Jens Nymand om håndteringen af corona: Der har manglet transparens

Inspireret af Trump 
Vi må kunne forvente, at de tekniske, videnskabelige eksperter etablerer et helt gennemsigtigt system, hvor man præsenterer de data, som man er i besiddelse af, de analyser disse afstedkommer, og de anbefalinger og konklusioner, som eksperterne mener, der bør drages.

Vi må kunne forvente, at disse tekster er skrevet i en stringent, teknisk form, at de omfatter eventuelle alternative konklusioner, og at de offentliggøres på en dertil etableret hjemmeside.

Mens den Donald Trumpske kommunikationsstil via Twitter og andre sociale medier synes at have fundet plads, også i det danske politiske system, må vi som borgere kunne kræve, at de ikke-politiske myndigheder kommunikerer seriøst og systematisk.

I Danmark skal man ikke 'være ven' med nogen for at få adgang til vigtige oplysninger omkring udviklingen i landet. Borgerne skal heller ikke abonnere på Ingeniøren eller andre tilfældige medier for at få oplyst, hvad de teknisk videnskabelige eksperter mener om eksempelvis genåbningen.

Disse eksperter kan naturligvis blive bedt om at forklare deres analyser og anbefalinger, når de er offentliggjort. Men de skal afholde sig fra at bevæge sig ind på det felt, hvor det er politikernes ansvar at træffe de endelige valg.

Andre eksperter kan kritisere 
Fra EU-systemet ved vi, at når offentliggørelsen af de tekniske videnskabelige analyser og råd er så afgørende, så er det blandt andet fordi, det også muliggør, at andre eksperter og fagfolk kan kritisere og udfordre konklusionerne og komme med alternative forslag.

Der er ofte netop ikke tale om en eksakt videnskab, hvor råd og anbefalinger må betragtes som absolutte og uantastelige. Det er derfor betryggende for såvel politikerne som borgerne, hvis de kan have tillid til, at de tekniske videnskabelige anbefalinger og analyser kan udfordres af andre eksperter. Dette forudsætter imidlertid en total åbenhed omkring disse, som i meget høj grad har manglet i Danmark under coronakrisen.

EU-Kommissionen valgte på baggrund kogalskabskrisen at melde ud, at den i princippet altid ville følge de videnskabelige tekniske eksperters råd, når det drejede sig om borgernes sundhed og sikkerhed.

Skulle den alligevel helt undtagelsesvis vælge at fravælge dette, ville Kommissionen detaljeret og offentligt begrunde, hvorfor den valgte at tilsidesætte de videnskabelige tekniske råd.

Uacceptabel proces 
Der er ingen, der vil fratage politikernes deres rolle og ansvar. Det er naturligvis dem, som i sidste instans må træffe de svære valg, og det er dem, vi kan holde til ansvar for beslutningerne.

Men netop derfor er det så afgørende, at vi som borgerne kan se, hvilke analyser, råd og anbefalinger, der ligger til grund for politikenes valg.

Når vi ser på hele forløbet omkring corona herhjemme, så har det båret præg af en helt uacceptabel ugennemsigtig proces, hvor det har virket som om, man bevidst har blandet tekniske, videnskabelige analyser og vejledning sammen med den politiske beslutningstagning.

Helt beskæmmende bliver det naturligvis, hvis undersøgelsen, som Folketinget har iværksat, bekræfter forlydender om, at højtstående embedsmænd i ministeriet på et tidspunkt gav de teknisk, videnskabelige eksperter instruks om, hvilke anbefalinger, de skulle komme med.

Det har ministeriets embedsmænd netop ikke teknisk kompetencer til, og de risikerer, at det fører til væsentlig dårligere beslutninger.

Politikerne må have krav på at få den helt objektive tekniske ekspertvejledning uden uvedkommende filtre og manipulation. Hvis det bekræftes, at dette vitterlig fandt sted, så vil det potentielt være kraftigt undergravende for den tillid, vi borgere kan have til politikernes beslutninger og til håndteringen af pandemien generelt.

Inspiration fra EU 
Få synes at antaste, at nedlukningen af Danmark var rigtig, og at den blev truffet på det rigtige tidspunkt. Mens nedlukningen viste stærkt lederskab, så har genåbningen været langt mindre overbevisende.

Hvilke grupper, der var med i de forskellige faser af genåbningen, og på basis af hvilke data og analyser, står generelt hen i det uvisse. Uden disse oplysninger virker genåbningen arbitrær, og for mange enkeltvirksomheder og samfundsgrupper direkte uretfærdig.

Der har simpelthen manglet åbenhed og transparens, og det har virket ganske udansk.

Der er ingen i EU, som antaster retten og pligten de videnskabelige tekniske eksperter har for at skabe det stærkest tænkelige  grundlag for politikernes beslutninger. Dette sker - i modsætning til Danmark - i fuld offentlighed, og det har været med til at skabe en bred tillid og forståelse hos de europæiske borgere til såvel politikerne som til selve systemet.

Når vi derfor skal se på, hvorledes det danske system har virket under coronakrisen, og hvorledes vi kan skabe et nyt og stærkere system inden den næste pandemi rammer os, kan vi med rette lade os inspirere af det system, som Danmark selv var med til at opbygge indenfor EU for snart 25 år siden.