Jens Nymand: Bestemmer Finans­ministeriet i forhandlinger med EU?

DEBAT: Tidligere har Danmark haft en rabatordning som hovedkrav i forhandlinger om EU's budget, hvilket resulterede i mindre indflydelse og hovedrysten fra EU's side. Spørgsmålet er, om forhandlingerne om EU's budget igen vil afspejle Finansministeriets kassemæssige prioriteter, skriver tidligere EU-vicegeneraldirektør.

Af Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver, Cross Culture Project Association, forhenværende vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen

I disse måneder og år diskuteres det meget, om Finansministeriet er blevet for magtfuldt, om det er blevet en stat i staten. 

Man kan naturligvis ikke bebrejde Finansministeriet, at det passer på pengene. Det er, hvad det er sat til.

Problemet opstår, hvis Finansministeriet ikke får et fagligt, kvalificeret modspil, og hvis det ikke bliver politikerne, der i sidste ende afgør, hvad der skal ske på disse områder.

Hvis kampene udkæmpes på embedsmandsniveau, og hvis regering og Folketing lader Finansministeriets embedsmænd træffe afgørelserne, så har vi et stort problem. 

Misforstået embedsmandsrolle
Søren Pinds uhyggelige fortælling om, hvorledes embedsmænd i Finansministeriet forsøgte at ændre en sikkerhedsrisikovurdering udarbejdet af PET, er et skræmmende eksempel på en misforståelse af den rolle, en embedsmand kan spille.

Det bør være indlysende for enhver embedsmand, at der er spørgsmål, som er af så indlysende politisk karakter, at afgørelserne kun kan træffes af politikerne.

Sådan er det i Europa-Kommissionen, hvor jeg arbejdede i 35 år, og sådan må det også være i den danske centraladministration.

Finansministeriets indblanding ikke ny
For knap 20 år siden blev tidligere finansminister og tidligere vicepræsident i Europa-Kommissionen Henning Christophersen udpeget til at være daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens repræsentant på det såkaldte Konvent, der skulle skrive det, der i dag er EU's traktat.

Da Henning Christophersen samtidig blev medlem af Præsidiet på Konventet, blev han en af blot 13 personer, der fik helt afgørende indflydelse på den EU-traktat, som vi har i dag. 

Støttet af en gruppe danske folketingsmedlemmer og europaparlamentarikere med blandt andet Henrik Dam Kristensen, Helle Thorning Schmidt, Niels Helveg Petersen og Poul Schlüter arbejdede Henning Christophersen for at opnå størst mulige danske fingeraftryk på den nye traktat.

Han byggede sit arbejde på en gruppe eminente, dygtige og loyale embedsmænd i Udenrigsministeriet og med inddragelse af embedsmænd fra andre ministerier efter behov.

Et stykke inde i processen erfarede Henning Christophersen fra repræsentanter fra andre medlemslande, at nogle danske embedsmænd fra Finansministeriet bag om hans ryg forhandlede traktatændringer med embedsmænd fra andre såkaldte ligesindede lande.

Henning Christophersen kontaktede straks den daværende finansminister, som forsikrede, at han aldrig havde hørt om endsige autoriseret dette.

Det blev yderligere beskæmmet af, at Henning Christophersen som tidligere dansk finansminister og tidligere budgetkommissær givetvis havde lige så meget eller sandsynligvis langt bedre kendskab til og forståelse for artiklerne om EU's budget i traktaten end de pågældende danske embedsmænd.

Nutidige forhandlinger
Men alt dette er til historiebøgerne.

I stedet bør vi nu fokusere på, hvad Danmark gør under forhandlingerne om det fremtidige budget for EU i perioden 2021 til 2028.

I 2014 valgte den danske regering at stille som sit hovedkrav, at Danmark skulle have en rabatordning. For Kommissionen betød det, at Danmark derved fik langt mindre indflydelse på andre spørgsmål, herunder hvad pengene skulle bruges til.

Det førte til en hovedrysten i toppen af Kommissionen, hvor man havde forventet, at den danske prioritering ville have drejet sig om at sikre penge til forskning, til uddannelse, til miljø, til udviklingshjælp og så videre. 

Spørgsmålet er nu, om Danmark er ved at gentage fadæsen?

Hvad er vigtigst?
Er det vigtigst for Danmark at holde EU's budget på én procent af GDP, og at vi sammen med andre rigere EU-lande igen får en rabat? 

Beslutningen af de fremtidige budgetperspektiver skal træffes med enstemmighed af Det Europæiske Råd.

Når stats- og regeringscheferne skal enes, viser erfaringerne, at Danmarks statsminister ved et 'skriftemøde' langt ud på natten får buddet om at få et hovedkrav igennem. Her skal der træffes et historisk valg.

Skal Danmarks sidste ultimative forhandlingskrav afspejle Finansministeriets kassemæssige prioriteter − eller skal Danmark for eksempel kræve, at EU's finanser fremover sætter miljø og klima øverst? 

Svaret får vi sandsynligvis inden for de næste 12 måneder.

Forrige artikel Forsker: Nærhedsreform må ikke blive en Forsker: Nærhedsreform må ikke blive en "det finder I nok selv ud af"- reform Næste artikel Forsker: Styr ikke den offentlige økonomi som en husholdning Forsker: Styr ikke den offentlige økonomi som en husholdning