Embedsmænd til Sólbjørg Jakobsen: At slagte embedsværket giver hverken et stærkere Folketing eller simplere regler

Mindre viden og dårligere faglighed kan ikke føre til bedre regulering

Og én ting er, at Jakobsen ikke ønsker, at der skal ansættes flere i Folketinget til at hjælpe de folkevalgte med at navigere i de komplekse områder, der arbejdes med – men at argumentere for, at løsningen skulle være at fyre flere embedsmænd, så ministerierne "kan komme ned på Folketingets niveau" er decideret rystende.

Det er en særlig form for omvendt logik at tro, at færre mennesker og forringet faglighed skulle kunne styrke vores samfund eller levere bedre regulering.

Hvis man ønsker en bedre magtbalance og et Folketing, der kan kontrollere regeringen og lovgive på et oplyst grundlag, må vi investere – både i embedsværket og i Folketingets egne ressourcer.

Sólbjørg Jakobsen argumenterer desuden for, at lovgivningen skal være simplere, hvilket vil sænke behovet for embedsmænd. Hun har naturligvis helt ret i, at nogle regler kan simplificeres.

Men det er vigtigt at forstå, at kompleks lovgivning ofte ikke er udtryk for embedsværkets hang til detaljer, men den grundlæggende præmis om, at verden – og dermed lovgivning – er kompleks.

Simpel lovgivning kræver politisk mod til at sige nej til særhensyn.

Christian Maric og Gustav Jensen
Embedsmænd i henholdsvis Fødevare- og Forsvarsministeriet

Tag for eksempel miljølovgivning. At sikre rent drikkevand, regulere pesticider, og balancere hensyn til erhvervsliv samt natur kræver ikke blot gode intentioner, men specialiseret viden og solid administration. Det samme gælder for sundhedsområdet, indkøb af materiel til Forsvaret eller arbejdet med den grønne trepart.

At skære ned på de mennesker, som skal holde sammen på disse systemer, er ikke at gøre Danmark lettere at styre – det er at gamble med kvaliteten af vores lovgivning og nogle af samfundets hjørnesten.

Dertil kommer kravene om at levere retssikkerhed, præcision og politisk nuance. Når politikere ønsker "målrettede ordninger", "undtagelser for visse grupper" eller "fleksible løsninger", så vokser regelmængden.

Simpel lovgivning kræver politisk mod til at sige nej til særhensyn. Hvis ambitionen er bedre og mere overskuelig regulering, så kræver det ikke færre embedsmænd – men bedre rammer for lovforberedelse. Det kræver juridisk, teknisk og administrativ kapacitet. Det kræver tid og dygtige folk – også i Folketinget.

Roden til problemet

Det er ikke embedsværket, der vågner op og tænker: "Hvordan kan vi gøre dette unødigt kompliceret i dag?". Det er et resultat af politiske krav, EU-forpligtelser og virkelighedens kompleksitet.

Skærer man i det apparat, der skal holde styr på det hele, får man ikke forenkling – man får dårligere beslutninger og flere utilsigtede konsekvenser for borgere og virksomheder.

Og vi tror, at de fleste læsere kan genkende, at så snart medierne har afsløret en problematisk enkeltsag, hvor reglerne er mangelfulde, eller nogen har fundet et hul i lovgivningen, så er politikerne ikke sene til at stille sig i kø for at kræve ny lovgivning, der skal løse den enkeltsag.

Og vupti – der er skabt arbejde til embedsmænd, der skal opfylde et politisk og meget specifikt ønske, som kræver kompleks og præcis lovgivning – alt sammen hurtigst muligt.

Enklere lovgivning kræver, at politikere rent faktisk vil acceptere møgsagerne, såsom udledning af miljøfarlige stoffer, narkosmugling i danske havne eller omsorgssvigt på plejehjem.

Det er ikke viden, grundighed eller faglighed i ministerierne, der står i vejen for færre regler – det er politikerne selv.