Bliv abonnent
Annonce

Dødsfald: Fhv. områdedirektør ved Toldskat Fyn Jørgen Mönniche (80)

8. april 2023 kl. 06.44

Maskinmester-sønnen fra København Jørgen Mönniche tog realeksamen i 1959 og blev straks ansat i Toldvæsenet i København.

Toldvæsenet blev hele Jørgen Mönniches professionelle liv, og det førte ham og familien rundt i det meste af landet. Han virkede således som kontrolchef ved Esbjerg Distriktstoldkammer 1987, regionschef ved Told- og Skatteregion Herning 1990, regionschef ved Told- og Skatteregion Odense 1997-2002 og områdedirektør ved Toldskat Fyn 2002-05.

Desuden var han lærer ved Toldvæsenets Fagskole fra 1973.

Jørgen Mönniche var formand for Københavns toldassistent forening 1967-71 og formand for foreningen af toldassistenter i Direktoratet for Toldvæsenet 1973-75.

Han, der var Ridder af Dannebrog, havde også en politisk åre og var således kredsformand i den konservative vælgerforening i Assenskredsen 2006-10.

Jørgen Mönniche, der sov stille ind efter længere tids sygdom, efterlader bl.a. sin hustru siden 1965 Marianne Børgesen. Han var desuden far, farfar, morfar og oldefar.

Emner i denne artikel

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026