Kronik

Rådgivere: Voldsomme top-down reformer gør langt mere skade end gavn

Reformer besluttes af politikere, men implementeres af medarbejdere på gulvet. Derfor er det afgørende, at markarbejderne føler sig hørt og repræsenteret i reformarbejdet, skriver Kristian Martiny og Morten Kristensen.

Succesfuldt reformarbejde kræver et samarbejde, der er dybt og inddrager forskellige niveauer af medarbejdere fra top til gulv, skriver&nbsp;Kristian Martiny og Morten Kristensen.<br>
Succesfuldt reformarbejde kræver et samarbejde, der er dybt og inddrager forskellige niveauer af medarbejdere fra top til gulv, skriver Kristian Martiny og Morten Kristensen.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Kristian MartinyMorten Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som løsning på de kriser, vi for tiden står overfor, er reformer endnu engang på bordet både under valgkampen og regeringsforhandlingerne. Problemet er, at reformer ikke er ensbetydende med løsninger – nogle gange det modsatte. Så kære reformister, her er nogle råd til at undgå de meningsløse reformer.

Som flere omtalte det under valgkampen, var valget et krisevalg. Vi står nemlig i Danmark i en historisk sårbar situation, hvor vi er udfordret på manglende arbejdskraft, sundhedssystemet er presset, vi kæmper med en ineffektiv offentlig sektor, unges mentale mistrivsel er alarmerende, og klimakrisen kræver omgående grøn omstilling. De politiske udfordringer er mange.

Valgkampens diskussioner handlede derfor om reformer. Om at udføre fundamentale forandringer i, hvordan vores samfund er indrettet, så vi kan håndtere og forbygge de problemer og kriser, vi står i og overfor. Under regeringsforhandlingerne har Mette Frederiksen også udtalt, at der er bred forståelse for, at vi ikke kan blive ved med at drive vores velfærdssamfund på samme måde.

Der skal ske noget nyt. Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal ske forandring. Spørgsmålet er, hvad der skal reformeres og hvordan?

Ikke alle reformer er ubetinget gode

Det virker til at være en ubestridt præmis i nutidig regeringsførelse, at reformer med sikkerhed vil fremtidssikre vores velfærdssamfund og give os de afgørende forandringer og løsninger, vi har brug for. Så hvis der bare bliver vedtaget reformer, så løser vi problemerne. Men reformer er i sig selv ikke en garant for de forandringer og løsninger, vi har brug for.

I største delen af tilfælde udarbejdes reformer som del af politiske processer, der følger politiske interesser, og hvor målet er at skabe indflydelse og tilgodese sin vælgerbases interesser.

Succeskriteriet bør være, at de politiske mål og interesser går hånd i hånd med, hvordan forandringerne implementeres hos mennesker

Kristian Martiny og Morten Kristensen
Hhv. forskningschef og direktør, Enactlab

Med andre ord tænkes reformer typisk som noget, der skal skabe stor synlighed og store forandringer, der skaber store ændringer, gør ting meget anderledes og bringer noget nyt i spil. Som konsekvens er faren, at reformerne ender med at skabe mere forvirring og flere problemer, end de løser.

Kigger man på, hvad der virker og ikke virker indenfor forskning og erfaringer med forandringsprocesser, er der en del gode råd, når reformarbejdet starter og beslutningerne skal tages. 

Hvis vi tager udgangspunkt i reformer i for eksempel den offentlige sektor, så er der to aktører som er altafgørende for at ændringerne sker; dem som skal levere en ydelse eller service og dem, der skal modtage denne service.

Læs også

Og paradoksalt nok, så passer forandringsteorien, som ligger til grund for den karakteristiske forståelse af reformer, hverken til dem, der skal yde en service eller dem, der skal modtage en service. Det vil sige, at politikerne kan have alle deres politiske målsætninger og interesser, men hvis de ikke forstår menneskers adfærd, og hvordan mennesker gennemlever og håndterer forandringer, er vi lige vidt.

Det betyder også, at definitionen af succesfulde reformer ikke bør handle om størrelse, synlighed og politisk gennemslagskraft, men at det giver mening for medarbejderne og borgerne. Det vil sige, at succeskriteriet bør være, at de politiske mål og interesser går hånd i hånd med, hvordan forandringerne implementeres hos mennesker. 

Udbyg det eksisterende i stedet for at rydde pladen

For at sikre sig mening i reformarbejdet er det ikke afgørende, at man handler hurtigt og laver en masse ændringer. Alt skal ikke smides ud med badevandet. Typisk i forandringsprocesser starter man med en kortlægning, så man ved, hvad der virker og ikke virker, og så man forstår situationen – status quo – hvorfra forandringen skal skabes.

Der findes for eksempel masser af relevante erfaringer fra frikommuneforsøgene, hvor man har kunne fjerne regler og ændre arbejdsgange, så mødet mellem borger og kommune forbedres.

