Ledelsesrådgivere: Regeringens pseudo-afbureaukratisering skaber kun mere bureaukrati. For vi kan ikke leve uden

David Hansen, Henrik Kongsbak
Hhv. ledelses- og erhvervsforsker, erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver
En stolt finansminister kunne fredag 22. november præsentere årets finanslov samt løfte sløret for, at 1.028 årsværk skulle skæres i staten til fordel for at kunne bruge flere penge på velfærd.
Til pressemødet kunne man høre, at vi skal minimere bureaukratiet. Men desværre ender det ofte med mere bureaukrati, når vi forsøger at afbureaukratisere.
Det seneste halvandet år har SVM-regeringen øget statens administration med næsten 3.000 årsværk, og ifølge DA er antallet af administrative medarbejdere i staten vokset med 10.000 årsværk på fem år. Så hvorfor kan vi ikke komme bureaukratiet til livs? Der kommer flere og flere regler, større krav til dokumentation og mindre tid til at udføre kerneopgaven.
Afgørende bureaukrati
Hvorfor har politikere ikke gjort noget ved det, selvom det har været på agendaen i årtier? Det er der en indlysende grund til. Vi kan ikke leve uden bureaukrati. Uden bureaukrati ville alt være for tilfældigt.
Vores politiske system har en tendens til at øge tvangsbureaukratiet, fordi det virker handlekraftigt at indføre en ny regel eller lov, når noget er gået galt en enkelt gang.
David Hansen, Henrik Kongsbak
Hhv. erhvervsforsker, ledelsesrådgiver
Vi ville ikke kunne stole på vores sundhedsvæsen og på, om vores medicin havde alvorlige bivirkninger, eller turde tage en flyvemaskine. Bureaukrati skaber standarder, der sikrer et højere bundniveau med færre fejl. Bureaukrati er afgørende for et velfungerende samfund og velfungerende institutioner.
Derfor er løsningen på for meget bureaukrati ikke at fjerne lidt af al bureaukratiet, sætte organisationer fri og have tillid til, at medarbejdere er dygtige og velmenende og ikke begår fejl.
Det risikerer tværtimod at føre til nye fejl og uregelmæssigheder, som gør at man efterfølgende er nødsaget til at indføre endnu mere kontrol og dermed øge bureaukratiet.
I stedet bør vi undersøge, om vi har det rette bureaukrati. Der er behov for nuancer. Det er nemt at tale om bureaukrati som kun dårligt. Alene ordet er blevet et skældsord; ligesom djøficering. Men at gøre bureaukrati til alene noget negativt afsporer debatten og risikerer at føre til mere bureaukrati.
I stedet må vi tage en nuanceret tilgang mellem forskellige former for bureaukrati for at kvalificere debatten. Forskningen skelner mellem tvangsbureaukrati og understøttende bureaukrati.
Tvang eller understøttelse
Tvangsbureaukrati er karakteriseret ved regler, der har til formål at skabe kontrol og at gribe ind, hvis noget bryder reglerne, for at sikre, at arbejdet lever op til den nødvendige kvalitet.
Tvangsbureaukrati er typisk defineret af instanser, der ikke selv er tæt på den daglige opgaveløsning. Det kan være politikere, myndigheder eller embedsmænd, der beslutter, hvordan en given opgave skal udføres, hvor meget tid der må bruges på den, og hvad en given ydelse skal leve op til. Det kan der være gode grunde til, eksempelvis krav til at godkende ny medicin, krav til bygningers sikkerhed, hastighedsgrænser med videre.
Vi skal have den rette mængde tvangsbureaukrati for at sikre os mod alvorlige fejl og til at kæmpe mod kriminalitet og misbrug af systemet. Men alt for ofte går der inflation i tvangsbureaukratiet, der bliver til kontrol og dokumentation, hvis værdi ikke modsvarer prisen.
Derimod er understøttende bureaukrati karakteriseret ved fælles standarder, der hjælper medarbejdere med en god opgaveløsning. De sikrer en ensartet måde at arbejde på og dermed også, at man ikke begår uoverlagte fejl.
Understøttende bureaukrati er også karakteriseret ved, at de ledere og medarbejdere, der er tæt på arbejdsprocesserne, selv kan tilpasse og forbedre dem, efterhånden som de finder bedre måder at udføre arbejdet på. Det er således en dynamisk størrelse, der bygger på systematik i, hvordan vi løbende forbedrer vores arbejdsprocesser til gavn for borgere eller vores eget arbejdsmiljø.
Det forkerte offer
Der er brug for begge typer bureaukrati. Men vores politiske system har en tendens til at øge tvangsbureaukratiet, fordi det virker handlekraftigt at indføre en ny regel eller lov, når noget er gået galt en enkelt gang.
Understøttende bureaukrati bliver for ofte det forkerte offer, når der skal afbureaukratiseres.
David Hansen, Henrik Kongsbak
Hhv. erhvervsforsker, ledelsesrådgiver
Og når først vi har indført en regel, skal vi have nogle til at administrere og dokumentere. Samtidig bliver understøttende bureaukrati for ofte det forkerte offer, når der skal afbureaukratiseres.
Så det er nok ikke tilfældigt, at Wammens liste med de 1.028 årsværk kun i begrænset grad faktisk repræsenterer afbureaukratisering.
Kun omkring 20-30 procent af de stillinger, der bortfalder, handler om kontrol, tilsyn eller opfølgning på regler. Resten er forsøg på effektivisering eller nedjustering af statens ydelser, såsom endnu en nedskæring i Forsvarets Cyber- og Informationssikkerheds Division, nedlæggelse af Rådet for Børns Læring, afvikling af bevilling til Center for Boligsocial udvikling, Danske Ældreråd, Center for Undervisningsmiljø, og så videre.
Hvad med de 2.000 administrative stillinger, staten, der netto er steget de seneste to år? Ja mon ikke de fleste af dem er til mere tvangsbureaukrati?
Fejl og bureaukrati
Og de årsværk, der faktisk repræsenterer afbureaukratisering, kunne vi godt ende med at blive kede af. Selv om Britta Nielsen og Sanjay Shah måske er fans.
Eksempelvis er nedskæringer på fødevarekontrol og hvidvasktilsyn samt reduceret tilsyn med fyrværkeri, konkurskarantæne og godskørselstilladelser måske ikke de vigtigste steder at fjerne tvangsbureaukratiet.
Mon ikke en fremtidig fejl inden for et af disse områder vil lede til en markant forøgelse i fremtidigt bureaukrati?
I stedet for en pseudo-afbureaukratisering burde finansministeren sætte sine kloge hoveder i ministeriet til rent faktisk at analysere, hvilke regler og love der kunne justeres eller fjernes, og så komme det unødvendige tvangsbureaukrati til livs.
Det kunne nok i højere grad bidrage med at reducere de 10.000 flere administrative medarbejdere, vi har fået i staten på fem år.
Artiklen var skrevet af
David Hansen, Henrik Kongsbak
Hhv. ledelses- og erhvervsforsker, erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- Mød danskeren, der skal lægge arm med Trump
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- Statsansatte siger ja til ny overenskomst









































