Jørgen Rosted: En klimafond kan hjælpe med at realisere klimamålsætningen

Af Jørgen Rosted
Rådgiver og fhv. departementschef i Erhvervsministeriet

Flere har foreslået en klimafond, der kan finansiere den grønne opstilling. Der er også kommet forskellige forslag til finansiering; et af dem er offentlig låntagning.

Det forslag har imidlertid den ulempe, at når en offentlig fond finansieret af lån anvender midlerne, bliver den strukturelle offentlige budgetsaldo negativ, og det tillader den EU-krævede budgetlov ikke. At budgetsaldoen bliver negativ skyldes, at investeringer er udgifter, mens låneprovenu ikke er indtægter.

Når det gælder udvikling og indførelse af nye miljøteknologier er offentlig medfinansiering ofte en nødvendig betingelse, men det er ikke nok; der er også brug for en ny form for samarbejde.

Det er ikke nok at skabe partnerskaber inden for de sektorer, der allerede kendetegner dansk erhvervsliv. Der er også og især brug for forpligtende samarbejde på tværs af sektorer.

Offentlig regulering og støtte
Der er næppe tvivl om, at nye grønne teknologier er nødvendige, hvis den ambitiøse danske klimamålsætning skal gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

Når det gælder udvikling og indførelse af nye miljøteknologier, er offentlig medfinansiering ofte en nødvendig betingelse, men det er ikke nok, der er også brug for en ny form for samarbejde.  

Jørgen Rosted
Rådgiver og fhv. departementschef

Og her kan en klimafond spille en vigtig rolle. Både ved at skabe finansiering, men også ved at stille betingelser om kvalificeret tværfagligt og innovativt samarbejde.

Det er allerede sådan i dag, at de fleste nye teknologier bringes på markedet gennem offentlig medfinansiering. Det gælder i Danmark og i resten af verden.

Meget forskning er offentlig, og overførsel af viden fra universiteter til erhvervsliv får offentlig medfinansiering. Innovative samarbejdsprojekter kan få offentlig innovationsstøtte, og nye virksomheder kan få opstartskapital, som helt eller delvis er offentlig.

Gennemgribende miljøteknologier kan imidlertid have en mere vanskelig vej til markedet end andre teknologier, fordi indfasningen af nye miljøteknologier kan kræve store og dyre produktionsanlæg, som ikke umiddelbart er konkurrencedygtige i forhold til eksisterende, mere klimabelastende anlæg.

Det kan derfor kræve offentlig regulering, afgifter eller særlige tilskud for at få en gennemgribende ny miljøteknologi på markedet, men det afgørende må være, at det er midlertidige ordninger, mens opførelses- og driftsomkostninger bringes ned for fremtidige anlæg.

Et spirende dansk marked
Nye forskningsoversigter viser, at dansk miljøforskning står stærkt på flere områder.

Det gælder for eksempel langtidslagring af energi, grønne brændsler til langdistancetransport, nye løsninger til nedbringelse af landbrugets udledning af drivhusgasser og metoder til fremstilling af bæredygtigt plastik.

Fælles for dem er, at det vil kræve samarbejde og partnerskaber mellem forskning, private virksomheder og det offentlige at bringe sådanne nye gennemgribende teknologier på markedet. Ingen private virksomheder kan bære hele risikoen alene.

Der er allerede et spirende dansk økosystem for innovative samarbejder om grønne teknologier, hvor klyngeorganisationer spiller en vigtig og voksende rolle.

Klyngeorganisationen Clean har udgivet en hvidbog om mulige fremtidige projekter, hvor nye teknologier kan give afgørende bidrag til opfyldelse af klimamålsætningen, og klyngeorganisation Energy Innovation Cluster arbejder blandt andet med at nedbringe omkostningerne ved opførelse og drift af havvindmølleparker.