Denne måde at eksperimentere på giver en reform af den offentlige sektor masser af erfaringerne og gode resultater, hvor man tager afsæt i mødet mellem borger og kommune, og ikke en politisk ideologi eller et særligt menneskesyn.

Når mennesker skal ændre adfærd, rutiner og vaner i deres arbejdsgange kræver det stor bevidsthed og mental kapacitet

Kristian Martiny og Morten Kristensen
Hhv. forskningschef og direktør, Enactlab

Grunden til, at en kortlægning yderligere giver mening er fordi de forandringer, som typisk bliver vedvarende, er dem som tager udgangspunkt i vores ’status quo’. Så selvom vi står i en krisesituation, og der hurtigt skal ske noget nyt, så er det en almindelig misforståelse at store forandringer kæver store ændringer.

Det er ikke tilfældet, at jo flere ressourcer vi sætter i spil og jo mere vi ændrer, desto større og bedre forandring får vi.

Et glimrende eksempel herpå er ’Børnefrikommuneforsøget’ – specifikt en ny tilgang til børnesager. Her flyttede man, via forenklede regler og praksis, tid fra administrative opgaver over på en hurtigere og mere konsekvent handling på familiernes situation og muligheder. Dette mere end halverede sagsbehandlingstiden fra underretning til beslutning. Fra 111 dage til 49 dage.

Reformer kan skade de 'usynlige' normer og rutiner

Forandringsprocesser, som er succesfulde, tager oftest små skridt mod et større strategisk mål. Denne succes skyldes i høj grad, at forandringerne er nemmere at koordinere, at man kan overskue og kontrollere ressourcerne, processerne og konsekvenser, og at det kræver mindre for de mennesker, som skal implementere forandringen.

Reformer tager tid, så hvis man tænker forandringerne over længere tid et skridt ad gangen, er det lettere for systemet og menneskerne at ændre sig og følge med.

Når mennesker skal ændre adfærd, rutiner og vaner i deres arbejdsgange kræver det stor bevidsthed og mental kapacitet. Mennesker handler i størstedelen af deres liv og arbejde ud fra ubevidste vaner, normer og social dynamikker, og der er store psykologiske og sociale omkostninger ved forandring.

En afgørende faktor for at sikre forandring er medejerskab

Kristian Martiny og Morten Kristensen
Hhv. forskningschef og direktør, Enactlab

Skal medarbejdere i sundhedssystemet for eksempel ændre hele deres arbejdsmåde på kort tid, vil det kræve meget energi, og det kan virke meget demotiverende og meningsløst, da det vil tage tid væk fra patienterne.

Så selvom målet med en sundhedsreform vil være at ’redde’ et sundhedssystem i frit fald, kan den forkerte reform faktisk være med til at forværre situationen, hvis man ikke forstår mennesker og konteksten, man ændrer.

Dette oplevede man blandt andet ved den fejlslagne implementering af den nye sundhedsplatform fra 2016 og frem. Mange ting gik galt, men værst var en voldsom undervurdering af, hvordan platformen i praksis blev modtaget af brugerne – sundhedspersonalet – og hvor store konsekvenser det i sidste ende fik for mødet mellem systemet og borgeren.

Markarbejderne skal inddrages i forandringerne og reformerne

Reformer og forandringer besluttes af politikere, men det er typisk andre personer, der skal implementere og sikre forandringerne i systemerne og på gulvet. En afgørende faktor for at sikre forandring er derfor medejerskab.

Det betyder, at de medarbejdere der skal udføre forandringen, føler sig hørt, forstået og repræsenteret i reformarbejdet, og at det ikke bare bliver en politisk ’top-down’ beslutning.

Derfor kræver reformarbejdet et samarbejde, der er dybt og inddrager forskellige niveauer af medarbejdere fra top til gulv, forskellige borgerrepræsentanter og forskellige interessenter og aktører, der allerede har stor viden og erfaring om det system og område, der skal reformeres.

Men reformarbejdet kræver også et samarbejde, der er bredt. Så selvom det kan gå imod politiske interesser, er det faktisk afgørende også at inkludere stemmer og perspektiver, som er modstandere af den givne reform, man er i gang med at udarbejde.

Styrken i forandringerne ligger nemlig i dybden og bredden af medejerskabet og dermed samarbejdet i forandringsprocesserne. Og vi håber, at den kommende regering på lige præcis dette punkt vil gå imod strømmen og gentænke måden, man politisk beslutter, designer og ikke mindst implementerer reformer. Det haster.          

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Martiny

Forskningschef, Enactlab
Ph.D. i filosofi (Københavns Uni. 2015)

Morten Kristensen

Direktør, Enactlab
(Copenhagen Business School)

0:000:00