Genitor: Gæt, hvad jeg er skidesur over!

Af Tina Overgaard og Henning Meldgaard Nielsen
Partnere i Genitor

Først en sand historie fra den kommunale verden. En ny borgmester starter med – som en af de første handlinger – at afskedige sin kommunaldirektør. Begrundelsen er lakonisk: Der er behov for en anden profil. Det ligner udefra set en borgmester, der på én og samme tid demonstrerer stor handlekraft og udøver dårlig personaleledelse.

God personaleledelse handler om tydeligt at fortælle, hvilke krav og forventninger man har til sine medarbejdere (og ja, kommunaldirektøren er også en medarbejder). Og det handler om at give medarbejderne mulighed for at vise, at de kan leve op til forventningerne. Derefter skal man forholde sig til resultatskabelse; rose og anerkende, hvis der præsteres godt, og omvendt sanktionere (på den ene eller anden måde), hvis der er grund til det.

Tydeliggør krav og forventninger
Det kan lyde tungt og besværligt. Det behøver det ikke at være. Men pointen er, at faktorernes orden ikke er ligegyldig. Man starter ikke med at fyre medarbejdere for derefter at fortælle, hvilke krav og forventninger man havde til dem. Man stiller sig ikke sur op, hvis medarbejderne ikke kan gætte, hvad man forventer af dem.

God personaleledelse udøves i en professionel relation mellem over- og underordnede. Det kan være mellem den politiske chef og den administrative topledelse, ligesom det kan være mellem ledere og medarbejdere. Det afgørende er den professionelle relation. Den adskiller sig fra kærlighedsrelationen, hvor den ene siger til den anden: Hvis du elsker mig, så ved du, hvad jeg føler.

Giv medarbejderne en fair chance
I relationen mellem den politiske ledelse og den administrative topledelse har politikerne magten, hvis de magter den. Politikerne har magten til at afskedige den administrative topledelse. Politikerne har også magten til at sætte klar retning for den administrative ledelse, herunder at fortælle hvad der skal gøres, og hvorfor det skal gøres. Det kan opleves afmægtigt, når magten alene manifesteres i afskedigelser.

Pointen er, at faktorernes orden ikke er ligegyldig. Man starter ikke med at fyre medarbejdere for derefter at fortælle, hvilke krav og forventninger man havde til dem

Tina Overgaard og Henning Meldgaard Nielsen, partnere i Genitor

Det er vores erfaring, at embedsmændene i Danmark er responsive. Det er også vores erfaring, at de er klart bedst, når de får noget, de kan respondere på. Politikerne har hel legitim adgang til at sætte en ny retning for administrationen. Når de gør det, så er det god stil at give direktionen mulighed for at vise nye sider af sig selv.

Uklare krav og forventninger skaber passivitet, klare krav og forventninger befordrer præstationer.

Der er rigtig gode muligheder for at udvikle et godt lederskab, hvis man åbent fortæller hinanden om de krav og forventninger, man har til hinanden. Men som Thomas Edison engang konstaterede, så går vi ofte glip af den gode mulighed, fordi den er klædt i blå kedeldragt og til forveksling ligner hårdt arbejde.

Det tager tid at gå i dialog med hinanden om de krav og forventninger, man har, og det kan være bøvlet at give hinanden kritisk feedback på præstationer. Det er lettere bare at fyre og hyre. Nogle gange er det måske også lidt for let.

Det indledende spørgsmål i overskriften er tyvstjålet fra foredragsholderen og komikeren Karen-Marie Lillelund om udfordringen i samarbejdsrelationer. Det er svært at se komikken i den indledende historie fra den kommunale verden – særligt fordi historien tilsyneladende gentager sig selv flere og flere steder.