Fra budgetbisse til klimatosse: 6 A'er til ny portrætbog om Anders Eldrup

Det er noget af en murstensbog. Et eldorado for politiske nørder, ledende embedsmænd i karrieren samt alle de forhenværende af slagsen, politikere med sans for kritisk selvrefleksion samt klimaentusiaster af alle slags. Så er den primære målgruppe til Susanne Hegelunds bog – ”Anders Eldrup – samfundsreformator” – vist nok tegnet nogenlunde op.

Det er en bog sprængfyldt med interessante analyser og erfaringer fra Eldrup og detaljer om årtiers liv i offentlig tjeneste, skrevet af en forfatter med solid indsigt i både politik og centraladministration.

Den tidligere departementschef i Finansministeriet og tidligere direktør for Dong Energy, Anders Eldrup, har sat et ganske betydeligt fingeraftryk på det danske samfund igennem årtier, og gør det stadig nu som 73-årig gennem forskellige bestyrelsesposter og betroede hverv i spidsen for særligt alle mulige slags initiativer på klima- og energiområdet.

Han bistod med at få Danmarks væk fra den berømte økonomiske afgrund i 80’erne. Han stod i spidsen for en omlægning af centraladministrationen i en mere strategisk retning og for at gøre Finansministeriet i 90’erne til regeringens stærke omdrejningspunkt.

En magtbase som først rigtigt blev brudt af Mette Frederiksens centralisering af magten i Statsministeriet i 2019. Som Dong Energy-direktør fik han samlet den danske energisektor gennem vigtige fusioner og satte gang i energikæmpens rejse fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

Der kan findes rigtig mange detaljer til historieskrivningen i bogen, som både klima- og energientusiaster, politiske journalister og erhvervsjournalister vil nyde at kigge med i.

Lisbeth Knudsen

Efter Dong-tiden har Eldrup indtaget utallige bestyrelsesposter og rådgivende opgaver blandt andet som formand for regeringens Elbilkommission. 28 år blev det til i Finansministeriet, og tiden i spidsen for Dong (det nuværende Ørsted) kom til at vare fra 2001 til en brat afslutning og en spektakulær fyring i 2012. En af de mest ærgerlige oplevelser i hans karriere, hedder det om fyringen. Erhvervsjournalister ville sige en af de mest spektakulære afskedigelser i dansk erhvervsliv.

Han burde selv have taget sig sammen til at gå fra Dong inden, hvis det ikke lige havde været for fratrædelseslønnen på 8,7 millioner kroner, indrømmer han. Nu arbejder han som senior rådgiver for Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), som er skabt af netop nogle af de medarbejdere med tårnhøje lønninger og favorable vilkår i Dong, som gav anledning til bruddet.

Privat i afmålte mængder

Susanne Hegelunds bog har karakter af en portrætbog, der sammenvæver fortællinger om og samtaler med Anders Eldrup. Den elegante motor i fortællingen er rent fysisk at tage bogens hovedperson med tilbage til vigtigste åsteder i hans liv.

Fra barndommen på landet som søn af forvalterparret på Rugaard gods i Hyllested og tvillingebrorens drukneulykke til uddannelsen som scient. pol. på Aarhus Universitet, ansættelsen i Finansministeriet på Slotsholmen, og senere rejsen fra offentlig chef til erhvervsleder med udgangspunkt fra Dongs hovedkvarter i Gentofte og til sidst bestyrelsesarbejdet fra hjemmekontoret på Østerbro.  

I ganske små afmålte glimt får læseren lov til at kigge ind i Eldrups private rum til familie og venner. Til det første ægteskab og senere det andet og parløbet med Merete Eldrup, tidligere mangeårig direktør for TV 2 og nu bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Nykredit Holding og Nykredit Realkredit samt Rockwool Fonden.

Men bogens fokus er ikke det private. Som titlen antyder er det samfundsreformatoren Eldrup og hans fingeraftryk på udviklingen og ikke hans liv med en indflydelsesrig hustru, seks sammenbragte børn og børnebørn og to Tesla’er, som spiller en ikke ubetydelig rolle i fortællingen.

