Debat

Forsker: Sådan reparerer man tilliden i kølvandet på plejehjemsskandale

DEBAT: Hvis vi skal forstå omsorgssvigt i plejesektoren og finde en måde at genopbygge tilliden på, så skal vi både kigge på kompetencer, intentioner og ressourcer, skriver Tina Øllgaard Bentzen.

I juli kunne TV2 afsløre kritiske forhold på blandt andet plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune. 
I juli kunne TV2 afsløre kritiske forhold på blandt andet plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Øllgaard Bentzen
Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet

Vi har set det før, og nu sker det igen.

Billeder af ældre medborgere, som udsættes for grove omsorgsvigt af tilsyneladende afstumpede sosu-assistenter, har bølget igennem landet og efterladt et åbent sår af mistillid til de offentlige medarbejdere.

Hvordan kunne det ske? Og hvordan reparerer man befolkningens tillid til ældreplejen i kølvandet på så kritisk en sag?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Det er de spørgsmål, som først og fremmest bliver ransaget i Aarhus Kommune. Men det sker utvivlsomt også i andre kommuner, i KL og i FOA.

Når vi vurderer, om vi kan have tillid til andre, ser vi typisk på tre ting: Kompetence, intention og ressourcer. 

Medarbejdere med den rigtige motivation tiltrækkes ikke af arbejdspladser, hvor der ikke er styr på værdierne.

Tina Øllgaard Bentzen
Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet

Har medarbejderne den nødvendige faglighed til at løse opgaven? Har de hjertet på rette sted? Og har de reelt kræfterne til at løse opgaven?

Den tredeling er også relevant, når man skal forstå Aarhus-sagen og herefter finde veje til at genopbygge tilliden. 

Fagligheden under lup
Først og fremmest må fagligheden under lup.

For selvom der utvivlsomt findes mange dygtige medarbejdere med en høj plejefaglighed, så er området også præget af mange kortuddannede og ufaglærte.

Samtidigt bliver beboerne på plejecentrene svagere og svagere, og de har et mere komplekst sygdomsbillede end tidligere. 

Hurtigere udskrivninger fra hospitalerne skaber også et opgaveskred, som kræver en større sygefaglighed hos personalet på ældreområdet.

Genopbygningen af tillid kræver altså først og fremmest refleksioner om, hvordan især sosu-professionens kompetencer kan boostes i forhold til de udfordringer, sektoren står overfor.

Eftersyn af kulturen
Men faglighed uden de rette værdier skaber heller ikke tillid. Det er ikke nok at kunne give den korrekte dosis medicin, hvis ikke nærvær og empati samtidigt er tilstede i relationen til borgeren.

Der kan altså også være brug for - gennem ledelse - at give kulturen et eftersyn. Man er nødt til at undersøge, hvorfor forråelsen og den manglende medmenneskelig respekt har fået lov at slå rod.

Manglen på arbejdskraft på området udgør i den forbindelse en selvforstærkende udfordring. For medarbejdere med den rigtige motivation tiltrækkes ikke af arbejdspladser, hvor der ikke er styr på værdierne.

Kritisk blik på ressourcer
I den forbindelse er det også vigtigt at se på ressourcerne på et område, der igennem en årrække har været udsat for besparelser og nedskæringer.

For selv den dygtigste medarbejder med hjertet på rette sted, kan havne i et krydspres, hvor man ser sig nødsaget til at file på kvaliteten.

Især når hjertet faktisk sidder på rette sted, gør det simpelthen for ondt at være i relationen til borgeren, når man ikke kan give den hjælp, man gerne ville. Og så tyr man nogle gange til uhensigtsmæssige afværgemekanismer for at kunne overleve i det.

Når medarbejdere bliver kyniske, udvikler forråelse i omgangen med borgerne og gør det vanskeligt for dem at få adgang til hjælp, skal man altså huske at se bag facaden.

Flere ressourcer bør ikke være et standardsvar. Men det kræver et eftersyn, der er helt på linje med den gennemgang, man laver af fagligheden og værdierne.

Den svære tillid
Min sidste pointe er, at selv svære tillidsbrud kan repareres.

En vigtig opgave er dog at foretage en kritisk ransagning af fundamentet for tillid og se på, hvordan faglighed, kultur og ressourcer på området kan styrkes.

Kontrol på den rigtige måde kan være en medspiller til at styrke tillid. Det kræver dog, at medarbejdere inddrages, og at kontrollen gøres lærende frem for fremmedgørende.

Kun på den måde kan borgernes tillid til de offentlige institutioner genskabes, uden at det sker på bekostningen af tilliden til medarbejderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Øllgaard Bentzen

Lektor, ph.d. ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, lektor Roskilde School of Governance
Kandidat fra Roskilde Universitet og ph.d. fra Roskilde Universitet

0:000:00