Jesper Olsen: Regeringen tror, at Danmarks Domstole kan finansieres som en styrelse. Det er en fejl

For lidt over et år siden blev en tidligere chef i Rigspolitiet frifundet i Københavns Byret for bestikkelse. Anklagemyndigheden valgte at anke. Sagen kommer for Østre Landsret i januar 2024. Næsten to år efter en frifindende dom.     

Nu er denne sag ikke enestående. Det er på mange måder mere reglen end undtagelsen. Jeg mener, at det af juridiske grunde var rigtigt af anklagemyndigheden at anke. Men både fra de to frifundnes perspektiv, der skal have en straffesag hængende over hovedet i endnu to år, men også for effektiviteten i håndhævelsen af reglerne - i dette tilfælde om forebyggelse af korruption - er det en fuldstændig uacceptabel og uholdbar situation. 

Set i et internationalt perspektiv bringer det danske domstole, der ellers rangerer højt på internationale ranglister, det helt forkerte sted hen. Uafhængige og upartiske domstole er diamanten i den demokratiske retsstats diadem. Den helt centrale grundsten.  

Jeg vil gå så langt som at sige, at danske domstoles uafhængighed er på spil og med fare for at blive beskyldt for at lyde overdramatisk, at vi balancerer på kanten af grundloven. 

Der er flere måder Folketinget og regeringen kan have indflydelse på domstolene. Den ene af dem er helt legitim, ja ligefrem demokratisk og forudsat i grundloven. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. Den dømmende magt er afledt af den lovgivende, som det kommer til udtryk i loven. 

Hvad er loven værd, hvis der ikke er nogen dommere til at dømme? 

Jesper Olsen
Formand for Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret

Regeringen har også erkendt situationen. Men med sædvanlig finansministeriel logik så forveksler man Danmarks Domstole med en styrelse på linje med de andre og behandler dem herefter. Hvor penge er noget man finder ved effektiviseringer. 

Strafskærpelser påvirker hele straffesagskæden

I spidsen for at finde forenklinger har man sat tidligere Højesteretspræsident Thomas Rørdam. Med al respekt for det gode solide arbejde udvalget udfører, så bygger det i min opfattelse på en forkert præmis. Det er bare som at fodre hunden med sin egen hale, når det sted man kigger er, hvor har vi for meget retssikkerhed, fordi retssikkerhed koster.

Når regering og Folketing eksempelvis i en ny ’pakke’ vedtager strafskærpelser, så har det betydning for hele det man kalder straffesagskæden. Alle får ekstra opgaver. Politiet, Anklagemyndigheden, Domstolene og ikke mindst Kriminalforsorgen.

Det bør automatisk udløse de nødvendige ekstrabevillinger, hvis den lovgivende magts vilje skal ske. På helt samme måde, som det såkaldte udvidede totalbalance princip gælder, når der kommer nye opgaver til kommunerne. Med mindre det selvfølgelig bare var et symbolpolitisk slag i bolledejen.

Det vil føre den ubehagelige politiske konsekvens med sig, at så skal man også anvise finansieringen. I den politiske logik taler man meget om de såkaldte ’kryds’. Er det så besparelser på ældreområdet, sundhed eller en ny afgift, der skal finansiere en skærpelse af straffen på et givet område? Det er naturligvis helt urimeligt at stille det sådan op. 

Ny økonomimodel

Jeg argumenterer derfor for, at der skal findes en helt ny økonomimodel for Danmarks Domstole. Det bør bygge på tre grundlæggende principper. 

Jeg argumenterer derfor for, at der skal findes en helt ny økonomimodel for Danmarks Domstole. Det bør bygge på tre grundlæggende principper. 

Jesper Olsen
Formand for Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret

For det første: Send regningen en gang om året baseret på aktivitet.

For det andet: Fuld transparens om administrationen.

For det tredje: Et pålæg om at Domstolene en gang om året overfor Folketinget skal redegøre for arbejdet med effektive sagsgange set i et retssikkerhedsperspektiv samt stille de nødvendige forslag om ændringer af retsplejeloven til følge. 

Når jeg har fremført dette forslag, får jeg altid fra folk, der er udstyret med en indre budgetbisse, at vide, at der ligger nogle farer i opdrift i den slags selvforvaltning. Kan de nu styre det?

Jeg minder bare om, at Danmarks Domstole er befolket med kvinder og mænd, som vi har givet kompetencen til at sende folk i fængsel på livstid. Så hvis det ikke er ansvarlige folk, så er der noget helt andet galt. Der skal naturligvis være sikkerhed for, at pengene ikke går til højere lønninger og kantineordninger. Det kan håndteres ved fuld transparens om økonomiforvaltningen. 

Et spørgsmål om retssikkerhed

Skal Folketinget ikke have indflydelse på retsplejen, vil nogen så spørge: er det ikke et politisk tema?

Jo, selvfølgelig. I den grad. Det er en klar politisk diskussion, hvilket niveau af retssikkerhed vi skal have i Danmark. Retsplejeloven er ikke hugget i sten. Der kan derfor altid være gode grunde til at se den efter. Den teknologiske udvikling og udvikling i behovet for konfliktløsning mellem borgere udvikler sig. Det er det, der bør være udgangspunktet for Rørdamudvalget.

Men netop for at det bliver en diskussion af retssikkerhed skal økonomien trækkes ud. For den nuværende måde har ført til, at der ikke er sammenhæng mellem det, der står i loven og det som opleves ved Domstolen. 

Intet kommer af sig selv. Det samme gælder uafhængige domstole og demokrati. Det koster.

Jesper Olsen
Formand for Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret

Ja, men sådan er det så mange steder i velfærdssamfundet. Ja, desværre. Der er ikke altid sammenhæng mellem de politiske intentioner og virkeligheden. Det er en klar politisk udfordring, at der ikke er råd til det hele. Men i modsætning til de andre dele af velfærdssamfundet er vi - med den største respekt i øvrigt herfor - ikke inde og røre ved de grundlæggende principper i magtdelingen i grundlovens paragraf tre.

Hvem skal vogte overfor regeringen og Folketingets brug af magten overfor borgerne, hvis Domstolene er erstattet af en telefonsvarer: "Kom tilbage om to år når vi har tid - måske?"

Intet kommer af sig selv. Det samme gælder uafhængige domstole og demokrati. Det koster. En pris, der er værd at betale. Det er en af de grundpiller vores velfungerende demokrati med høj tillid til myndighederne brygger på.