It-ekspert: Nyt lovforslag indfører reelt permanent masseovervågning

John M. Foley
Fhv. major og medstifter af Center for Cybersikkerhed
Regeringens nye lovforslag giver PET adgang til at indsamle og sammenkøre oplysninger om alle borgere fra offentlige og private registre samt åbne kilder – uden dommerkendelse, uden konkret mistanke og uden uafhængig kontrol. Oplysningerne må opbevares i 20 år.
Det er et forslag, der reelt indfører permanent masseovervågning i Danmark og undergraver retssikkerheden.
Jeg har tidligere delt min kritik i fagkredse og på LinkedIn. Men det her handler ikke længere om tekniske detaljer. Det handler om noget langt større: vores tillid til staten – og statens tillid til os.
I et demokratisk retssamfund er princippet om mistankebaseret overvågning grundlæggende. Det nye lovforslag gør op med det. Fremover skal det ikke længere kræve konkret mistanke at få adgang til data – det skal være standard.
Det betyder, at vi som borgere skal finde os i, at vores adfærd registreres og opbevares, uanset om vi har gjort noget forkert eller ej. Det er ikke effektiv efterretning. Det er forebyggelse uden grænser.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at lovforslaget sendes i høring kort før sommerferien. Det ligner et bevidst forsøg på at undgå offentlig debat, mens befolkningens og mediernes opmærksomhed er spredt.
Men netop en så indgribende ændring af overvågningspraksis kræver bred og åben diskussion. Det er ikke blot et teknisk spørgsmål – det er et demokratisk anliggende. Og tavshed i mødet med magtens ekspansion er ikke neutralitet. Det er samtykke.
Når mennesker ved, at de kan blive overvåget, ændrer de adfærd. Det viser forskning på området klart. Kritik dæmpes. Politisk engagement mister kant. Mange vil vælge stilhed frem for risiko.
Det rammer ikke kun systemkritikere – det rammer også den almindelige borger, der tænker sig om en ekstra gang, før hun ytrer sig om alt fra krig og klima til regeringens kurs.
Vi har systemer, der balancerer sikkerhed og retssikkerhed. Hvorfor vælger vi nu at underminere dem?
John M. Foley
Fhv. major og medstifter af Center for Cybersikkerhed
Et overvåget samfund er ikke et mere sikkert samfund. Det er et fattigere samfund. Fattigere på tillid, mod og meninger.
Jeg har i årevis arbejdet med cybersikkerhed i statsligt regi og ved, at data er vigtige. Men jeg ved også, at der allerede findes redskaber til at få adgang til data i konkrete sager – med dommerkendelse, dokumentation og proportionalitet.
Vi har systemer, der balancerer sikkerhed og retssikkerhed. Hvorfor vælger vi nu at underminere dem?
Hvis vi vil sikre både vores frihed og vores fælles sikkerhed, bør vi insistere på:
- Styrket domstolskontrol ved al datatilgang
- Begrænset adgang til data – kun ved konkret mistanke
- Klare tidsbegrænsninger og kontrolspor
- Uafhængigt og effektivt tilsyn
- Og vigtigst: reel demokratisk debat
Det er ikke bare tekniske linjer i et lovforslag. Det er grænserne for, hvordan vi forstår borgerens forhold til staten.
Når man først har opbygget et system, der kan overvåge hele befolkningen uden kontrol, bliver spørgsmålet ikke længere, om det bliver brugt forkert – men hvornår.
Vi skal ikke vente, til det går galt. Vi skal sige fra nu. For det, der er på spil, er ikke blot vores datasikkerhed. Det er retten til at tænke frit, ytre sig frit og leve frit – uden at skulle kigge sig over skulderen.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

















