EU-parlamentarikere vil kulegrave udpegelse af ”mørkets fyrste”

FORFREMMELSE: EU's folkevalgte besluttede mandag at gå udnævnelsen af EU-Kommissionens nye generalsekretær, Martin Selmayr, efter i sømmene i kølvandet på spektakulær forfremmelse.

"Mørkets fyrste" er bare ét af de tilnavne, som EU-Kommissionens nye generalsekretær, Martin Selmayr, er blevet udstyret med i sin karriere som kommissionsformandens højre hånd. "Darth Vader", "Rasputin" og "monsteret" er nogle af de andre.
"Mørkets fyrste" er bare ét af de tilnavne, som EU-Kommissionens nye generalsekretær, Martin Selmayr, er blevet udstyret med i sin karriere som kommissionsformandens højre hånd. "Darth Vader", "Rasputin" og "monsteret" er nogle af de andre.Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Når man udpeger en person, der har så tæt et forhold til den øverste leder i Kommissionen, til en nøgleposition i administrationen, skal man sørge for, at tingene foregår snorlige. Og det har de ikke gjort her. Det har været en mildest talt besynderlig ansættelsesprocedure.

Anders Vistisen
EU-parlamentariker, Dansk Folkeparti
Fakta
Hvem er Martin Selmayr?
Den 47-årige tyske jurist startede sin karriere i EU-Kommissionen som talsmand for den luxembourgske informationsteknologi- og mediekommissær Viviane Reding i 2004, hvorfra han senere avancerede i graderne og blev hendes kabinetschef. Herfra blev han kampagnechef for den tidligere luxembourgske premierminister, Jean-Claude Juncker, da denne meldte sig ind i kapløbet om at blive den næste EU-Kommissionsformand i den såkaldte Spitzenkandidat-proces, der kobler udpegelsen med udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. Efter det i 2014 lykkedes Juncker at sikre sig udnævnelsen, kom Selmayr med i købet som den nye formands kabinetschef og højre hånd. Siden da har han fået ry for at være den egentlige politiske chef i EU-Kommissionen og at styre systemet med jernhånd. Selmayr bliver EU-Kommissionens syvende generalsekretær siden samarbejdets begyndelse i 1958.

BRUXELLES: Kan det virkelig være rigtigt, at forfremmelsen af EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers højre hånd til bureaukratiets øverste embedsmandstjans uden reelle modkandidater kan være sket lige efter bogen?

Det spørgsmål kræver EU's parlamentarikere nu undersøgt, efter flere ugers heftig debat om, hvordan det lykkedes Junckers berygtede kabinetschef, Martin Selmayr, på rekordtid at avancere til posten som EU-Kommissionens generalsekretær.

Ved en samling i Strasbourg besluttede de folkevalgte mandag aften at lade Parlamentets budgetkontroludvalg undersøge udpegelsen af den 47-årige jurist, der er blevet kendt for at være lige dele brillant og kontrollerende og for at udøve Junckers vilje med jernhånd.

Dokumentation

Sagen kort:
På EU-Kommissionens ugentlige møde onsdag 21. februar blev Martin Selmayr, kabinetschef for EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, først udnævnt til vicegeneralsekretær og få øjeblikke senere forfremmet til generalsekretær – EU-Kommissionens højeste embedsmandspost.

De tilstedeværende EU-kommissærer var ikke på forhånd informeret om, at de skulle tage stilling til sagen, men blev bedt om at gøre det på stedet.

Den trinvise forfremmelse skulle til for at overholde EU-Kommissionens egne interne spilleregler, der dikterer, at kun embedsmænd med en vis rang, for eksempel generaldirektør eller vicegeneralsekretær, kan komme i betragtning til stillingen.

Samtidig er det kommet frem, at der ingen seriøse modkandidater var til stillingen. Den eneste anden kandidat var Selmayrs egen underordnede, Junckers vicekabinetschef Clara Martinez Alberola. Hun trak dog sit kandidatur til stillingen, så snart ansøgningsfristen var overstået, og overtog siden Martin Selmayrs post som Junckers højre hånd.

Den hastige udpegelsesproces og det faktum, at der ingen seriøse modkandidater har været, har ledt til kritik, særligt fra Europa-Parlamentet. EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har også modtaget to officielle klager om sagen.

Europa-Parlamentet har nu sat budgetkontroludvalget til at undersøge, om alt er gået ret til. På baggrund af den undersøgelse vil hele Parlamentet stemme om en betænkning om sagen, efter planen til april.

Parlamentet har dog begrænsede muligheder for at sanktionere Kommissionen i den slags personalesager. De kan nægte at give grønt lys til EU-budgettet. Og i yderste tilfælde kan de stille et mistillidsvotum til Kommissionen som helhed. Det er sket én gang i EU’s historie og ledte til Santer-Kommissionens afgang i 1999.


Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00