Andreas Biesbjerg Jensen skifter gemakkerne ud i Social-, Bolig- og Ældreministeriet med Dansk Arbejdsgiverforening.
Han forlader sin stilling som konstitueret pressechef, da han vender hjem til Dansk Arbejdsgiverforening i en nyoprettet rolle som chefkonsulent med primært fokus på pressearbejde og public affairs.
Det skriver han i et LinkedIn-opslag.
”Jeg glæder mig helt enormt til at skulle prøve kræfter med nye PA-opgaver på et stort og vigtigt område, hvor der hver dag bliver arbejdet hårdt for et stærkt og dynamisk arbejdsmarked. Derudover glæder jeg mig naturligvis til at skulle tilbage til alle de gode og dygtige folk i DA-huset,” skriver han i opslaget.
Han nåede at arbejde som presserådgiver i DA i ti måneder, inden han rykkede til Social-, Bolig- og Ældreministeriet, men vender altså nu tilbage i vante rammer.
Foruden sin tid hos DA har den nye chefkonsulent desuden været aktiv i Europa-Parlamentet blandt andet som presse- og kontorchef for Peter Kofod (DF) og også som politisk rådgiver for selvsamme person. Derudover har han været kommunikationsrådgiver for Anders Vistisen (DF).
Med sig har han en bachelor i international business kommunikation fra Syddansk Universitet.
Andreas Biesbjerg Jensen tiltræder stillingen 1. juni.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager





















