Djøf: Ro på med udflytning

Af Sara Vergo
Formand for Djøf Offentlig

Folketingsvalget er ikke udskrevet endnu. Hvornår det kommer, ved kun statsministeren.

Men allerede nu tegner debatten om centralisering eller nærhed, balancen mellem by og land, til at blive et tema i valgkampen – senest i forbindelse med regeringens forslag til sundhedsreform; af kritikerne beskyldt for at øge centraliseringen i sundhedsvæsenet, af regeringen fremhævet som øget nærhed og sammenhæng for borgene til sundhedsydelserne.

Fra Djøfs side vil vi gerne opfordre regeringen og Folketinget til at give sig god tid til at forberede en så omfattende reform og ikke mindst involvere alle relevante parter – medarbejdere, patienter, politikere i regioner og kommuner, sundhedsorganisationer og så videre – i en grundig debat om de rigtige løsninger.

At skabe fremtidens sundhedsvæsen må ikke ende som en teknokratisk øvelse bag lukkede døre, der flytter fokus fra patienterne til en debat om systemer og strukturer.

Nogle gange er det sundt at skynde sig langsomt. At sikre, der er ro på, så der ikke bliver gennemført forhastede og uigennemtænkte beslutninger med vidtrækkende konsekvenser.

Hvis man gerne vil sikre mere liv uden for de store byer, ved blandt andet at skabe flere arbejdspladser til de, som bor der - og gerne trække flere til - bør man ikke se enøjet på statslige arbejdspladser.

Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig

Det gælder også i hele debatten om flytning af statslige arbejdspladser. Endnu før alle de besluttede arbejdspladser rent faktisk er flyttet, ser vi forslag om at flytte endnu flere arbejdspladser. Også til dele af landet, hvor der er noget nær fuld beskæftigelse.

Ikke en sort/hvid problematik
Faktum er, at udflytningerne skaber store videns- og erfaringstab, fordi stærke faglige miljøer splittes, og næsten ingen erfarne medarbejdere flytter med. De nye styrelser bemandes i udstrakt grad med nyuddannede.

Faktum er også, at produktivitet og kvalitet falder. At det koster virkelig mange penge og svækker effektiviteten i en tid, hvor der stilles store krav om netop effektivitet og omkostningsbevidsthed i det offentlige. Og at medarbejderne har det meget svært med at se deres arbejdspladser falde fra hinanden - uden at kunne se de faglige argumenter.

Staten er blevet en mindre attraktiv arbejdsplads, fordi der er skabt stor usikkerhed om, hvorvidt endnu flere arbejdspladser skal flytte til en andel af landet.

Faktum er også, at mange af Djøfs medlemmer uden for hovedstadsområdet er meget glade for de nye jobmuligheder, udflytningerne skaber. Især nyuddannede fremhæver betydningen af, at der nu er flere karrieremuligheder uden for København, og at de derfor kan blive boende i Jylland.

Lokalt skaber det selvsagt stor glæde og optimisme, når der oprettes/tilflyttes statslige arbejdspladser. Det kender jeg fra min egen gamle arbejdsplads, Næstved Kommune, hvortil Udlændingestyrelsen flytter. Det giver nye muligheder for de lokale at få et spændende job tæt på deres bopæl - og håb om at trække nye borgere til.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at tilflytningsbyerne får mange nye borgere: Vores medlemmer flytter kun med i meget begrænset omfang. Og akademikere er blandt de mest mobile i arbejdsstyrken, så de vil ofte foretrække at pendle, frem for at flytte.