Dødsfald: Fhv. statskonsulent Tage Jensen (84)
Tage Jensen blev cand.agro. i 1961 og straks ansat som sekretær i Landbrugsraadet, som blev starten på en lang dansk og international karriere indenfor landbruget.
Tage Jensen var direktør for Kartoffeleksportudvalget 1965-72 og direktør i Kødbranchens Fællesråd 1973-76.
Så fulgte årene som Landbrugsministeriets såkaldte statskonsulent, hvor han med årene fik ansvaret for markederne i stadigt flere lande:
For Frankrig, Algier og Tunis 1976, tillige for Marokko 1981-83, for Storbritannien og Irland 1983-86, for Saudi Arabien, Kuwait, Qatar, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater, Oman og Yemen 1986-91, for Italien 1991 og endelig tillige for Albanien 1992.
En statskonsulent er en fagkyndig embedsmand, som varetager rådgivningsopgaver, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller virker for afsætning mv. af danskproducerede fødevarer i tilknytning til Danmarks diplomatiske repræsentationer i udlandet.
Tage Jensen var Danmarks stedfortrædende faste repræsentant ved Forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) 1994-95 og Fødevareministeriets statskonsulent for Polen 1995-98.
Han var medlem af bestyrelsen for Forskningsinstituttet for handels- og industriplanter 1966-71 og medlem af EF-Kommissionens rådgivende udvalg for oksekød 1973-76. Endelig var han frivillig i Ældre Sagen på Frederiksberg fra 2002.
Tage Jensen efterlader sin hustru siden 1963 Hanne. Han var far til en datter og en søn og tillige morfar.
Bisættelsen, der grundet pandemien kun er for den nærmeste familie, finder sted fra Flintholm Kirke onsdag 3. februar kl. 12.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"




































