Camilla Bjerre
Søren WilleKøbenhavn får ny teknik- og miljødirektør
45-årige Camilla Bjerre Søndergaard forlader sin stilling som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet for at indgå i direktionen for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Med ansættelsen af Camilla Bjerre Søndergaard er direktionen på plads, og det glæder administrerende direktør Søren Wille:
"Jeg er meget begejstret ved udsigten til at få Camilla med på holdet. Med Camilla får vi en engageret leder, som både kan bidrage med faglige indspark til udvikling, drift og myndighed og være med til at sætte den strategiske retning for forvaltningen."
Camilla Bjerre Søndergaard ser også frem til sin nye stilling og de udfordringer, der følger med.
"København er min by. Og jeg glæder mig til at være med på det hold, som skal videreudvikle fremtidens København og sikre en grøn, ansvarlig og velfungerende by, som både er rar og tryg at leve i og interessant at besøge," siger Camilla Bjerre Søndergaard og fortsætter:
"Og så glæder jeg mig rigtig meget til samarbejdet med medarbejdere og ledere i forvaltningen og alle de forskellige samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at skabe et godt grundlag for københavnernes og virksomhedernes liv i byen."
Camilla Bjerre Søndergaard er uddannet jurist fra Københavns Universitet. På sin LinkedIn-profil skriver hun, at det dog er en vemodig afsked med hendes kollegaer og opgaver i Miljø- og Fødevareministeriet.
"Og jeg forlader verdens bedste job i Miljø- og Fødevareministeriet. Den grønne dagsorden, maden, vi spiser, vandet, vi drikker og så mange engagerede og dygtige kolleger og samarbejdspartnere. Jeg bliver jo inden for miljøområdet og glæder mig derfor til at samarbejde med mange af jer i nye sammenhænge. Vi ses derude," skriver Camilla Bjerre Søndergaard.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- Mød danskeren, der skal lægge arm med Trump
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op








































