BRUXELLES: De bor næsten dør om dør. EU’s embedsmænd, industriens repræsentanter, NGO’erne og lobbybureauerne.

 

Ved rundkørslen opkaldt efter en af Unionens grundlæggere Robert Schuman ligger EU-Kommissionen. EU-embedsværkets hjerte, hvorfra forslag til ny lovgivning i en lind strøm flyder ud i EU-systemet.

 

Et stenkast derfra ligger kontorer tilhørende energigiganterne BP og Shell.

 

Fire minutter nede ad en sidegade bor miljøorganisation Greenpeace, og følger man en anden vej, ender man på et øjeblik foran kontoret for International Røde Kors. 

 

Den tæthed, som betroede embedsmænd, dyrt betalte lobbyister og en hærskare af interesseorganisationer arbejder inden for, både geografisk og politisk, gør hyppigt EU-systemet til genstand for diskussionen om såkaldte svingdørslobbyister.

 

Termen bruges særligt af kritisk NGO'er, når de skal beskrive det fænomen, at embedsmænd eller ligefrem EU-Kommissærer med betroet viden skifter job til interesseorganisationer og lobbyfirmaer efter endt tjeneste i EU-Kommissionen.

Med risikoen for potentielle interessekonflikter til følge.

 

“De bruger deres viden og kontakter udviklet i deres embede til at hjælpe nogen med at få mere indflydelse end andre. Det er et generelt problem og unfair,” sige Olivier Hoedeman fra den Bruxelles-baserede NGO Corporate European Observatory, der gør en dyd ud af at grave i disse jobskifter.

 

NGO'en ønsker reglerne for tidligere EU-ansatte strammet markant, så det bliver sværere at skifte fra Unionens embedsværk til et lobbyjob.

 

Problemstillingen er i dag aktualiseret af, at en god del af de nuværende 28 EU-kommissærer og deres kabinetter står til udskiftning over det næste halve år.

 

I en rapport fra foråret om EU's integritet kaster den globale åbenheds-NGO Transparency International et kritisk lys på de regler, der skal sikre en gennemsigtig og troværdig praksis i EU’s institutioner - herunder reglerne for interessekonflikter efter endt arbejde.

 

Ifølge Mark Perera, der har ledet arbejdet med rapporten, er risikoen for interessekonflikter i forbindelse med jobskifter til stede.

 

“Efter at have taget turen gennem svingdøren er der en risiko for, at tidligere embedsmænd eller lovgivere søger at øve indflydelse over nuværende ansatte på deres gamle arbejdsplads for at lave ændringer, der tjener deres egen nye arbejdsgivers interesser,” siger han.

 

I kølvandet på udskiftningen af den forrige EU-Kommission i 2009 har flere tidligere EU-kommissærer fundet vej til profilerede stillinger i den private erhvervsliv.

 

Det gælder eksempelvis østrigske Benita Ferrero-Waldner, der fra 2004-2009 bestred posten som EU-kommissær for uderigsanliggender, og hendes kollega irske Charlie McCreevy, der var kommissær for det indre marked i samme periode.

 

I dag sidder de som henholdsvis bestyrelsesmedlem i den tyske forsikringsgigant Munic Re og direktør i lavprisflyselskabet Ryan Air.

 

Begge har efter de gældende regler fået grønt lys for deres jobskifte ind i det private erhvervsliv.

 

Alene i 2013 blev der foretaget 169 lignende vurderinger af mulige interessekonflikter hos tidligere ansatte i EU-Kommissionen.

 

Her fik 125 blåt stempel til nye job uden anmærkninger, mens 42 fik en betinget godkendelse, hvor der blev stillet specifikke ekstra krav til den tidligere ansattes gøren og laden. To tidligere ansatte fik afvist deres ansøgning om at få lov til at tage det nye job.

 

Ifølge Corporate European Observatory er bevægelsen fra EU-systemet til nye job med potentielle interessekonflikter i vækst.

 

“Det er en stadig mere typisk karrierevej for embedsmænd og EU-kommissærer, at de skifter til lukrative job i den private sektor, der ofte involverer lobbyisme eller lobbyrådgivning. De drager fordel af, at de sidder med insiderinformationer og kontakter, der er populære blandt dem, der ønsker at præge EU’s beslutningsproces,” siger Olivier Hoedeman.

 

Han er kampagnekoordinator hos organisationen, der med egne ord arbejder for at “afsløre og udfordre industriens privilegerede adgang til EU’s beslutningsproces.”

 

Organisationen mener, at de gældende regler for embedsmænds og EU-kommissærers arbejde skal strammes. For eksempel bør den eksisterende ”afkølingsperiode” for EU-kommissærer fordobles.

 

Det ville betyde, at tiden, hvor ex-kommissærer ikke må lave lobbyrelateret arbejde, udvides fra 18 måneder til tre år efter endt mandat.

