Jonatan Spang til Altinget: Nu bliver jeg faktisk ophidset

Ethvert budskab er jo spændt ud mellem redeligheden og gennemslagskraften, og det er klart, at vi indimellem lægger os lidt tættere på gennemslagskraften end redeligheden.
Jonatan Spang
“Ja, undskyld, men nu bliver jeg faktisk ophidset! Skal humor være forbeholdt useriøse emner? Altså så længe folk leger tumper og sviner mennesker til, som ingen magt har, ja, så er det bare fint – passér gaden!”
Han er uddannet ved skuespiller – skolen ved Aarhus Teater og har været en del af den danske standup-scene i cirka 20 år.
Han vandt prisen som årets komiker ved Zulu Awards i 2016.
Siden september 2017 har han været aktuel med det politiske comedy-show Tæt på Sandheden på DR2, som gennemgår ugens politiske begivenheder.
Spang er blevet kritiseret for flere udtalelser om folketingspolitikere, blandt andre Naser Khader.
Særlig opstandelse opstod, da Jonatan Spang mødte op og stillede spørgsmål til den afgående borgmester Anna Mee Allerslevs pressemøde 25. oktober 2017. Kritikere mente, at Spangs ageren var dybt useriøst og blev kaldt ’en total mangel på respekt’.
I 2017 blev Jonatan Spang rangeret som nr. 19 på Politikens liste over årets vigtigste meningsdannere.
25. februar starter anden sæson af Tæt på Sandheden.
Udbruddet fra Jonatan Spang kommer lidt som en trold af en æske og relativt sent inde i interviewet. Årsagen til ophidselsen vender vi tilbage til. Men det viser sig, at der skal en del til at få Jonatan Spang ud af fatning. Spang har en let gammeldags, næsten Jørgen Varnæsk diktion, der virker ude af trit med hans udseende og generation. Måske skyldes det, at han er uddannet skuespiller, men hans udtale får selv relativt hårde ord til at virke mildere, som havde de en lille bowlerhat på.
Han har en særlig vital, drenget facon, som typisk ses hos dem, der kan charmere sig ud af ethvert retorisk kvælertag. Han både bevæger sig og ligner en mand i midttyverne, men da talestrømmen begynder, bliver det åbenlyst, at skindet bedrager – og at der bor en måske lidt modvillig, men voksen mand på 40 år inde i komikeren.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"




































