Konference: Svært at tiltrække og fastholde ledere i Grønland

NUUK: Jeg var ankommet "fly-frisk", som det hedder i Grønland, når man lige er kommet med fir-toget, som vi jo gerne omtaler den uvidende og omtumlede i Danmark, der sådan lige dukker op.

Så det var bare med at lytte, forstå og fortolke, da Altingets og Mandag Morgens annoncebureau Nichehuset tirsdag holdt konference i den grønlandske hovedstad om rekruttering til fremtidens grønlandske arbejdsmarked.

På denne årstid er der på samme tid is på fjeldet og nulgrader på jorden. Og lyst døgnet rundt, så de håbefulde allerede går med korte ærmer.

Vi var samlet 120 på det professionelle konferencehotel Hans Egede midt i Nuuk. Og dagens talere efterlod "den fly-friske" et klart indtryk: Landet er i splittelse med sig selv om, hvordan man løser en udtalt mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder hvordan man får ledere og specialister til at give naturlandet mere end blot 1-2 år af deres karriere, som er det næsten gruopvækkende lave gennemsnit.

Problemet er, at Grønland gerne tiltrækker enten nyuddannede eller dem på vej på pension. Og de nyuddannede er glade, så længe de har småbørn i vuggestue og børnehave - men når børnene nærmer sig skolealderen, tager forældrene for en sikkerheds skyld retur til Danmark.

Alle på konferencen var således enige om, at det grønlandske skolevæsen lader meget tilbage at ønske. Lærerne er ikke godt nok uddannede, skolelederne kunne vide mere om ledelse, og undervisningsmaterialet burde være bedre og mere aktuelt. For slet ikke at tale om, at de stakkels lærere ofte forventes både at være psykologer og socialrådgivere.

At man efterlades med det indtryk, at Grønland er splittet med sig selv, når det gælder rekruttering af den uundværlige, livsnødvendige arbejdskraft, skyldes politik. Hensynet til nationalfølelse.

Grønland er ualmindeligt mægtigt i udstrækning og natur, men lident i befolkningstal. Kulturen er stærk, og derfor værner man ganske naturligt om sin kultur og sit sprog. Dansk står i den sammenhæng lidt i vejen, og fra politisk hold høres ønsket om at gøre engelsk til første fremmedsprog før dansk. 

En stor del af den grønlandske ungdom taler allerede i dag dårligt dansk. Præcist som det skete i Island for en generation siden.

Efter det nylige grønlandske valg er der i den nye koalition af partier et udbredt ønske om "grønlandsk arbejdskraft først". Og man forstår det. For hvis kinesere eller thailændere for alvor begynder at overtage stillingerne, hvad skal der så blive af det grønlandske folk og den grønlandske kultur og egenart?

Man mærker, at hér hersker naturens love. Kan vi sejle på fjorden i dag? Og er vejret særligt gunstigt, hvorfor så overhovedet tage på arbejde?

Grønlændere er ikke bange for at blive fyret. For der kommer altid et jobtilbud igen. Så stort er behovet for arbejdskraft, ikke mindst af landets egne. Der er eksempler på, at selvstyret med ca. 2.400 beskæftigede har genansat en fyret medarbejder mere end én gang.

Konferencen diskuterede i lyset af den svære rekruttering, om selvstyret så overhovedet skal arbejde for at hjemtage flere opgaver fra Danmark. For kan man efterfølgende skaffe den specialiserede arbejdskraft, der skal til?

- Nej, sagde direktør Brian Buus Pedersen fra Grønlands Erhverv, der på samme tid er, hvad der i Danmark udgøres af Dansk Erhverv, DI, DA, Dansk Byggeri og Horesta. 

- Jo, sagde den nye minister (Naalakkersuisoq) for bl.a. arbejdsmarked, den tidligere grønlandske finansminister Vittus Qujaukitsoq. 

Denne drevne og sympatiske politiker med den rolige stemme slog til lyd for, at Grønland hurtigst muligt skal overtage ansvaret for arbejdsmiljøet.

"Det vil koste selvstyret 10,8 millioner kroner om året", betonede han. Og det lyder overkommeligt. Hvis det altså ikke var, fordi det er så svært at finde arbejdskraften, der kan administrere politikken.

Landet må finde sin balance mellem på den ene side hensynet til sine landsmænd og sin kulturelle egenart og på anden side nødvendigheden af at rekruttere ledere og specialister fra det øvrige Norden, hvad enten det så er fra Danmark eller eksempelvis Island eller Norge.

Ellers vil Grønland ikke kunne gennemføre de store infrastruktur-forbedringer, der trænger sig på - og det er mere end lufthavne. Og landet vil svigte sine borgere, der behøver velfærdsydelser, hvad enten det er de skolesøgende eller de plejekrævende.

Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv, mente ikke, der kan rekrutteres kvalificeret arbejdskraft, hvis Selvstyret vil hjemtage flere arbejdsopgaver fra Danmark. (Foto: Christian Solbeck/NICHEHUSET).