Bliv abonnent
Annonce
Om  
Randi Frydensberg Hede
Søren Brostrøm

Kontorchef fra Sundhedsministeriet afløser Søren Brostrøm i Helsefonden

3. oktober 2023 kl. 13.06

Helsefonden har fundet afløseren til Søren Brostrøm.

Randi Frydensberg Hede, der er kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, bliver nyt bestyrelsesmedlem.

Det oplyser fonden på sin hjemmeside.

"Jeg ser frem at møde den øvrige bestyrelse og til at lære Helsefonden bedre at kende, og få indblik i de projekter, som fonden er med til at støtte,” oplyser Randi Frydensberg Hede.

Randi Frydensberg Hede har siden 1. april 2022 været suppleant for Søren Brostrøm. Det betyder, at det er hans plads, som hun nu bliver indehaver af.

Brostrøm har været medlem af bestyrelsen siden 2018 og valgte at fratræde i forbindelse med sit jobskifte fra direktør i Sundhedsstyrelsen til et job som seniorrådgiver i verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Randi Frydensberg Hede har været at finde hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden 2021 og har samtidig ansvar for Afdelingen for Sygehuse, Beredskab og Smitsomme Sygdomme. Med sig har hun en ph.d. i social/political science, society and globalisation fra Roskilde Universitet og en kandidat i politik og forvaltning fra samme universitet.

Tidligere har hun blandt andet arbejdet som kontorchef og specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriet samt specialkonsulent i Socialstyrelsen. 

Frydensberg Hede er udvalgt for perioden 1. september 2023 til 31. marts 2026.

Helsefonden har en politisk udpeget bestyrelse. Det udmønter sig således, at tre medlemmer udpeges af Folketinget, et medlem udpeges af Kommunernes Landsforening, et medlem udpeges af Danske Regioner, et medlem udpeges af Socialministeriet og et medlem udpeges af Sundhedsministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026