DM-formand: Embedsværkets arbejdsvilkår opvejes ikke længere af jobsikkerhed

I Danmark har vi et embedsværk, som vi bør være stolte af og værne om.
Vores embedsværk er kendetegnet ved dyder som lovlighed, faglighed, sandhed og politisk neutralitet. For det danske embedsværk er professionalisme og ansvarlighed selvfølgeligheder. Præcis som det sig hør og bør.
Ofte har embedskvinderne-og mændene lange arbejdsdage fyldt med arbejdspres, komplicerede sager og vigtige indstillinger. Altid til en løn, der er markant under, hvad tilsvarende arbejdspres, ansvar og resultater udløser i den private sektor.
Sådan har det været i årevis. Og det på trods af fagbevægelsens ihærdige indsats for at sikre de ansatte vilkår, der afspejler den store værdi, som de helt indiskutabelt har for vores fælles samfund og demokrati.
Vi er igennem årene blevet mødt med et hav af forskellige modargumenter. Ét særligt argument er dog gået igen og igen. Jobsikkerhed.
Fyringsrunder truer jobsikkerheden
Budskabet er, at vilkårene for det hårdtarbejdende embedsværk opvejes af en stor sikkerhed i jobbet. Men det argument holder ikke længere vand.
Ansatte har fået valget mellem at flytte til den anden ende af landet eller miste deres job.
Janne Gleerup
Forperson, akademisk fagforening DM
I en stor fyringsrunde i efteråret sagde regeringen farvel og tak til ca. 1.000 statsansatte. Et antal, som de blå partier i oppositionen i øvrigt gerne have set tredoblet.
Også i landets kommuner og regioner mærker de ansatte usikkerheden. Eksempelvis fremgår det af den seneste økonomiaftale mellem KL og Staten, at kommunerne skal nedbringe udgifterne til administration med 242 millioner i 2025. For regionernes vedkommende er beløbet 104 millioner i 2025.
Konsekvenser for rekrutteringen
Ikke nok med det. Udover afskedigelser har vi også de seneste år oplevet statslige udflytninger, hvor ansatte har fået valget mellem at flytte til den anden ende af landet eller miste deres job. For så få år senere at opleve, at deres funktioner bliver rykket tilbage til, hvor de kom fra.
Jobsikkerhed er med andre ord ikke et vilkår for ansættelse i embedsværket. Hverken i det statslige, regionale eller kommunale af slagsen.
Til gengæld er usikkerhed blevet et vilkår.
Hvis udviklingen fortsætter i samme boldgade, er spørgsmålet, om det offentlige også i fremtiden kan rekruttere den yderst velkvalificerede arbejdskraft, som vi alle har en interesse i befolker embedsværket. Jeg tror det ikke.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik






































