Forhandlingsekspert: Trump har ikke stort fokus på Grønland lige nu. Men målet om overtagelse er det samme

Mikkel Gudsøe
Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet
“Jeg beskytter også mig selv ved at være fleksibel. Jeg bliver aldrig for investeret i en aftale eller en fremgangsmåde.”
Sådan lyder det fra den amerikanske præsident Donald Trump i bogen ‘The Art of the Deal,’ og ovenstående passage giver os også indsigt i hans tilgang til forsøget på at få kontrol over Grønland.
Hvis Grønland ikke kan købes, kan Grønland måske overtales (med manipulerende ord og penge) – og ellers kan Grønland og Danmark med garanti… overvindes med magt.
Trump som forhandler er altså ekstremt fokuseret på sine mål – men har ikke nødvendigvis en klar strategi eller “én fremgangsmåde.”
Og med den seneste flirten mellem Trump og Putin i forhold til en mulig tunnel imellem Rusland og Alaska sammenholdt med Grønlands beliggenhed så gør Mette Frederiksen (S) og regeringen klogt i at tænke flere træk frem og afdække flere flanker. Proaktivt. Nu.
Tre afgørende flanker
Flankerne er for det første “køb-og-salg-flanken” af Grønland, som blev forsøgt tilbage i 2019 og er dækket af, da enhver sådan handel hurtigt blev afvist af statsminister Mette Frederiksen. På – ifølge Trump – “nasty” vis.
For det andet er der påvirkningsflanken, hvor Grønland via grønlænderne søges overtalt med lovning om et bedre liv og/eller penge både direkte (senest er det kommet frem, at Trump overvejer at investere 50 millioner dollars i beskyttelse af isbjørnene i Grønland) og indirekte via undercoveroperationer.
Denne flanke er afdækket, og må vi formode, i gang med at blive monitoreret, imødegået og dækket af.
Trump har også lugtet, at Nato ikke står samlet eller responsivt stærkt.
Mikkel Gudsøe
Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet
Dette bør ikke kun gøres med investeringer i Forsvaret, investeringer i det grønlandske samfund og undskyldning og erstatninger for spiralsager med videre – men med egentlige autentiske kampagner, der kan knytte Grønlands og Danmarks befolkninger reelt tættere.
Ikke kun diplomatisk, men folkeligt.
Og for det tredje er der den militære flanke, hvor Trump ikke vil afvise militærmagt i forhold til at sikre USA's interesser i Grønland og bevidst taler med uld i munden, så udsagnene kan dække alt fra, at USA blot vil beskytte Grønland og Danmark, til at det handler om decideret militær overtagelse – invasion og annektering så at sige.
Denne flanke er fuldstændig åben.
Nuvel, Danmark afholder øvelser med Nato-allierede og sender fregat og diverse fly – men det afdækker på ingen måde flanken.
Trumps primære anke (om end hans interesser nok reelt mest handler om hans stigende fokus – grænsende til besættelse – på sjældne jord- og metalarter, blandt andet i Grønlands undergrund) er, at Grønland udgør en sikkerhedsrisiko, fordi hverken Danmark eller Grønland kan forsvare Grønland imod et muligt angreb fra Rusland eller Kina.
Danmark kan ikke forsvare Grønland
Statsminister Mette Frederiksen har fanget, at selvom Trump p.t. ikke har et stort synligt fokus på Grønland (undtagen lige det med undercover-påvirkningerne og den pludselige fascination af isbjørne), så er hans mål stadig det samme.
Planerne – de bliver udviklet løbende.
Som udtrykt i åbningstalen 7. oktober 2025:
“Der er måske en stemning af, at vi kan ånde lettet op. Det er min overbevisning, at det kan vi ikke. Og jeg skal hilse og sige, at sådan har de det ikke i Grønland. (...)
Når verdens stærkeste supermagt har talt om én som noget, man kan købe. Som noget, man kan eje. Som noget, man er nødt til at have. Det skaber en utryghed, som ikke bare lige forsvinder.
