Efter syv år med omdiskuteret offentlighedslov tager S-regeringen hul på diskussion om lempelser

Siden 2013 har der været heftige diskussioner om den gældende offentlighedslov.

Loven satte nemlig en række nye begrænsninger for, hvilke oplysninger journalister og borgere kan kræve indsigt i - eksempelvis blev det muligt at hemmeligholde faglige vurderinger om beslutningsgrundlag. 

Partier på tværs af Folketinget har ad flere omgange presset på for at få ændret reglerne, og de seneste reelle forhandlinger foregik i 2019. Her gjorde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) antrit til at fjerne de udskældte paragraffer.

Dengang skete intet, men nu har S-regeringen taget hul på “drøftelser” med Folketingets partier om justering af loven.

Det er med “henblik på at afdække partiernes konkrete ønsker til ændring af offentlighedsloven, og hvilken proces partierne måtte se for sig. De drøftelser vil fortsætte ind i det nye år,” skriver Justitsministeriet til Altinget. 

Mulige ændringer kræver, at regeringen kan nå til enighed med både Konservative og Venstre, som stadig er en del af forliget. De politiske drøftelser sker derfor med afsæt i den eksisterende forligskreds, lyder det. 

Eksperter: Rum for lempelser

Hovedargumentet for de mest mest omdiskuterede dele af offentlighedsloven er, at de skal sikre et frirum for politiske drøftelser. Og på visse punkter valgte man dengang også at udvide offentlighedens adgang til andre informationer.

Men både talrige eksperter og ombudsmanden har konkluderet, at reglerne over bred kam har skabt betydeligt mere lukkethed i ministerierne. 

“Offentlighedsloven er relativt stram i forhold til, hvad man ser i andre lande omkring os. Man Kan derfor sagtens lempe uden at ødelægge regeringens muligheder for at føre politik,” siger Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Aarhus Universitet og har forsket i statsret.

Der er ingen tvivl om, at eksempelvis udviklingen omkring sms'er, der er blevet slettet, helt afgjort peger på, at der er brug for at tage hånd om lovgivningen. 

Karina Lorentzen Dehnhardt
Retsordfører, SF

Professor emeritus Jørgen Grønnegaard, som har stået i spidsen for en kulegravning af regeringens tidlige coronahåndtering, deler vurderingen. 

I sin rapport om coronahåndteringen anbefalede han nogle “moderate” ændringer af offentlighedsloven, som ville skabe bedre indsigt i beslutningsprocesserne under krisen.

“Her nævnte vi problemet omkring offentlighedsloven, og så kom vi med det helt enkle forslag, at man kunne tilpasse lovgivningen, så den kom til at svare til de regler, der gælder for miljøspørgsmål, hvor ministerbetjeningsreglen ikke gælder,” siger Jørgen Grønnegaard og tilføjer: 

“Vi udstrakte ikke vores anbefaling til at omfatte alle områder - vel vidende, at det ville blive afvist. Men selv vores meget beskedne forslag har jo holdt hårdt. Partierne har drøftet det, og vi må se, hvad der sker,” siger Jørgen Grønnegaard. 

Ifølge Tim Knudsen, der politolog, historiker og har forsket indgående i dansk demokratihistorie, har coronakrisen kastet særligt skarpt lys over konsekvenserne ved mindre grad af offentlighed omkring regeringsbeslutninger. 

“Det er klart, at problemstillingen har været skærpet siden coronaen dukkede op, fordi det har vanskeliggjort arbejdsvilkårene for Folketinget. Minkskandalen er jo et strålende eksempel på, at ingen kan finde ud af, hvem der egentlig vidste hvad og hvornår,” siger han.

Støttepartier kræver grundlæggende ændringer

Både regeringens støttepartier og DF fremhæver netop erfaringer under coronakrisen. Her har de oplevet, at afgørende informationer har flydt mellem en snæver skare af ministre og rådgivere, mens Folketinget ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at føre kontrol med regeringen. 

Når vi nu begynder at kunne se enden på den værste del af krisen, er der derfor behov for at revidere både Folketingets og offentlighedens mulighed for at kigge regeringen efter i sømmene, lyder det. 

”Der er ingen tvivl om, at eksempelvis udviklingen omkring sms'er, der er blevet slettet, helt afgjort peger på, at der er brug for at tage hånd om lovgivningen. Det kalder i hvert fald på genforhandling af en del af offentlighedsloven,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Derudover understreger hun særligt behovet for at styrke notatpligten for bedre at kunne klarlægge, hvad der er op og ned i betydelige sager. 

”Havde notatpligten været klarere, havde vi måske kunnet finde ud af, hvem i der bad Rigspolitiet udarbejde de actioncards, som blev brugt til at beordre minkavlerne til at aflive deres dyr, før lovgivningen var på plads,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Og så skal der tages et opgør med det ”undtagelsescirkus”, som hun mener, vi har set under coronakrisen, hvor alt for mange oplysninger er blevet holdt tilbage for offentligheden.

