Professorer om Hjorts retssag: Politikernes ytringsfrihed giver ikke carte blanche til at afsløre statshemmeligheder

Claus Hjort Frederiksen kalder anklagerne om læk af statshemmeligheder for en "principsag om oppositionspolitikeres ytringsfrihed". Men tre professorer tvivler på, at politikernes ret til at udtale sig i den offentlige debat alene kan redde den tidligere forsvarsminister fra at blive dømt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel Rønberg

Hvor langt strækker folketingspolitikeres ytringsfrihed sig, når de deltager i den offentlige debat?

Det bliver efter alt at dømme et af de principielle spørgsmål, når Claus Hjort Frederiksen (V) skal for retten i en sag om læk af statshemmeligheder.

Men flere juridiske eksperter sår nu tvivl om, hvorvidt argumentet om politikeres vidtgående ytringsfrihed er nok til at frifinde tidligere Venstre-profil. 

Det her er en historisk sag om tavshedspligt og ytringsfrihed, fordi vi ikke har set lignende sager tidligere.

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet

"Politikere har ikke carte blanche til at afsløre statshemmeligheder, bare fordi du har en udvidet ytringsfrihed som politiker. Det siger sig selv,” siger professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter til Altinget. 

Da Claus Hjort Frederiksen tirsdag blev tiltalt af Anklagemyndigheden, skrev den tidligere forsvarsminister, folketingsmedlem og mangeårige V-strateg, at han "bestrider at have overskredet grænserne for" sin "vidtgående ytringsfrihed som politiker".

Og han har tidligere kaldt det en "principsag om oppositionspolitikeres ytringsfrihed".

Ifølge Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen, vil en artikel i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention om netop ytringsfrihed være et centralt element i forsvaret af Hjort:

"Der findes megen juridisk praksis, når man skal vægte klassificerede oplysninger over for ytringsfrihed. Her vil vi hele tiden trække praksis om artikel ti frem," siger han til Berlingske.

Artikel ti beskriver, hvordan politikerne har en udvidet ytringsfrihed, når det kommer til udtalelser i den politiske eller samfundsmæssige debat. Det gælder ikke mindst, når der er tale om oppositionspolitikere, der fremsætter kritiske ytringer med den siddende regering.

Politikere har da også udvidet ytringshed, medgiver de tre eksperter i henholdsvis forvaltningsret, forfatningsret og offentlig ret, som Altinget har talt med. Men de slår fast, at politikere stadig har en tavshedspligt.

For artiklen sætter også begrænsninger for ytringsfriheden, når det kommer til hensynet til en stat - hvis der er tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, der begrunder det. Det fortæller Louise Halleskov, som er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet og har stort kendskab til artikel ti.

"Når politikere har udvidet ytringsfrihed til at komme med ytringer i den politiske debat, betyder det, at kravene til vægten af de offentlige hensyn – for eksempel hensynet til den nationale sikkerhed – skærpes," siger hun til Altinget.

En juridisk boksekamp er gået i gang

Nyheden om tiltalen blev offentliggjort tirsdag, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) godkendte en indstilling fra Rigsadvokaten om at rejse tiltale mod det tidligere folketingsmedlem, som ikke længere har parlamentarisk immunitet.

Kort tid efter begyndte en "boksekamp" om, hvilke juridiske briller man skal se sagen igennem: ytringsfrihed eller tavshedspligt. Sådan lyder fra Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

"Det giver mening, at Hjorts forsvarer vil have det til at handle om ytringsfrihed, fordi politikerne har en mere vidtgående ytringsfrihed, når det handler om politiske ytringer. Men her kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om en politisk ytring” siger han.

Læs også

Anklagemyndigheden mener, at Claus Hjort Frederiksen har røbet eller videregivet statshemmeligheder, der er "højt klassificerede" og "belagt med tavshedspligt". Det kan give det tidligere folketingsmedlem problemer, vurderer Gøtze.

”Hvis tiltalen handler om tavshedspligt, er Claus Hjort Frederiksen allerede under et vist pres, for der er ingen tvivl om, at der også gælder en tavshedspligt for politikere,” siger han.

Anklageskriftet er hemmelighedsstemplet. Men den tidligere Venstre-profil har før fortalt, at tiltalen efter den såkaldte spionparagraf, straffelovens paragraf 109, skyldes, at han i en række interviews med flere medier har omtalt et hemmeligt kabelsamarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA

Claus Hjort Frederiksen har jo ikke bare været politiker, han har også været minister. Det er formentlig sidstnævnte, der er grundlag for, at han bliver tiltalt.

