Debat

Karsten Lauritzen: Hvis der reelt skal være lighed for loven, skal retshjælpen reformeres

Færre og færre advokater vil føre retshjælpssager, fordi de kerer sig om at gøre et ordentligt stykke arbejde, som ikke er muligt inden for det nuværende system. Dermed svigter systemet de borgere, der har brug for retshjælpen, skriver Karsten Lauritzen.

Jo mere tid man har, jo mere overbevisende kan man fremstille en sag. Derfor får staten fra starten en overhånd, og det kan vi næppe kalde retfærdighed, skriver Karsten Lauritzen. — Jo mere tid man har, jo mere overbevisende kan man fremstille en sag. Derfor får staten fra starten en overhånd, og det kan vi næppe kalde retfærdighed, skriver Karsten Lauritzen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

20. februar 2026 kl. 02.00

Karsten Lauritzen

Adm. direktør, Danske Advokater, fhv. direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle skal have adgang til at få prøvet deres sag. Et grundlæggende princip i en retsstat, som vi også har formelt i form af offentlig retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer. Et system, der skulle hjælpe udsatte og give dem adgang til retfærdighed.

Men virkeligheden er, at systemet svigter netop dem.

Det første problem er måden, vi har indrettet retshjælpen på. For det er ikke bare én ting, det er tre forskellige systemer, der arbejder med tre forskellige logikker, der skal hjælpe borgere, som får brug for retslig hjælp:

Er der tale om offentlig retshjælp, fri proces eller retshjælpsforsikringer? Hvem kan gennemskue det system? I hvert fald ikke de mennesker, der har brug for hjælp.

Lidt hårdt sat op kan advokaten enten føre sagen dårligere, eller også må advokaten forvente en betragteligt mængde gratis arbejde.
Karsten Lauritzen
Administrerende direktør for Danske Advokater

Det andet er måden, taksterne til hjælpen udregnes på. Taksterne forholder sig til “sagens genstand,” det vil sige, hvor høj en værdi, det, der er opstået uenighed om, har i kroner og ører.

Er det en fredningssag, som måske vil koste 100.000 kroner at udbedre, så er det sagens genstand. Er der tale om et skyldigt beløb på flere millioner, er det sagens genstand.

Det kan måske lyde rimeligt nok, men værdien siger ingenting om, hvor kompleks en sag egentlig er, og hvor meget tid den kræver at sætte sig ind og fremstille ordentligt i en retssag. For eksempel er en fredningssag ofte kompleks, fordi der er lokalplaner, servitutter, myndighedskrav et cetera.

Læs også

Navnenyt

Kontorchef i Sundhedsministeriet skifter til Ankestyrelsen

Behov for forandringer

Med andre ord kræver den meget tid at sætte sig ind i, og derfor er det et problem, at taksten for at føre sagen ikke afspejler det. Lidt hårdt sat op kan advokaten enten føre sagen dårligere, eller også må advokaten forvente en betragteligt mængde gratis arbejde.

Det er uholdbart, og vi ser desværre en tendens til, at færre og færre advokater vil føre retshjælpssager, fordi de kerer sig om at gøre et ordentligt stykke arbejde, som ikke er muligt inden for det nuværende system.

Slutteligt er det problematisk, at når borgere og virksomheder møder staten i retten, så får de typisk tildelt en bestemt takst og dermed et begrænset antal timer til den advokat, der repræsenterer dem.

Hvorimod den advokat, der repræsenterer staten, har et mere eller mindre ubegrænset antal timer til rådighed, når den møder borgeren i retten.

Statens logik, og det system, staten og det offentlige repræsenterer, er, at den har ret.
Karsten Lauritzen
Administrerende direktør for Danske Advokater

Statens logik, og det system, staten og det offentlige repræsenterer, er, at den har ret. Derfor udskrives der i statslige styrelser og myndigheder ofte en blankocheck til at dække statens udgifter til advokat. Det skaber vidt forskellige forudsætninger for at repræsentere sin klient.

Jo mere tid man har, jo mere overbevisende kan man fremstille en sag. Derfor får staten fra starten en overhånd, og det kan vi næppe kalde retfærdighed.

Retshjælpen i Danmark kalder på grundlæggende forandringer. Det har EU-kommissionen i øvrigt også påpeget, senest i 2025.

Derfor opfordrer vi til, at den offentlige støtte til retshjælp bliver øget, at advokater får tid nok til at repræsentere borgere og virksomheder i en retssag, og at der bliver en større ligestilling mellem borgere og stat, når det kommer til den tid, advokaterne på hver sin side af sagen har mulighed for at bruge.

Først da kan vi sige, at alle reelt har adgang til at få prøvet deres sag deres sag i Danmark.

Læs også