Finansministeriet vil købe dansk gasnet for milliarder: ”Det er lidt en afviklingsforretning”

GAS: Finansministeriet forventes at købe Evida, der driver det danske gasdistributionsnet, fra Energinet inden årets udgang. Prisen er på mere end fire milliarder kroner. Det sker på et tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed om gassens fremtidige rolle i Danmark. 

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten ØyenChristoffer Lund-Hansen

Der kan være en rolle for grøn gas eller biogas i industri eller kraftværker, men gas vil få en anden og mindre rolle end i dag. Det er helt sikkert.

Brian Vad Mattiesen
Professor, Aalborg Universitet
Fakta
Det danske gasnets historie

I 1979 besluttede Folketinget, at Danmark skulle have naturgas. Det blev organiseret i fem kommunalt ejede selskaber, der drev gasnettet i hvert sit område. Siden har organiseringen i sektoren løbende udviklet sig gennem opkøb og fusioner.
  • 1999-2000: Ørsted (det daværende Dong) købte nettet i Sydjylland og på Sjælland.
  • 2010: Hovedstadsregionens Naturgasselskab fusionerede med det jyske Naturgas Midt-Nord og blev til HMN Naturgas I/S.
  • 2016: Energinet købte Ørsteds gasdistributionsnet ifm. børsnoteringen af Ørsted. Det blev lagt i datterselskabet Dansk Gas Distribution.
  • 2018: Energinet og DGD købte gasnettet på Fyn af NGF Nature Energy. 
  • 2019: Energinet opkøbte også HMN, og hele gasnettet blev samlet i det statslige selskab Evida.
  • 2020: Finansministeriet vil købe Evida. 

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I en tid med politisk fokus på grøn omstilling, investerer Finansministeriet nu i gasnettet.

Fakta
Evida

Evida ejer og vedligeholder det nationale gasnet. Selskabet transporterer gassen frem til slutbrugerne og tilslutter nye kunder, private og erhverv, til gasnettet.

Selskabet har 400.000 gaskunder, boliger, virksomheder, industri, kraftvarme og gastankstationer.

Evida indgår i Danmarks grønne omstilling ved at sikre tilslutning af biogasanlæg for at erstatte naturgas med biogas og fremtidens gasser.

Evida er en statsejet og offentligt reguleret virksomhed, der ejer og driver gasnettet som en del af Danmarks kritiske infrastruktur.

Evida har 430 ansatte med hovedsæde i Viborg og driftscentre i Stenlille og Middelfart (mens kontorer i Odense og Søborg er under afvikling) og har en årlig omsætning på 1,4 milliarder kroner.

Evida ejes i dag af Energinet.

Kilde: Evida

Vender Folketingets Finansudvalg på torsdagens udvalgsmøde tommelfingeren op, så er banen nemlig kridtet op til, at Finansministeriet køber Evida, der er selskabet bag det danske gasnet.

Evida har omkring 440 medarbejdere, ejer cirka 20.000 kilometer nedgravede gasrør og forsyner over 400.000 husstande og virksomheder. Det er et datterselskab under Energinet, som igen er ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00