Jakob Ullegård: Transparens rimer på Chile – ikke på Danmark

Af Jakob Ullegård
Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School

I 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget at lade mørke sænke sig over en række elementer, som ellers tidligere var omfattet af aktindsigt.

Efter stor debat blev eksempelvis ministerbetjening mellem styrelser og ministerium samt udveksling af dokumenter mellem MF'ere og ministerier mørklagt.

Da demokrati typisk trives bedst i dagslys, har flere partier efterfølgende ønsket at rette op på ændringen, med det skete ikke i sidste valgperiode. Men med et opsagt forlig, er der muligheder på denne side af valget – og her kan man politisk med fordel kigge udad for inspiration.

Kig til Chile
Typisk sætter man ikke stor transparens og sydamerikansk demokrati i samme sætning, men det er nok tid til at revurdere den holdning. For mens mørklægningsgardinerne er hængt op rundt om Slotsholmen, har man i Chile trukket markant i modsat retning og flået dem ned.

Forhistorien er den, at Chiles demokrati – som kom på fode efter Pinochets mangeårige regime – gentagne gange i de tidlige år har været udfordret af korruption.

Typisk sætter man ikke stor transparens og sydamerikansk demokrati i samme sætning, men mens mørklægningsgardinerne er hængt op på Slotsholmen, har man i Chile trukket markant i modsat retning.

Jakob Ullegård
Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School

Derfor besluttede et stort flertal i parlamentet, at den bedste kur var gennemsigtighed, hvilket førte til en ny offentlighedslov, som i 2009 etablerede en ny instans: The Council for Transparency.

Her sidder fire repræsentanter i seks år ad gangen, uden at de kan fjernes af nye flertal. Til gengæld skal de godkendes af parlamentet med to tredjedele flertal.

Det råd har ret til at udskrive bøder til myndigheder eller offentligt ansatte, som ikke leverer på de ganske vidtgående krav til gennemsigtighed, som også var en del af lovgivningen. Kun de øvre retsinstanser kan omgøre deres beslutninger, som derfor har stor vægt.

Chiles tre offentlighedskrav
Kravene til offentlighed kan tre-deles:

For det første har borgere og andre fået stor adgang til aktindsigt, som skal honoreres inden tyve dage. Det fordrer både hurtig og dybtgående ekspedition af de offentlige instanser.

For det andet skal offentlige ansatte og folkevalgtes aktivitet deklareres offentligt. Det gælder kampagnebidrag, lobbymøder, gaver, rejseaktiviteter og finansiering af samme. Her er man individuelt ansvarlig for månedlige opdateringer. Det gælder i øvrigt også for lobbyisters aktivitet.

For det tredje skal personlige forhold for offentlige ansatte og folkevalgte fremlægges. Det vil sige ejendom, ejerandele og gæld, samt hvis ens partner har relevante ting at deklarere, så skal det også frem i lyset.

Alt i alt er det chilenske regime for transparens ganske omfattende og på nogen områder nok også for meget. Men retningen er klar, og i forbindelse med et besøg på Harvard fortalte Marcelo Drago, præsident for Council of Transparency, at der er målbare ændringer i synet på chilensk politik.

Det kom som et chok for forvaltningen, at åbenhed pludselig var normen – og tilmed sanktioneret af bøder – men det har man i dag indrettet sig efter. Faktisk er der flest udfordringer med korruption i de få områder, som blev undtaget fra lovgivningen, som eksempelvis "national sikkerhed".