Eldrups analyse er knivskarp.

Lisbeth Knudsen

Der kan findes rigtig mange detaljer til historieskrivningen i bogen, som både klima- og energientusiaster, politiske journalister og erhvervsjournalister vil nyde at kigge med i.

Men Eldrup er hverken indiskret eller afslørende i sin stringente og embedsmandsagtige gennemgang af udviklingen, og de punktnedslag, han laver omkring relationerne til fremtrædende politikere og kolleger i centraladministrationen. Tættest på de personlige følelser kommer man i afsnittet om fyringen fra Dong og relationerne til Dongs daværende bestyrelsesformand, Fritz Schur, og deres indbyrdes dårlige kemi.

Tilstandsrapport med minusser

Med Susanne Hegelunds stærke journalistiske baggrund og nysgerrighed har portrætbogen ikke kun interessante iagttagelser om tiden, der er gået. Hun har også fået Anders Eldrup til at levere en nutidig tilstandsrapport på forholdet mellem politikere, embedsmænd og medier i dag og en analyse af evnen til at skabe reformer i dagens Danmark.

Eldrups analyse er knivskarp. Finansministeriets magt er blevet klart mindre, og selv andre ministerier end Statsministeriet har fået lov til at komme til orde i tilrettelægningen af nye initiativer og analyser, siger han med henvisning til Elbilkommissionen som eksempel. Her var han selv formand. Han nævner også den nye rolle for Statsministeriet, der tidligere holdt sig længst muligt ude af detailsager for ikke at få smuds på hænderne, men som nu er langt mere aktivt inde over sagerne – eksempel minksagen.

Et stykke velskrevet journalistik om den administrative og politiske udvikling, der sætter sig spor langt ind i dagens diskussioner om folkestyrets vilkår.

Lisbeth Knudsen

Han nævner i tilstandsrapporten mediernes rolle, og her lægges der ikke fingre imellem trods den ægteskabelige status med Merete Eldrups fortid på TV 2. Det er synd at sige, at tv-nyhederne får et godt skudsmål hos Eldrup. Han skriver direkte, at de er ringe!

Eldrup nævner som en af forandringerne, der kunne have været positiv, at de folkevalgte i Folketinget fik penge til mere akademisk bistand. Men ifølge Eldrup er det mere endt i et ”drille-demokrati” end et styrket folkestyre. Syndfloden af spørgsmål fra folketingsmedlemmerne går ud over tiden i ministerierne til at tænke frem og tænke langsigtet og nye ideer, mener han, der også omtaler spindoktorerne som nogle, der ofte skaber uproduktiv støj.

Partnerskaber et scoop

Det er ikke længere embedsmændene, der løfter de innovative tanker og heller ikke vitaminfattige partiorganisationer men i stedet for den nye model med partnerskaber og inddragelse af eksterne i ideudviklingen.

”Partnerskaberne har været et scoop”, siger han i bogen. Og måske netop fordi Eldrup med stolthed vender tilbage til tiden i Finansministeriet, så er det også bemærkelsesværdigt, at han konstaterer, at det offentlige i dag ikke er en attraktiv arbejdsplads, og at embedsmandsapparatet ikke er stærkt nok til at tænke ud af boksen.

Han efterlyser flere reformtanker og langsigtede planer for velfærdssamfundets udvikling, lige som der nu er sat langsigtede mål for klimaet. Og så efterlyser han modige politikere.

Portrætbogen om Anders Eldrup er en spændende rejse i samfundsudviklingen i Danmark de seneste årtier fortalt gennem et menneske, der har haft betydelig indflydelse på både politik, velfærdsudvikling og grøn omstilling. Et menneske som stadig er efterspurgt for sine skarpe analyser og som frontløber på klimaindsatsen.

Susanne Hegelund har gjort et kæmpe researcharbejde og har formået at gøre bogen til andet og mere end en portrætbog. Det er også et stykke velskrevet journalistik om den administrative og politiske udvikling, der sætter sig spor langt ind i dagens diskussioner om folkestyrets vilkår.