Institut for Menneskerettigheder: PET's nye beføjelser kan gøre os alle til mistænkte

Konkret vil lovforslaget give hjemmel til, at PET kan skrabe alle typer af data fra nettet til store sammenhængende datasæt. Det samme gælder data fra offentlige myndigheder – for eksempel personfølsomme oplysninger om den enkeltes skatteforhold, sundhed, udbetaling af sociale ydelser med videre – som PET kan indsamle og samkøre i vidt omfang.    

De forskellige datasæt kan sammenlægges til datasæt med enorme mængder af data, hvori PET efterfølgende ved hjælp af kunstig intelligens kan analysere sig frem til mistænkelige mønstre og personer.

Mangler klare retsgarantier

Det vil betyde, at efterretningstjenesten fremover vil kunne arbejde på en fuldstændig ny måde.

Hvor man hidtil har rettet overvågningen mod mistænkte, vil den skitserede lovændring lægge op til, at alle borgere i praksis – også lovlydige danske statsborgere – vil være overvåget. Et nyt indhentningsregime vil give PET beføjelser til at fremsøge og samkøre personoplysninger i massive datasæt og således indhente store mængder data om potentielt enhver borger.

Det paradigmeskifte giver af flere grunde anledning til bekymring.

Der skal ifølge forslaget hverken en dommerkendelse eller en anden uafhængig godkendelse til, for at PET kan lave personrettet efterforskning i større sammenhængende datasæt.

Louise Holck og Pernille Boye Koch
Hhv. direktør og national chef, Institut for Menneskerettigheder

For det første er lovudkastets regler om PET's indsamling og indhentning af oplysninger meget vage, og de opstiller således ikke nogen klare og detaljerede betingelser for de vidtgående aktiviteter. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis lagt vægt på, at der nationalt eksisterer et tilstrækkeligt klart og betryggende hjemmelsgrundlag for sådanne indgreb, og hvis ikke det er tilfældet, kan dette i sig selv udgøre en krænkelse af retten til privat- og familieliv

Lovforslaget indeholder fortsat en meget lav og diffust afgrænset tærskel for, hvornår PET kan indsamle og indhente oplysninger, og det vil stadig være vanskeligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne at efterprøve PET's skøn i forhold til nødvendigheden af så bred en dataindsamling.

For det andet mangler der klare retsgarantier. Der skal ifølge forslaget hverken en dommerkendelse eller en anden uafhængig godkendelse til, for at PET kan lave personrettet efterforskning i større sammenhængende datasæt. Heller ikke, selvom det vil blotlægge intime detaljer om en borger, ligesom det er tilfældet ved for eksempel aflytning.

På Institut for Menneskerettigheder står vi langtfra alene med de bekymringer. I de seneste uger har organisationer, forskere, foreninger og jurister kritiseret PET-lovforslaget for at svigte retten til privatliv.

Alle er vi enige om, at niveauet af overvågning er højt og stigende i Danmark. Derfor bakker vi fra Institut for Menneskerettigheder også op om forslaget om at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, der skal se på den nuværende lovgivnings konsekvenser for retten til privatliv og komme med anbefalinger til, hvordan privatlivets fred kan sikres fremover.

Brud på hidtidig praksis

At efterretningstjenesterne varetager en vigtig opgave og skal have ordentlige rammer for at udføre sit arbejde står ikke til diskussion. Med et stadig mere komplekst trusselsbillede og en hastig digital omstilling af samfundet er det åbenlyst, at tjenestens arbejde må og skal følge med tiden, og det er naturligvis helt legitimt jævnligt at se med nye politiske øjne på tjenestens rammer og vilkår.

Der er i tråd hermed heller ikke noget grundlæggende til hinder for, at myndigheder indsamler og benytter data om borgere. Indsamlingen af data skal imidlertid ske i overensstemmelse med lovgivningen, være tilstrækkeligt juridisk indhegnet og finde sted uden at gribe for voldsomt ind i borgernes grundlæggende rettigheder.

Overvågningen må altså ikke i for høj grad være på bekostning af vores ret til privatliv. Netop derfor er det særligt alvorligt, når lovforslaget ikke alene åbner for langt mere dataindsamling om almindelige borgere gennem eksempelvis teleoplysninger og oplysninger om borgeres færden på sociale medier, men også tillader PET at anvende data købt fra private datamæglere.

De indsamlede data kan blandt andet rumme personoplysninger fra cookies og lokationsdata fra apps og hjemmesider og dermed præcist fortælle, hvilke hjemmesider vi har besøgt, og hvor vi har opholdt os. I jagten på at få adgang til så mange data som muligt vil PET tilmed kunne høste data fra 'dark web' uden garantier for, at oplysningerne er indsamlet forsvarligt.

Disse detaljerede personoplysninger kan hver for sig og særligt i kombination tegne et uhyre præcist billede af vores private liv. PET vil kunne kortlægge vores sociale relationer, vores adfærdsmønstre, vores politiske holdninger, religiøse overbevisning, sundhedstilstand og privatøkonomi.

Det er et markant brud med hidtidig praksis, og det risikerer at krænke fundamentale menneskerettigheder.

Justitsministeren er ikke blind for, at ændringerne af PET-loven indeholder komplekse spørgsmål, som kalder på grundige overvejelser. Derfor gjorde ministeren også ret i udsætte Folketingets behandling af forslaget til efter sommerferien. Et så indgribende forslag skal i sagens natur ikke hastes igennem Folketinget.

I alles interesse

Kernen i debatten om PET-loven handler om, hvordan vi på én gang kan forfægte retten til privatliv, værne om demokratiet og landets sikkerhed og bevare befolkningens tillid til myndighederne.

Men faktisk er en mere præcis lovgivning med klarere retsgarantier også en gevinst for PET selv og for demokratiet.

Hvis ikke det står klart i lovgivningen, hvor langt PET's beføjelser og dataindsamling rækker, så risikerer det at svække vores tillid til myndighederne.

Overvågning kan også få borgerne til at holde igen med at bruge deres grundlæggende demokratiske rettigheder til at ytre sig, forsamles og færdes frit og søge og dele informationer imellem sig.

Louise Holck og Pernille Boye Koch
Hhv. direktør og national chef, Institut for Menneskerettigheder

I værste fald skubber det borgerne længere væk, hvis der ikke er betryggende kontrol med PET's arbejde, og efterretningstjenesten har brug for tillid fra befolkningen, når de for eksempel udfører deres forebyggende arbejde med at forhindre radikalisering i det danske samfund. Det er ikke i PET's egen interesse.

Overvågning kan også få borgerne til at holde igen med at bruge deres grundlæggende demokratiske rettigheder til at ytre sig, forsamles og færdes frit og søge og dele informationer imellem sig.

Den undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder gennemførte inden jul sammen med de svenske og norske menneskerettighedsinstitutioner, viste, at 17 procent af danskerne allerede afholder sig fra at tage del i den offentlige debat på sociale platforme af frygt for myndighedernes overvågning.

Risikoen for selvcensur vil naturligvis kun stige yderligere med det foreliggende lovudkast.

Det er altså ikke kun i borgernes egen interesse at undgå den masseovervågning, som lovforslaget lægger op til.

Det er også i efterretningstjenesternes egen interesse og i regeringens. Og allervigtigst: i demokratiets.