Der sker udskiftninger på direktionsgangen i Lejre Kommune. Mandag indstillede et flertal i Økonomiudvalget til, at kommunens samarbejde med kommunaldirektør Inger Marie Vynne skal ophøre.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Indstillingen kommer efter, at Økonomiudvalget er nået frem til, at man ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Lejre Kommune. Den endelige beslutning om sagens udgang ligger dog hos Kommunalbestyrelsen.
Inger Marie Vynne fritages for tjeneste, indtil Kommunalbestyrelsen har truffet sin beslutning. Det forventes at ske på kommunalbestyrelsesmødet på mandag 30. maj.
Tirsdag offentliggjorde Lejre Kommune desuden, at Nanna Lohman starter som ny vicekommunaldirektør 1. august.
Kommunen har ledt efter en vicekommunaldirektør med interesse for børne- og ungeområdet, men de har også lagt vægt på Lohmans evner som leder:
"Hun er en meget respekteret leder, som kan dokumentere gode resultater fra sit tidligere virke. Vi har været igennem et meget grundigt ansættelsesforløb, og et enigt ansættelsesudvalg ser frem til en kommende topleder, som er resultatorienteret og samtidig god til at opbygge professionelle relationer, og som brænder for at komme endnu tættere på det politiske niveau," siger borgmester Tina Mandrup.
Nanna Lohman kommer fra en stilling som skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune. Siden februar har hun sideløbende været konstitueret kultur- og fritidschef samme sted.
Indsigt
Kristian Jensen55 årI dag
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
Johan Busse56 årI dag
Juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder, formand, Dataetisk Råd
Mette Nørgaard Dissing-Spandet55 årI dag
Ambassadør, Chef for Koordinationsenheden for Danmarks Medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde





































