Om  
Jens Hartig Danielsen
Peter Hummelgaard

Kommission skal undersøge FE-hjemsendelser

Tre landsdommere udgør Undersøgelseskommissionen, der skal gå i gang med arbejdet per 1. oktober 2023.

I februar 2022 overdrog Peter Hummelgaard (S) ansvaret for Danmarks ligestilling til Trine Bramsen (S). I gengæld fik han ansvaret for at undersøge hjemsendelsen af fem FE-medarbejdere. 
I februar 2022 overdrog Peter Hummelgaard (S) ansvaret for Danmarks ligestilling til Trine Bramsen (S). I gengæld fik han ansvaret for at undersøge hjemsendelsen af fem FE-medarbejdere. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Selma Hildebrand Frederiksen

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har nedsat den undersøgelseskommission, der skal undersøge forløbet omkring hjemsendelsen af fem medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste tilbage i august 2020. Det var daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der hjemsendte medarbejderne.

Kommissionen udgøres af landsdommer Jens Hartig Danielsen, landsdommer Thomas Jønker og landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck. Alle tre er dommere i Vestre Landsret.

Undersøgelseskommissionen nedsættes per 1. oktober og skal så vidt muligt færdiggøre deres arbejde indenfor et år.

Helt konkret skal de tre landsdommere undersøge ”forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på baggrund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn.”

Tidligere kritik fra oppositionen

I slutningen af marts offentliggjorde justitsministeren lovforslaget om at nedsætte undersøgelseskommissionen. 

Læs også

Dengang mødte lovforslaget kritik fra en samlet opposition. De var utilfredse med rammerne for undersøgelsen og sendte et åbent brev til ministeren, hvori de opfordrede til, at undersøgelsen af FE-sagen ikke kun skulle omfatte hjemsendelsen af medarbejdere.

Ifølge oppositionen skulle undersøgelsen også "omfatte forløbet frem til hjemsendelsen og beslutningen om at igangsætte en overvågning af Lars Findsen".

Derudover var partierne utilfredse med, at kommissionen skulle nedsættes af Justitsministeret.

"Det er, som partierne tidligere har givet udtryk for, problematisk, da Justitsministeriet selv er genstand for undersøgelsen, hvis regeringen med et snævert flertal således selv definerer og afgrænser, hvad der skal undersøges," skrev oppositionspartierne dengang. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hartig Danielsen

Landsdommer, professor, Aarhus Universitet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1994), ph.d. (Aarhus Uni. 1999), dr.jur. (Aarhus Uni. 2005)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00