En ny rigsretssag er på trapperne.

Et flertal i Folketinget stemmer tirsdag for at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg (V). Dermed skal den tidligere udlændinge- og integrationsminister for Rigsretten for sin rolle i sagen om en ulovlig adskillelse af asylpar i 2016.

Det er bare sjette gang i danmarkshistorien, at Rigsretten kommer i aktion og skal dømme i en rigsretssag.

Altinget giver dig her et kort overblik over, hvad en rigsret egentlig er for en retsinstans, og hvem der sidder i den.

Hvad er en rigsret?

Rigsretten er en særlig domstol, da den udelukkende behandler sager, som er rejst mod ministre eller tidligere ministre, der tiltalt for at bryde sit ansvar som minister ved blandt andet at handle imod loven eller på anden vis forsømme sit arbejde.

Rigsretten blev dannet i forbindelse med indførelsen af Grundloven i 1849, som etablerede det danske folkestyre.

Hvem kan rejse en rigsretssag?

Ifølge Grundloven er det udelukkende Folketinget eller regenten, der kan rejse en sag mod i minister. Kongehusets rolle har dog ændret sig siden 1849, så i praksis er det kun Folketinget, der vil kunne igangsætte en retssag.

Hvem dømmer i sagen?

Rigsretten består af i alt 30 medlemmer, hvoraf halvdelen er de 15 højesteretsdommere, som har den højeste anciennitet. Det drejer sig om følgende dommere:

• Thomas Rørdam, højesteretspræsident og formand for Rigsretten
• Jon Stokholm
• Poul Dahl Jensen
• Vibeke Steen Rønne
• Jens Peter Christensen
• Henrik Waaben
• Michael Rekling
• Hanne Schmidt
• Lars Hjortnæs
• Oliver Talevski
• Jan Schans Christensen
• Kurt Rasmussen
• Jens Kruse Mikkelsen
• Lars Apostoli 
• Anne Louise Bormann

Den resterende halvdel udpeges af Folketinget, og de har plads i Rigsretten i seks år ad gangen. De 15 politisk udpegede medlemmer må ikke være medlem af Folketinget, men flere af dem har tidligere tilknytning til Christiansborg.

De nuværende 15 udpegede medlemmer er:

• Erik Christensen, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
• Pia Gjellerup, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
• Karin Gaardsted, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
• Karen J. Klint, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
• Klaus Bach (udpeget af Radikale)
• Anne Grete Holmsgaard, tidligere SF-folketingsmedlem (udpeget af SF)
• Leif Donbæk Thomsen (udpeget af SF)
• Ingelise Bech Hansen (udpeget af Enhedslisten)
• Nicolai Mallet (udpeget af Venstre)
• Karoly Nèmeth (udpeget af Venstre
• Gert Eg (udpeget af Venstre)
• Karen Rønde, tidligere V-folketingsmedlem (udpeget af Venstre)
• Mette Vestergaard Huus (udpeget af Venstre)
• Christian Langballe, tidligere DF-folketingsmedlem (udpeget af Dansk Folkeparti)
• Keld Holm (udpeget af Konservative)

Et af medlemmerne, Nicolai Mallet, har ageret som Inger Støjbergs bisidder i Instrukskommissionen, og derfor er forventningen, at han vil erklære sig selv inhabil. Der er ligeledes udnævnt en 1. og 2. stedfortræder for hver enkelt af de 15 medlemmer. Venstres 1. stedfortræder er Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia.

Hvad er den mulige straf

Det kommer an på omfanget af sagen, men i tidligere rigsretssager har dommen varieret mellem en bødestraf og betinget fængselstraf. Der er dog kun faldet dom i to ud af fem rigsretssager. Det var i 1910 og 1995.

Er det sjældent?

En rigsretssag er en af de mere sjældne begivenheder i dansk politik. Faktisk har der indtil videre kun været fem sager i dansk historie, hvoraf der blot har været en enkelt siden 1910.

Den fandt sted i 1995, som var den såkaldte Tamilsag, hvor den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen endte med at blive idømt fire måneders betinget fængsel for sin rolle i sagen.