Jens Elo Rytter
Professor i forfatningsret, Københavns Universitet

Blandt andet i forbindelse med en politisk kritik af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i august 2020 valgte at hjemsende fem ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste på baggrund af alvorlig kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Heriblandt chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

Det får Jens Elo Rytter til at tvivle på, om argumentet vil holde i retssalen:

"I den her sag kan man ikke umiddelbart henvise til, at politikerne har udvidet ytringsfrihed, fordi den handler om at afsløre statshemmeligheder, som er strafbart. Efter min opfattelse er det spørgsmål mere et enten eller: Enten har du brudt fortroligheden og afsløret nogle statshemmeligheder, eller også har du ikke," siger forvaltningsretsprofessoren.

Afslørede Hjort overhovedet en statshemmelighed?

Flere medier som DR og Berlingske havde over en længere periode beskrevet, hvordan den danske efterretningstjeneste samarbejder med USA. 

Det var først derefter, at Hjort blandede sig i debatten. 

Facebook har han også skrevet om, at det materiale, der ligger til grund for sigtelsen, "bevogtes som statshemmeligheder, selvom det ikke er det", og at han "kan konstatere, at det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed".

Derfor tror Jens Elo Rytter også, at det bliver et omdrejningspunkt i retssagen, om der overhovedet er blevet afsløret statshemmeligheder, der har gjort skade, eller ej.

”Det er en helt særlig sag, hvor en tidligere minister på en måde bekræfter noget, der på en eller anden måde er en offentlig hemmelighed. Her kan man altså være i en gråzone om, hvorvidt der her er tale om en statshemmelighed eller ej,” vurderer han, og fortsætter:

”Og hvis domstolen mener, der er en gråzone, kan det godt få betydning, at der er en udvidet ytringsfrihed,” siger han.

Han er jo ikke "bare" politiker

At Hjort ikke bare er forhenværende medlem af Folketinget men også tidligere forsvarsminister vil dog ifølge både Jens Elo Rytter og Michael Gøtze få betydning.

"Claus Hjort Frederiksen har jo ikke bare været politiker, han har også været minister. Det er formentlig sidstnævnte, der er grundlag for, at han bliver tiltalt, fordi han som tidligere minister har været forpligtet til ikke at afsløre nogle statshemmeligheder, hvor det kan gøre særligt skade," siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret.

Det har med andre ord betydning, hvor højt placeret man er, fortæller Michael Gøtze.

"Når vi taler 'normal' tavshedspligt, er der heller ingen tvivl om, at jo højere man kommer i hierarkiet – og op i chef-laget – desto mere tavshedspligt har man, og desto mindre elastik er der i ens ytringsfrihed," siger han og uddyber:

"Oplysningerne er som sådan allerede ude, men problemet opstår, ved at en tidligere ansvarlig minister bekræfter, at der har været et samarbejde mellem NSA og den danske efterretningstjeneste."

Historisk retssag

Også Louise Halleskov vurderer, at karakteren af de hemmeligholdte oplysninger vil få betydning for afgørelsen:

"Udfaldet af Hjort-sagen kommer blandt andet til at afhænge af vægten af hensynet til statens sikkerhed, og hvorvidt karakteren af den hemmeligholdte oplysning, som anklageren mener, Hjort har afsløret eller røbet, er tungtvejende nok til at begrænse Hjorts ytringsfrihed,” siger hun.

Den tidligere forsvarsminister fra Venstre nægter sig skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf 109 om røbelse eller videregivelse af statshemmeligheder. Selvom paragraffen har eksisteret i 150 år, er den aldrig selvstændig blevet brugt som grundlag for en tiltale.

Det gør også sagen helt særlig, fordi dommerne nærmest ingen retspraksis har at læne sig op ad, når de skal komme med deres kendelse.

”Det her er en historisk sag om tavshedspligt og ytringsfrihed, fordi vi ikke har set lignende sager tidligere,” Michael Gøtze.

Selvom der er mere retspraksis at finde for artikel ti, er der meget lidt at sammenligne med:

”Der er så vidt jeg ved ikke sammenlignelige sager fra Menneskerettighedsdomstolen,” lyder det fra Louise Halleskov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Jens Elo Rytter

Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Louise Halleskov

Professor i offentlig ret, Aarhus Universitet, næstformand, Institut for Menneskerettigheder, medlem, Instrukskommissionen, medlem, udvalget om ændring af offentlighedsloven
cand. jur. (Aarhus Uni. 2005), LL.M (University of Leicester, 2005), ph.d. (Aarhus Uni. 2014)

0:000:00