Også Radikale Venstre og Enhedslisten presser særligt på for at få lempet offentlighedsloven.

“Det er klart, at coronakrisen, de slettede sms’er og den generelle regeringsførelse fra en et-parti-regering betyder, at vi også ser vores snit til at presse mere på for at sikre bedre mulighed for at føre kontrol med regeringen,” siger retsordfører Samira Nawa (R) og tilføjer:

“Det bør give anledning til eftertanke og refleksion i forhold til muligheden for at se magthaverne efter i kortene. Der er behov for en ny offentlighedslov, og konkret vil vi tilbage til den retstilstand, der var gældende før ændringerne i 2013.” 

DF og EL vil indføre nyt kontrolredskab

Foruden en lempelse af samtlige stramninger af offentlighedsloven ripper både Dansk Folkeparti og Enhedslisten på ny op i forslaget om at indføre såkaldte parlamentariske forundersøgelser for at styrke Folketingets position over for regeringen. 

Redskabet skal betragtes som et alternativ mellem at kalde en minister i samråd og gå det ekstra skridt ved at nedsætte en undersøgelseskommission. 

Og så skal et mindretal på eksempelvis 80 medlemmer kunne træffe beslutningen om at nedsætte en undersøgelse. 

“Vi har været modstandere af den her lukkethed fra start af, men vi kan mærke, at der er kommet mere skub i tingene nu i forhold til offentlighedslov, selvom det bliver spændende at se, hvad det reelt ender med,” siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, og tilføjer: 

“Men også parlamentariske undersøgelser er helt oplagte i de tilfælde, hvor det er for voldsomt at sætte en kommission i gang med arbejdet, samtidig med, at samråd eller en advokatundersøgelse er et for lille skridt.”

Pia Kjærsgaard forsøgte uden held at få gennemført ordningen, da hun var formand for Folketinget under den tidligere regering. 

Men DF-gruppeformand Peter Skaarup holder fortsat fast i, at det ville være et værdifuldt redskab for folketingsmedlemmerne.

“Det vil yde en mindretalsbeskyttelse, som jeg mener er helt nødvendig, og som coronakrisen også har vist er nødvendig,” siger Peter Skaarup.

Derudover understreger han, at regeringen bliver nødt til at forholde sig til særligt udfordringen med ministerbetjeningsreglen, som sikrer for vidtgående fortrolighed omkring beslutningsprocessen.

“Der er ingen tvivl om, at coronahåndteringen har har aktualiseret og highlightet hele kritikken om manglende indsigt - også omkring regeringsbeslutninger,” siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup og tilføjer: 

“Meget af lovgivningen har været kørt på hastebasis og lovgivningsmagten på Christiansborg - altså partierne - har været mere eller mindre lukket ned i forhold til deres mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår.” 

Konservative: Vi har endnu ikke lagt os fast
Det har ikke været muligt for Altinget at få en kommentar fra Venstre og Socialdemokratiet om de konkrete drøftelser om offentlighedsloven.

Jeg kommer ikke til at lægge mig fast på en holdning, før jeg har et fagligt grundlag at stå på.

Britt Bager
Retsordfører, Konservative

Hos Konservative lyder meldingen fra retsordfører Britt Bager nu, at partiet er åben over for ændringer af den omdiskuterede lov, men ikke har lagt sig endeligt fast i spørgsmålet.

“Vi er villige til at se på lempelser, men vi har ikke lagt os fast på, om der skal være lempelser og hvilke. Men vi er villige til at se på det,” siger hun. 

Hvad er årsagen til, at I ikke har lagt jer fast på, om der er behov for ændringer? Hvad er det for nogle dilemmaer I ser? 

“For det første er det jo ministerbetjeningsreglen, og der er jo et dilemma om, hvor stort regeringens manøvrerum og arbejdsrum med ro skal være.”

“Og det bliver vi jo nødt til at få en diskussion om - også med ministeren - og få lagt nogle eksempler frem på, hvad der er hensigtsmæssigt her, og hvor grænsetilfældene er. 

“Jeg kommer ikke til at lægge mig fast på en holdning, før jeg har et fagligt grundlag at stå på. Jeg synes, det er en forkert rækkefølge at lægge sig fast på noget, hvis man ikke har et fagligt grundlag at stå på.”

Men I har selv siddet i ministerierne under den gældende ministerbetjeningsregel, så I må vel også nu have en fornemmelse af, hvor væsentligt det 'lukkede rum' har været for jer? 

“Jamen, det er da væsentligt. Men det, der er svært, det er jo at sige, hvor grænsen skal gå. Og vi lavede jo nogle ændringer, og det er jo på baggrund af det, at spørgsmålet er opstået, om de ændringer er gået for langt. Og det kan jeg ikke svare på, før jeg ser nogle eksempler på, hvad dilemmaerne er.”