Ngo'er og fagforbund: Marie Bjerre mangler ambitioner for ligestillingen i kommunerne

Og så er vi med på, at særligt de større kommuner har øget deres fokus på ligestilling, men det ses langt fra hos bredden af kommuner og offentlige institutioner. Og derfor hører vi nu nøjagtig de samme (dårlige) argumenter som i 2018, hvor regeringen også brugte afbureaukratisering som begrundelse for at svække ligestillingsredegørelserne på det offentlige arbejdsmarked.

Dertil kommer paradokset i, at mens den offentlige sektor står til at rulle kravet om ligestillingsviden og -data tilbage, buldrer den private sektor frem på området.

Så frem for at Danmarks offentlige institutioner og arbejdspladser fortsat skal halte bagefter, er der i langt højere grad brug for, at de går foran som et godt eksempel

En stor del af private danske virksomheder arbejder i disse år med at kortlægge deres ligestillingsudfordringer som følge af blandt andet CSRD og ESG-krav. Men i høj grad også drevet af virksomhedernes engagement: De laver således ligelønsstatistikker, de igangsætter indgående undersøgelser af, hvordan deres mandlige medarbejdere bruger deres nye barselsrettigheder.

De bruger sygefraværsdata og trivselsmålinger for blandt andet at blive klogere på, om mænd og kvinder oplever det psykiske arbejdsmiljø forskelligt. Og så bringer de løbende deres dataarbejde ind i de strategiske drøftelser på direktionsniveau – blandt andet for at kunne tiltrække og holde på den kvalificerede arbejdskraft, der kun bliver øget kamp om.

Så frem for at Danmarks offentlige institutioner og arbejdspladser fortsat skal halte bagefter, er der i langt højere grad brug for, at de går foran som et godt eksempel.