”Hyklerisk og bekymrende”: Statens konsulentforbrug er vokset med halvanden milliard under Løkke

Trods gentagen kritik fra begge lejre i Folketinget er statens forbrug af konsulenter markant stigende.

Siden folketingsvalget er statens konsulentforbrug således steget med 50 procent fra 3,1 milliarder kroner i 2015 til 4,6 milliarder kroner i 2018, viser en aktindsigt fra Moderniseringsstyrelsen.  

En af dem, der har fulgt statens konsulentforbrug i en længere årrække, er Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted:

”Jeg synes, det er problematisk og bekymrende. Pengene kunne være gået til varme hænder og velfærd,” siger han til Altinget om de seneste tal.

Et meget højt tal
Formanden for Folketingets finansudvalg, Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, har ligesom Dragsted holdt et vågent øje med statens konsulentforbrug og har senest i september 2018 bedt innovationsminister Sophie Løhde (V) om en redegørelse for det årlige forbrug af konsulenter.

”Jeg synes, det er et meget højt tal,” siger Joachim B. Olsen til Altinget om 2018-tallene, men understreger, at alle konsulentydelser ikke per definition er spild af penge.

”Der kan være gode grunde til at hente ekspertise ind udefra. Det kan sådan set være rationelt nok.”

(Artiklen fortsætter under grafen) 

Borgerligt toneskifte efter tronskiftet 
Den tidligere Thorning-regering havde i ‘Fair Løsning 2020’ fra 2011 fokus på dyre konsulenter: ”Staten bruger årligt cirka fire milliarder kroner på køb af ekstern konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet, men omfanget er så stort, at det bør begrænses,” stod der i udspillet.

Bjarne Corydon fik dengang kritik for som finansminister ikke i tilstrækkelig grad at leve op til de gode intentioner, men faktisk faldt det årlige konsulentforbrug med over en milliard frem til regeringsskiftet i 2015.

Kritikken dengang kom blandt andet fra den daværende statsrevisor Kristian Jensen (V), fordi forbruget af konsulenter havde “nået et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det.”

Samme Kristian Jensen er i dag finansminister i en regering, der bruger 4,6 milliarder kroner om året på konsulentydelser.

”Det er desværre ikke ualmindeligt i den politiske debat, at man kritiserer en regering for at gøre noget, og når man så selv får magten, så gør man det samme eller det, der er værre. Det er hykleri,” lyder skudsmålet fra Pelle Dragsted.

Regeringen afviser ansvar
Det har ikke været muligt at få et interview med innovationsminister Sophie Løhde, men i et skriftligt svar skriver hun, at ”det er op til de enkelte statslige institutioner at vurdere, om det er nødvendigt at købe eksterne konsulentydelser for at kunne løse en konkret opgave. Men jeg vil gerne opfordre til, at man tænker sig grundigt om, før man vælger at få hjælp udefra. Hvis man ikke selv har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne løse en opgave, eksempelvis inden for it, så kan det give god mening at entrere med eksterne konsulenter.”

Med henvisning til Moderniseringsstyrelsens opgørelser gør ministeren desuden opmærksom på, at opgørelsesmetoderne for konsulentindkøb er ændret i 2016, hvorfor sammenligning over tid skal tages med forbehold.

Stigningen i 2018 ligger på niveau med regnskabet for 2017, hvor forbruget var på 4,5 milliarder kroner. Ifølge Pelle Dragsted kan særlige forhold i enkelte regnskabsår derfor ikke forklare stigningen.

Omprioriteringsbidrag på konsulentydelser
”Og derfor er der grund til at overveje, hvad vi kan gøre ved det. Vi har foreslået et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser, hvor de nedbringes med fem procent om året.”

De frigivne midler af en sådan øvelse kan ifølge Dragsted blandt andet bruges på at finansiere lønløft for de lavestlønnede offentligt ansatte.

Er det at nedsætte statens forbrug af konsulenter et mål i sig selv? 

