
Energistyrelsen meddelte i marts, at de ville udvide direktionen på baggrund af en organisationsændring fra fem til seks personer.
Nu har de så fundet en ny vicedirektør i form af Iben Møller Søndergård, der skal have ansvar for 'Center for Energiadministration' og 'Center for Ressourcer & jura'. Hun kommer fra en stilling som senior direktør i Deloitte.
I Energistyrelsen er de glade for deres nye vicedirektør, som kender styrelsen fra et konsulent-perspektiv.
"Iben er en dygtig og engageret leder, der har stor erfaring med digitalisering og tilskudsadministration. Iben kender allerede huset godt, da hun flere gange har været tilknyttet os som konsulent," skriver direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.
Iben Møller Søndergård træder ind i en styrelse i vækst, men det er hun klar over, og hun vil gå til opgaven med et klart mål.
"En af mine mærkesag bliver at prioritere. Vi skal se på, hvad vi ikke skal lave og ikke kun forholde os til, hvad der er vigtigst at lave."
Hun tiltræder sin nye stilling 7. august.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager


























