
Hvad ville du tænke, hvis FE-skandalen var sket i et andet land?

"Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf".
Sådan lød ordene fra tidligere forsvars- og finansminister, Venstres Claus Hjort Frederiksen, i TV2 News programmet "Lippert", da han skulle kommentere dramaet om hjemsendte chefer for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det var i december sidste år, men nu er det kommet frem, at netop risiko for fængselsstraf er, hvad Claus Hjort står over for. Han er nemlig også - ligesom FE-chef Lars Findsen - sigtet for at af have afsløret statshemmeligheder.
Dermed er FE-skandalen transformeret om til en fuldtonet politisk skandale, der implicerer regeringen, oppositionen, flere topembedsmænd og landets to efterretningstjenester.
Hvordan kom det så vidt? Hvad skal man holde øje med? Og hvad betyder det for vælgerne, når vores forhold til overvågning på et lille årti er forandret fra at være omgærdet med skeptisk rettighedsbevidsthed til at være noget vi accepterer på daglig basis i bytte for alskens digitale services?
Det er det store tema i denne uges #dkpol - Altingets ugentlige podcast om det vigtigste i dansk politik.
Chefredaktør Jakob Nielsen er i studiet med Esben Schjørring, der er Altingets politiske redaktør. Og inden det bliver weekend, når de også at komme ind på Lars Løkke Rasmussen nye parti, Moderaterne, der gik i luften i denne uge, og de tager en kort smuttur til USA, hvor Joe Biden fejrer 1-års jubilæum som USA præsident med sløje meningsmålinger og et splitter demokratisk parti.
Lyt med her.

Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Knud Erik Andersen80 årI dag
Selvstændig rådgiver, fhv. vej- og trafikchef, Vejdirektoratet
Ernst Gravesen85 årI dag
Fhv. universitetsdirektør, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1988-2002)

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Revisionsvirksomheder vil have skatteombudsmand i næste regeringsperiode
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde



































