Kommentar af 
Eva Smith

Eva Smith: Borgernes retssikkerhed skal ikke sænkes for at gøre politiets arbejde lettere

Når man i højere grad tilpasser retsplejeloven efter at gøre politiets arbejde lettere ved at tillade overvågningen af ikke-mistænkte, er vi ude på et retssikkerhedsmæssigt skråplan, skriver Eva Smith.

Folketinget behandler nu et lovforslag, der gør det muligt for politiet at overvåge ikke-mistænkte. Det er uacceptabelt indgreb i en retsstat som Danmark, skriver Eva Smith.
Folketinget behandler nu et lovforslag, der gør det muligt for politiet at overvåge ikke-mistænkte. Det er uacceptabelt indgreb i en retsstat som Danmark, skriver Eva Smith.
Eva Smith
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Justitsminister Nick Hækkerup har forladt posten, men i disse uger behandles lovforslag nummer 182, som han lige nåede at fremsætte. Der er tale om en meget stor pakke på flere hundrede sider, men et af forslagene er der efter min mening særlig grund til at studse ved. 

Det drejer sig om retsplejelovens paragraf 791, styk 5, nummer to, hvorefter politiet ved hjælp af en gps eller lignende kan registrere en mistænkts færden eller en anden persons færden, hvis den pågældende har tilknytning til en mistænkt eller til samme køretøj eller ejendom som en mistænkt.

Som man kan se, er det en ret bred bestemmelse, der også giver mulighed for at overvåge ikke-mistænkte. Indgrebet kræver derfor blandt andet rettens tilladelse. Rettens tilladelse kan kun gives, hvis det må antages, at indgrebet har væsentlig betydning for opklaringen af en forbrydelse, der har mindst halvandet år i strafferammen. Det sidste krav opfylder så at sige alle forbrydelser, så det afgørende her er, om indgrebet må anses for ”væsentligt”.

Dette spørgsmål afgøres ved et retsmøde, hvor der beskikkes en forsvarer for den eller de personer, som indgrebet vedrører. Som det fremgår af ordene ”antages” og ”væsentligt”, er der tale om et skøn, og dette skøn skal altså ikke længere udøves af retten, men af den instans, der ønsker indgrebet foretaget, nemlig politiet. Det er ikke svært at forestille sig resultatet af den vurdering… 

Det fremgår af statistikken, at politiet får medhold i cirka 95 procent af deres anmodninger. Så er domstolene og forsvarerne ikke stort set overflødige, når politiets vurdering er så god? 

Det ville i mine øjne være en fejlagtig konklusion. Politiets vurdering er så sikker, netop fordi man ved, at der er domstolskontrol og derfor på forhånd afskærer sager, hvor man ikke føler sig sikker på en tilladelse. 

I en retsstat som den danske kan det efter min mening ikke være en justitsministers opgave at sænke befolkningens retssikkerhedsgarantier for at lette politiets arbejde.

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Forsvareren har en svær rolle, idet han jo ikke kan konferere med sin klient, men må nøjes med at søge at gennemhulle politiets materiale. Ikke desto mindre er der eksempler på, at forsvareren har fået medhold i sin protest.

Det er klart, at der kan være tilfælde, hvor man er nødt til at fire lidt på retssikkerheden for at opnå et mere væsentligt gode. Og hvad er så Justitsministeriets begrundelse for forslaget? Det er såmænd ressourcehensyn! Dog fremgår det af forarbejderne, at besparelserne vil være meget små, men at forslaget vil lette politiets arbejde.

Til dette skal siges, at hvis det skønnes nødvendigt, kan politiet efter de nugældende regler selv gennemføre indgrebet. Det skal blot forelægges til rettens godkendelse indenfor 24 timer. I en retsstat som den danske kan det efter min mening ikke være en justitsministers opgave at sænke befolkningens retssikkerhedsgarantier for at lette politiets arbejde. 

Dertil kommer, at der er eksempler på, at man har indført nye tiltag for politiet uden domstolskontrol for eksempel ved mistanke om terror. I forarbejderne understreges, at det netop kun drejer sig om terror, fordi der ville være ”principielle” betænkeligheder ved at udstrække det til andre forbrydelser.

Så går tiden, og politiet er godt tilfreds med det nye tiltag og ønsker også at anvende det på andre forbrydelser.

Politiet kender betingelserne og skal nok selv sørge for at overholde dem. Det er en af de tyndeste og mest ulogiske begrundelser for et lovforslag, jeg nogensinde har set fra Justitsministeriet.

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Dette gennemfører Folketinget, uden at man hører noget om "principielle" betragtninger. Har man først skåret det første lille stykke af pølsen, bliver de næste skiver meget nemmere. 

Imidlertid nævner forarbejderne til lovforslaget retssikkerheden på nogle få linjer. Man afviser, at der skulle være retssikkerhedsmæssige problemer, fordi kravene om strafferammen og ”væsentlig betydning for efterforskningen” bibeholdes.

Med andre ord: Politiet kender betingelserne og skal nok selv sørge for at overholde dem! Det er en af de tyndeste og mest ulogiske begrundelser for et lovforslag, jeg nogensinde har set fra Justitsministeriet. Med den begrundelse kan man jo fjerne alle bestemmelser om Rettens godkendelse af politiets indgreb.

Jeg minder stilfærdigt om, at grundlovens udgangspunkt i paragraf 72 er, at tvangsindgreb over for borgerne kræver rettens godkendelse. 

Lovforslaget blev førstebehandlet 6. maj, og det viste sig heldigvis, at regeringens støttepartier og Venstre var modstandere. Lad os håbe, at der samler sig et stort flertal mod denne udhuling af borgernes retssikkerhed. 

Det må aldrig blive sådan, at din og min færden kan registreres af politiet uden rettens godkendelse. Og det er aldeles uacceptabelt, hvis dette kan ske uden en fornuftig begrundelse, men kun med henvisning til, at staten kan spare nogle håndører, og at det vil lette politiets arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Smith

Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Uni., æresdoktor ved Lunds Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 1974), dr.jur. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00