Fejrede valgsejr med vodka: I Budapest udstiller Trumps gode ven Orbán et splittet Europa

Holdning uændret

Zelenskyj var tydeligvis kommet til Budapest for at se de øvrige europæiske ledere i øjnene og lade dem forstå, hvor vigtigt det er, at de nu øger deres økonomiske og militære hjælp til det krigshærgede land, efter Trump har truet med at trække amerikanernes støtte og i højere grad lade europæerne klare forholdene i deres egen geografiske baghave selv.

Vi kan ikke uddelegere vores sikkerhed til Amerika for evigt.

Emmanuel Macron
Frankrigs præsident

Under mødet kaldte Zelenskyj ethvert forsøg på at lande en hurtig aftale med Rusland for ”uacceptabelt for Ukraine og selvmorderisk for alle andre”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var også lodret uenig i Orbáns læsning.

”Langt hovedparten af os står jo, som vi hele tiden har stået, på, at det ikke kun er et spørgsmål om Ukraine, men om Europas fred og sikkerhed,” sagde hun.

”Vores holdning til krigen er uændret, også efter valget i USA. Vi ønsker ikke at give op, og vi ønsker ikke et Europa, der er svagt. Og derfor bliver vi nødt til at vinde den her krig.”

Kødædere og planteædere

Statsministeren talte selv i telefon med Trump undervejs i mødet om blandt andet krigen i Ukraine og Ruslands aggression. Her erklærede hun sig enig med den kommende amerikanske præsident i, at Europa skal tage et større ansvar for sin egen sikkerhed.

Vi kan ikke uddelegere vores sikkerhed til Amerika for evigt.

Emmanuel Macron
Frankrigs præsident

”Jeg gjorde gældende over for præsident Trump, at vi er klar til at yde endnu mere fra dansk side,” skrev statsministeren efterfølgende i en pressemeddelelse.

Det overordnede budskab fra langt de fleste af de over 40 europæiske ledere, der var mødt op i Budapest for at erfaringsudveksle oven på Trumps valgsejr, var også tydeligt, at Europa skal kunne mere i sin egen ret.

”Vi kan ikke uddelegere vores sikkerhed til Amerika for evigt,” påpegede den franske præsident, Emmanuel Macron.

Han stiller spørgsmålet, om europæerne er parate til at forsvare deres egne interesser på samme måde, som ledere i resten af verden forsvarer deres.

”Verden består af kødædere og planteædere. Hvis vi europæere forbliver planteædere, så vinder kødæderne,” sagde Macron.

Derfor skal europæerne til lægge deres kost om og blive lidt mere altædende, så Europa ikke udvikler sig til en jagtmark for resten af verden, mener præsidenten.

”Jeg vil ikke være aggressiv. Jeg vil bare gerne have, at vi kan forsvare os selv,” sagde den franske præsident under mødet.

Har Trump-sikret på forhånd

Samme toner kom fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

”Det vigtigste er, at vi nu tager ansvaret i egne hænder. Vi bliver nødt til at handle nu,” sagde hun.

Det er vigtigt, at vi sammen analyserer, hvad der er vores fælles interesser, og arbejder videre med det.”

Under hendes ledelse har embedsmænd gennem de seneste måneder været i gang med at Trump-sikre Unionen på forskellig vis. De har blandt andet opstillet forskellige scenarier for, hvordan Europa kan gengælde, hvis Trump gør alvor af truslen om at smække importtold på europæiske varer over en bred kam, sådan som han har varslet under valgkampen.

Om det rent faktisk er muligt for Europa at udvise handlekraft lige nu, var der ikke den helt store overbevisning om hos den luxembourgske premierminister, Luc Frieden.

”Vi er midt i en historisk uge, fordi vi på den ene side har valget i USA, som selvfølgelig nu kræver, at vi taler et tydeligt sprog i EU. Men samtidig har vi stor ustabilitet i Europa. Som luxembourger noterer jeg mig, at der i vores tre nabolande Tyskland, Frankrig og Belgien ikke er en eneste regering med et flertal i Parlamentet bag sig, og det er ikke nogen ønskelig situation,” sagde Frieden.

Belgierne har forsøgt at skabe en regering siden valget 9. juni, og præsident Emmanuel Macron tabte sit flertal ved et nyvalg kort derefter. Onsdag aften trak den tyske socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, så stikket på sin regering. Her fyrede han finansminister Christian Lindner, lederen af det liberale FDP, der sammen med De Grønne udgjorde Scholz’ såkaldte trafiklyskoalition.

Scholz vil nu køre videre i en mindretalsregering med De Grønne for at få bundet de sidste sløjfer på regeringens arbejde. Han har varslet en mistillidsafstemning i starten af næste år, der nærmest garanterer, at der skal udskrives valg til foråret i stedet for til september som planlagt.

Vil undgå handlingslammelse

Scholz missede den store europæiske familiefest i Budapest for at håndtere den hjemlige situation. Han dukkede dog op til middagen torsdag aften i den snævrere kreds af de 27 EU-chefer, der blev holdt i det ungarske parlaments lokaler ved Donau-floden.

Han deltager også, når de 27 mødes med tidligere premierminister i Italien Mario Draghi fredag for at diskutere hans efterhånden famøse plan for at genoprette den europæiske konkurrenceevne. I rapporten, som Draghi præsenterede i september, påpeger han blandt andet, at der skal rejses 800 milliarder euro i private og offentlige investeringer årligt, hvis europæerne skal holde sig på spillebanen globalt. Bare små skridt i den retning vil kræve store beslutninger i Unionen i den kommende tid.

Statsminister Mette Frederiksen håber på, at tyskerne kan undgå mange måneder med politisk lammelse, som vil gå ud over handlekraften på europæisk plan på et tidspunkt, hvor der er behov for at kunne træffe store beslutninger om både europæisk økonomi og om støtten til Ukraine.

”Europa har brug for Tyskland, og det har Ukraine også.” siger hun.

Men når du ser på den tyske regering, synes du så, at den virker særlig handlekraftig?

”Det kan man jo altid diskutere. Jeg skal ikke give point til mine kolleger eller regeringer i andre lande. Men Europa står et ekstremt svært sted. Vi er udfordret på stort set alle parametre, og vi har vanvittigt travlt, hvis vi ikke skal tabe den internationale konkurrence, og ikke mindst står vi i en meget svær sikkerhedspolitisk situation. Det er os, der har ansvaret. Vi bliver nødt til at løse de problemer, der er,” sagde statsministeren.