”Ja. Det er lidt mærkeligt at bede vores sygeplejersker, sosu’er og alle mulige andre om at løbe hurtigere for færre penge, mens udgifterne til meget dyre konsulentvirksomheder vokser. Og pengene kan jo kun bruges én gang, så jeg synes absolut, at man kan indføre sådan et omprioriteringsbidrag,” mener Dragsted.

Politisk bestillingsarbejde
Konsulentydelser er en bred kategori, der i statens regnskaber indbefatter både rådgivning, drift, udvikling og udførsel. At man i de senere år har set en stigning, kan ifølge Moderniseringsstyrelsen skyldes en ændret regnskabspraksis, som gør, at opgørelserne for 2017 og frem inkluderer flere ydelser.

Dette gælder for blandt andet “anlæg inden for Transport-, Bygge- og Boligministeriets område og forsknings- og udviklingsprojekter målrettet undervisningssektoren på Undervisningsministeriets område,” som Moderniseringsstyrelsen skriver i en mail til Altinget.  

Enhedslistens finansordførers kritik er dog rettet mod de konsulentydelser, han betragter som politisk bestillingsarbejde. ”Med den viden, vi har om, hvad den slags konsulentrapporter ofte bliver brugt på, så handler det om at få en rapport, der bekræfter regeringens politik. Og den form for konsulentbistand er spild af borgernes penge,” siger han.

Hvor har du den viden fra? 

“Det synes jeg, der er mange eksempler på. Vi så det for eksempel med udliciteringen af velfærd, hvor man fik lavet nogle rapporter, der understøttede det, man gerne ville have. Og i stedet for at tage en politisk debat prøver man at gøre den teknisk og basere den på eksperter,” siger Dragsted og indskyder, at eksperter her skal forstås i anførselstegn. 

"Der går selvsving i det"
Ifølge LA's finansordfører er det høje konsulentforbrug et udtryk for, at den offentlige sektor beskæftiger sig med ting, der ligger uden for kerneopgaverne.  

”Jeg har set eksempler på, at der går selvsving i det. Man finder på nogle opgaver og bruger for mange penge. Den offentlige sektor i Danmark er meget stor, og den beskæftiger sig med meget, som den ikke burde. Og her er konsulenterne blevet en del af det,” vurderer Joachim B. Olsen og fortsætter: 

”4,5 milliarder kroner. Der er altså nogle virksomheder derude, som lever rigtig fedt af at levere konsulentydelser til den offentlige sektor. Og det synes jeg bare, man skal have et kritisk blik på.”

Så din kritik er lige så meget rettet mod de offentlige ledere? Det er dem, der skal være mere kritiske, inden de køber konsulenter? 

“Ja, præcis.”

Selv om Joachim B. Olsen og Pelle Dragsted er enige om at nedbringe statens konsulentforbrug, tøver førstnævnte alligevel med at kalde det hyklerisk, at de tidligere kritikere af Thorning-regeringens konsulentforbrug nu i dag står bag så markante stigninger på området.

”Men jeg synes, det siger noget om, at den offentlige sektor på en eller anden måde har sit eget liv. Jeg tror ikke, der er nogen politikere, som synes, man skal bruge flere penge end højst nødvendigt på konsulenter. Men der er noget strukturelt i den måde, vi har indrettet os på, som skaber et udgiftspres, og det, synes jeg, er stærkt problematisk. Konsulenterne er et eksempel på det,” vurderer Olsen.

Kræver besparelser på finansloven
Pelle Dragsted skal på grund af Enhedslistens rotationsregler ikke selv sidde med, når finanslovsforhandlingerne går i gang næste år, men ifølge finansordføreren vil det her være oplagt at diskutere et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser. 

”Det vil frigøre nogle midler, man kan bruge til andre ting,” siger han. Han anerkender dog, at en besparelse på konsulenter kan føre til et øget forbrug i de statslige organisationer. ”Men det kan jo også føre til, at man ikke bare køber en konsulentrapport, hver gang man har et politisk problem. Det kunne være, at man bare skulle tage et politisk ansvar.” 

Joachim B. Olsen vil ikke tage stilling til Enhedslistens forslag direkte, men erklærer sig ”villig til at kigge på alle forslag, der potentielt kan nedbringe de offentlige udgifter.”