor udskiftning blandt medarbejderne. Hvad koster det?

Det vil være oplagt, at Folketinget opfordrer Rigsrevisionen til at grave sig ned i tallene. Når regnskabet skal gøres op, er det vigtigt at få alle poster med på både plus- og minussiden. En åben og ærlig debat kræver fakta på bordet, før man kaster sig ud i beslutninger om flere flytninger. Ellers risikerer vi en situation som i SKAT, hvor de politiske ønsker om hurtige besparelser og effektiviseringer fik den stik modsatte effekt.

I Djøf deler vi ønsket om et Danmark i bedre balance med vækst og arbejdspladser i alle dele af landet. Men spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer en sådan balance.

Det kan undre, at regeringen er parat til at kaste hundreder og måske milliarder af kroner efter flytninger af statslige arbejdspladser, når man i andre sammenhænge er særdeles nidkær med, hvordan de offentlige skattekroner anvendes.

Der er i øjeblikket stærk fokus på effektiviseringer og forslag om øget centralisering af en række administrative funktioner i kommunerne for at spare penge.

Udflytningerne skaber ikke vækst uden for storbyerne
Hvis det handler om at skabe vækst og nye job uden for storbyerne, undrer det os, at regeringen ikke sætter flere penge af til den såkaldte landdistriktsvækst-pilotordning, der giver støtte til, at små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne kan ansætte højtuddannet arbejdskraft. Ordningen har været så stor en succes, at puljen på 10 millioner kroner for 2017 blev tømt i årets første to måneder.

Det er ellers dokumenteret, at når den type virksomheder åbner dørene for højtuddannet arbejdskraft, trækker det job med sig til 4,5 andre medarbejdere – fortrinsvis ufaglærte og faglærte medarbejdere. Og de øger væksten med 38 procent i forhold til virksomheder uden akademikere ansat.

Kun 2 ud af 10 af de små eller mellemstore virksomheder har i dag en akademiker ansat. Hvis vi kan løfte andelen til 3 ud af 10, vil det kunne skabe 55.000 nye job og en øget værditilvækst på næsten 15 milliarder kroner.

Her er der en oplagt og lavpraktisk mulighed for at skabe vækst og nye arbejdspladser i hele landet. I stedet for at stirre sig blind på at flytte eksisterende arbejdspladser, burde der være et langt stærkere fokus på de positive effekter af at løfte vidensniveauet i virksomhederne som redskab til at skabe ægte vækst, udvikling og nye arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Funder

Global Business Director, Novozymes
cand.merc. øko. markedsføring (Copenhagen Business School 2008)

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)

0:000:00