Debat

IDA: Digital omstilling kræver ledere med teknisk indsigt

DEBAT: Digitaliseringen af den offentlige sektor kalder på et nyt fokus inden for ledelse, nemlig at der nu og i fremtiden vil være behov for ledere med både menneskelig forståelse, men også i høj grad teknologisk forståelse, skriver Peter Leth fra IDA.

Regeringens aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor har flere gode elementer, men der mangler fokus på, hvilken type ledelse der er nødvendig for digital omstilling, skriver Peter Leth. 
Regeringens aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor har flere gode elementer, men der mangler fokus på, hvilken type ledelse der er nødvendig for digital omstilling, skriver Peter Leth. Foto: /ritzau/Sigrid Olsson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Leth
Direktør, IDA Learning, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Der er rigtig mange gode elementer i den aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor, som regeringen indgik for nylig med KL og Danske Regioner.

Som mange andre aftaler er det imidlertid også en aftale formuleret i runde vendinger, som nu skal konkretiseres. Blandt andet med hjælp af en følgegruppe af faglige organisationer samt en taskforce.

Sidstnævnte skal blandt andet formulere anbefalinger til, hvordan man kan øge ledermobiliteten fra den private sektor til den offentlige sektor samt internt i den offentlige sektor. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvad jeg savner er imidlertid et skarpere fokus på, hvilken type ledelse det er, som skal ruste den offentlige sektor til fremtiden.

Forståelse af teknologien 
Konkret tænker jeg på, at den offentlige sektor de senere år har været i gang med den ubetinget største omstilling i mange, mange år, nemlig digitaliseringen af den offentlige sektor.

Der er brug for en større opmærksom omkring, hvilke lederprofiler der skal styre den fortsatte digitale transformation af en den offentlige sektor med dens mere end 800.000 medarbejdere.

Peter Leth
Direktør, IDA Learning

En digitalisering, som både har konsekvenser for arbejdsrutinerne internt og ikke mindst eksternt i form af de nye digitale tjenester og ydelser, som er rettet mod borgerne.

Det er i den grad en opgave, der kræver ledelse, skulle jeg mene, men mere end det: Den kræver også ledere med teknisk indsigt.

Ikke for at lederne skal til at være teknikere, men for at sikre sammenhæng mellem de nye teknologier og de medarbejdere, der skal betjene dem.

Ikke blot en fase
Digitaliseringen af det offentlige er hverken lige begyndt eller snart færdig. Tværtimod, den får mere og mere fart på i årene, der kommer.

Det betyder også flere (ledelses)beslutninger om nye teknologianvendelser. Hvilket igen kræver – i hvert fald på et overordnet plan – forståelse for, hvad det er, der træffes beslutning om.

Det ligger lige på tungen at slynge et begreb som teknologiledelse ind her. Teknik og ledelse, ikke sandt, det er, hvad vi har brug for, så kører det bare!

Men nej, der er ikke brug for flere buzzwords.

Men der er brug for en større opmærksom omkring, hvilke lederprofiler der skal styre den fortsatte digitale transformation af en arbejdsplads med mere end 800.000 medarbejdere. Det kræver i min optik ledere, der har forståelse for teknologi – og for mennesker.

Læs også

Stigende behov
Og de findes givetvis i den offentlige sektor. Om der er nok, ved jeg ikke, men jeg er til gengæld overbevist om, at der bliver brug for flere. Og der bliver kamp om at få dem.

For kunsten at mestre ledelse i krydsfeltet mellem menneskelig formåen og teknologisk acceleration er efterspurgt i hele samfundet.

I erhvervslivet er man i fuld gang med at omstille sig til Industri 4.0, en proces, som også kræver nye arbejdsgange og kompetencer.

Teknologierne ændrer sig, og det gør arbejdet også, og dermed kommer ledelse og organisering af arbejdet også til at ændre sig. Derfor bliver der i stigende grad behov for ledere, der kan se begge sider af mønten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00