Debat

Debat: Epidemilov skal indeholde tidsgrænse og mere magt til Folketinget

DEBAT: En kommende epidemilov bør indeholde en tidsgrænse for ekstra beføjelser til sundhedsministeren, ligesom Folketinget bør afgøre, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske. Det skal sikre hensyn til demokratisk kontrol og beslutningers legitimitet, skriver formænd fra Danske Fysioterapeuter og Djøf. 

"Når man indskrænker for eksempel praktiserende fysioterapeuters mulighed for at udøve deres erhverv, så tager man levebrødet ud af munden på dem," skriver debattørerne. 
"Når man indskrænker for eksempel praktiserende fysioterapeuters mulighed for at udøve deres erhverv, så tager man levebrødet ud af munden på dem," skriver debattørerne. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Lambrecht og Henning Thiesen
Henholdsvis formand for Danske Fysioterapeuter og Djøf

Statsministeren har bebudet, at forslaget om en ny epidemilov er skudt til hjørne.

Udgangspunktet bliver nu i stedet, at partierne sætter sig sammen, ”og så starter vi forfra på at få lavet en epidemilov, som Folketingets partier kan se sig selv i”, som Mette Frederiksen udtrykte det.

Vi mener, det er en god ide at genbesøge lovarbejdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der var efter vores mening tale om for vidtrækkende og ubalancerede beføjelser til sundhedsministeren, set fra en sundhedspolitisk, en erhvervspolitisk og en demokratisk betragtning.

Som mange andre i den danske organisationsverden læste vi med stor interesse regeringens forslag til ny epidemilov.

Hvis man i et nyt lovforslag giver mulighed for ekspropriation, skal forslaget også tage højde for, at man i praksis må forvente, at der i langt højere grad bliver tale om indskrænkninger af retten til at udøve sin virksomhed.

Tina Lambrecht og Henning Thiesen
Henholdsvis formand for Danske Fysioterapeuter og Djøf

Med corona-epidemiens forløb in mente, er der ingen tvivl om, at der er behov for en tidssvarende lov, der kan sikre, at vi kommer sundhedsmæssigt forsvarligt igennem epidemier. Der er altså et problem, der skal løses. Men et nyt lovforslag må ikke mangle demokratisk legitimitet.

En opgave for Folketinget
Derfor mener vi helt klart, at regeringens ide om, at det skulle være op til sundhedsministeren at afgøre, om en epidemi er samfundskritisk – og dermed giver samme minister ret til meget vidtgående indgreb - nødvendigvis må tages af bordet i det fremtidige lovarbejde

Om en epidemi er samfundskritisk er både en sundhedsfaglig og en politisk vurdering. Derfor mener vi i Djøf og Danske Fysioterapeuter, at bør det være Folketinget, der – på et fagligt og sagligt oplyst grundlag – afgør, hvilke sygdomme, der skal klassificeres ”samfundskritiske”.

Det er afgørende for både demokratisk kontrol og for beslutningers legitimitet, at vores folkevalgte repræsentanter er med til at træffe beslutninger, der kan få så store konsekvenser for os alle sammen, som brugen af en epidemilovs bestemmelser kan have.

Kompensation tænkt ind
Et andet tema, som vi mener bør være i fokus i udarbejdelsen af et nyt lovforslag, er balancen mellem restriktioner og kompensationer.

Når en epidemi er erklæret samfundskritisk, giver det fornuftigt nok sundhedsministeren ret til vidtgående indskrænkninger i bevægelsesfriheden og adgangen til for eksempel erhvervslokaler, men i samme nu bør beslutninger om kompensation også være klart beskrevet.

Det er vigtigt at huske på, at når man indskrænker for eksempel praktiserende fysioterapeuters mulighed for at udøve deres erhverv, så tager man levebrødet ud af munden på dem og deres ansatte. Det kan være nødvendigt i en konkret sundhedskrise, men vi bør rimeligvis yde en erstatning til dem, der bliver pålagt at ofre deres virksomhed til fordel for fællesskabet.

Med andre ord: Hvis man i et nyt lovforslag giver mulighed for ekspropriation, skal forslaget også tage højde for, at man i praksis må forvente, at der i langt højere grad bliver tale om indskrænkninger af retten til at udøve sin virksomhed.

Derfor bør en epidemilov også give ministeren ret til for eksempel i samarbejde med Folketinget at fastsætte erstatninger, når der besluttes væsentlige indskrænkninger.

Bør indeholde tidsgrænse
Endelig er det et sundt princip, at tiltag, der er foretaget i en nødsituation, ikke per automatik kører videre.

En kommende lov bør derfor indeholde en tidsgrænse, hvorefter Folketinget skal tage stilling igen, hvis sundhedsministeren fortsat vurderer, at en sygdom er samfundskritisk. En sådan tidsgrænse kunne være seks måneder.

En analyse fra Djøfs Corona Task Force viser, at Danmark var væsentlig længere tid end de fleste andre lande i Europa om at løsne grebet om vores frihedsrettigheder efter forårets nedlukning af samfundet.

Der skal findes en holdbar balance mellem forsigtighedsprincippet og begrænsningerne i vores menneskerettigheder.

Samlet set er det afgørende, at en ny epidemilov giver de nødvendige muligheder for at sikre samfundet, men det er ikke i modsætning til en demokratisk proces.

Tværtimod så er det den demokratiske proces, der sikrer, at de nødvendige tiltag opfattes som legitime, og dermed sikrer borgere og virksomheders opbakning til de nødvendige restriktioner.

Dokumentation

Temadebat: Hvor ligger balancen mellem politik og faglighed i epidemiloven?

Danmark skal have en ny epidemilov.

De ændringer af den nuværende, der blev hastevedtaget i foråret, udløber nemlig 1. marts 2021, og derfor har regeringen sendt et udkast til en ny lov i offentlig høring.

Men udkastet kritiseres af partier fra begge sider af folketingssalen for, at den fastholder regeringens vidtgående magtbeføjelser uden at stille større krav til inddragelsen af Folketinget og de relevante sundhedsmyndigheder.

Nu spørger Altinget Sundhed i en ny debat, hvordan man sikrer balancen mellem sundhedsfaglighed og politik. Placerer regeringen med udspillet for stor en del af magten hos sig selv?

Hvad er vigtigt, når politikerne skal skrue en ny epidemilov sammen?

Er den gældende hastelov unødvendigt indgribende - eller har den sikret rammerne for den politiske styring gennem coronakrisen?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Thiesen

Selvstændig rådgiver, fhv. formand for Djøf
cand.jur. (Aarhus Uni. 1977)

Tina Lambrecht

Fhv. formand, Danske Fysioterapeuter
fysioterapeut (Ergo- og fysioterapeutskolen Aalborg 1995), diplom i ledelse & økonomi, UCN Erhverv 2020, Strategisk Lederskab, CLAVIS 2016, Chairman Degree, Board Governance 2012

0:000:00