Vi ønsker at tætne båndene endnu mere mellem Danmark og Grønland. (...) Og uanset hvad der sker. Så bakker vi Grønland op i, at de selv bestemmer deres fremtid. Og vi lader os ikke true eller skræmme til noget, der åbenlyst er forkert.”
Det ER stærkt reageret – men lige p.t. ved Trump udmærket godt, at Danmark og Grønland ikke kan forsvare Grønland (endsige Danmark).
Og Trump har med Ruslands krig imod Ukraine og diverse dronekrænkelser af Nato-luftrum også lugtet, at Nato ikke står samlet eller responsivt stærkt.
Der er ganske enkelt ikke appetit på krig eller den blotte risiko herfor ved at besvare provokationer militært.
Og lige i disse dage er Trump ved at “anbefale” en verdensorden, hvor fred kan opnås, hvis bare man lader aggressoren (Rusland) beholde, hvad aggressoren har taget.
Lykkes den verdensorden med at få opbakning, så er FN og selve grundlaget for den verdensorden, der var – nemlig at man ikke med magt kan berige sig nyt land fra suveræne stater – smuldret.
Lad os i Nato nu vise, at vi også er villige til at afdække den flanke i Arktis, som Trump mener udgør en sikkerhedsrisiko for USA.
Mikkel Gudsøe
Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet
Og det kan bane vejen for Trump i forhold til Grønland, skulle det komme dertil.
Jeg mener derfor, at regeringen snarest bør indgå i en dialog med Nato's Mark Rutte om at få etableret nogle strategisk placerede Nato-baser i Grønland:
Baser med radarsystemer og lignende overvågningssystemer, droner til overvågning samt angrebs-, hav- og luftdroner til forsvar, skulle russiske eller kinesiske angreb anløbe Grønland.
Det kunne passende – også politisk symbolsk – være på eller omkring de hedengangne amerikanske Bluie East-baser.
Nato-baser som bolværk
12. oktober i år bragte det amerikanske nyhedsmagasin Newsmax en artikel med titlen “Denmark Commits $4.2B to Arctic Defense, Backs Trump's Security Vision,” som Trump repostede på Truth Social.
Hvis Nato etablerede en håndfuld baser i Grønland – ledet af Danmark (og Grønland) og i operationel koalition med Nato-styrker fra Frankrig, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England – så ville det yderligere fjerne Trumps “indenrigspolitiske” argumenter om, at USA har brug for Grønland af hensyn til både USA's og verdens sikkerhed.
Med andre ord – igen tale ind i “Trump's Security Vision”. Da Rusland, Kina og næppe heller Trump vil have appetit på at gå imod en sådan koalition i form af Nato og direkte konfrontation hermed.
Dertil kunne man kigge på europæiske miljømæssige og kulturelt bæredygtige udviklingssamarbejder og investeringer i fremtidig mulig og sikker minedrift i Grønland – til økonomisk fordel for Grønland og teknologisk sikkerhed for Europa, eventuelt med USA som potentiel kommerciel partner.
På den led kan man i praksis – ikke kun med ord, men med handlinger – diplomatisk formentlig forhandle Trumps interesser i og mulige trusler mod Rigsfællesskabet tilbage i glemmebogen. Og arkivere den.
Det ER fattigt, forkert og reelt farligt – hvis vi blot forfalder til den klassiske vinkel: “Jamen, USA – vi har jo en aftale om, at I må bygge alle de baser, I mener, I har brug for i Grønland”.
Den vinkel vil tværtimod styrke Trumps narrativ om, at Danmark, Europa – ja sågar Nato – konstant putter sig og ikke er deres sikkerhedsansvar voksent.
USA har i mange årtier hjulpet Nato med at være et forsvarsbolværk imod Rusland med baser i Østeuropa, da det var en risiko for os i Europa.
Lad os i Nato nu vise, at vi også er villige til at afdække den flanke i Arktis, som Trump mener udgør en sikkerhedsrisiko for USA – og beskytte Grønland i mere end én forstand.
Artiklen var skrevet af
Mikkel Gudsøe
Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet
Omtalte personer
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Digitaliseringsministeren har næsten kun ansvar for MitID. Det er en ommer



