 

Reglerne, der findes på området, står nedfældet i EU-Kommissionens personaleregler og kommissærernes eget adfærdskodeks.

 

Her fastslås også, at der gælder en afkølingsperiode på 12 måneder for højtstående embedsmænd, der skal afholde dem fra at arbejde med EU-lobbyisme for en ny arbejdsgiver inden for de områder, de var ansvarlige for de sidste tre år af deres tid i Kommissionen.

 

Samtidig har tidligere embedsmænd og EU-kommissærer i varierende grad pligt til at kontakte deres gamle arbejdsgiver, når de tager nye job, der kan være i konflikt med deres tidligere arbejde.

 

Ifølge Tranparency Internationals  Mark Perera, der sidder i organisationens Bruxelles-kontor, har EU-Kommissionens omfangsrige regler stadig plads til forbedring.

 

“Vi ser positive skridt fremad, men der er stadig problemer med både implementeringen af reglerne og med tilstrækkeligt opmærksomt tilsyn,” siger han.

 

Eksempelvis fandt organisationen i sin undersøgelse ingen indikationer på, at EU-Kommissionen af egen drift har taget kontakt til tidligere medarbejdere for at sikre, at de overholder deres forpligtelser.

 

Samtidig stiller rapporten spørgsmålstegn ved, om det etik-udvalg, der skal være med til at vejlede formanden for EU-Kommissionen i sine afgørelser om spørgsmål, der handler om interessekonflikter på institutionens politiske niveau, er tilstrækkeligt uafhængigt og velfungerende. 

 

Det er ikke kun NGO’er i Bruxelles, der har et øje på jobmarkedet mellem EU’s institutioner og lobby- og interesseorganisationer.

 

EU’s egen ombudsmand har sin egen undersøgelse i gang af EU-Kommissionens generelle håndtering af sager om mulige interessekonflikter for tidligere ansatte.

 

I sin undersøgelse har Ombudsmanden, ireren Emily O'Reilly, set på mellem 50 og 60 konkrete vurderinger af mulige interessekonflikter for tidligere ansatte i EU-Kommissionen.

 

En rapport ventes først klar i efteråret, men i et interview med Altinget.dk giver Ombudsmanden en status på sit arbejde:

 

“Ud fra de sager, vi har undersøgt, står ikke helt klart, hvilken form for undersøgelse EU-Kommissionen foretager, når ansatte forlader deres job, eller hvilket rationale, der ligger bag tilladelsen til, at de kan flytte over til et nyt job,” siger Emily O'Reilly, der har været EU’s ombudsmand siden 1. oktober sidste år.

 

 

“Det mener EU-Kommissionen bestemt. Men jeg tror også, at den er meget følsom omkring det faktum, at det ifølge EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder er en ret at skifte arbejde. Derfor er EU-Kommission forståeligt nok tilbageholdende med at forhindre nogen i at rykke videre til fremtidige job.”

Olivier Hoedeman fra Corporate European Observatory anerkender, at det er nogle helt grundlæggende rettigheder, man er inde at pille ved, når man sætter grænser for tidligere ansattes muligheder for at få et nyt job.

 

Han mener dog, at det er nødvendigt, når det handler om embedsmænd i betroede stillinger.

 

”Hvis du er en højtstående embedsmand, er det ikke et hvilket som helst job. Du er givet en rolle og en masse ansvar, og når du tager det karrierevalg, bør du vide, at der medfølger en række restriktioner efterfølgende,” siger han.

 

Hos EU-Kommissionen tager man kritikken fra NGO'er såvel som Ombudsmandens undersøgelse med ophøjet ro.

 

”Det er meget vigtigt, at reglerne holdes proportionelle. Du kan ikke bare sige, at en person ikke må arbejde i det område, hvor de har deres ekspertise. Hvad der betyder noget, er interessekonflikter, og her træffer vi beslutninger fra sag til sag efter meget grundige undersøgelser af, hvilke risici, der eksisterer,” siger Antony Gravilli, der er talsmand for Kommissionens viceformand, Maros Sefcovic, ansvarlig for inter-institutionelle anliggender og administration.

 

Han påpeger, at det er naturligt, at man som tidligere embedsmand ønsker at bringe sin erfaring og ekspertise i spil i et fremtidigt job.

 

Samtidig understreger han, at EU-Kommissionen ikke er bange for at tage reglerne i brug og gribe ind over for potentielle interessekonflikter, når det er nødvendigt.

 

Som eksempel peger han på, at Kommissionen har forbudt en tidligere medarbejder nogensinde at tage et lobbyjob inden for det område, som denne arbejdede med i EU-Kommissionen.

 

EU's ombudsmand forventer at have sin undersøgelse færdig i efteråret.