Kvinderne marcherer ind på Slotsholmens chefgange

KAMPDAG: Andelen af kvindelige chefer i departementerne er steget, og nu sidder der en kvinde i hver tredje chefstol. Men nogle ministerier halter efter. Fordelingen af topposter viser stadig et stereotypt kvindebillede, lyder det fra Djøf og Kvinfo.

Tirsdag er Kvindernes Internationale Kampdag, og det ser ud til, at Slotsholmens kvinder nærmer sig ligestilling.

Der har siden 1981 været en stigning i antallet af kvindelige topchefer, og nu er hver tredje chefstilling i departementerne besat af en kvinde.

Derudover var 48 procent af alle akademiske stillinger i departementerne i 2015 besat af kvinder.

Det viser en ny undersøgelse fra Djøf om akademikere i centraladministrationen. Organisationen har undersøgt andelen af akademiker-kvinder i departementerne, og hvordan andelen ser ud, når det kommer til chefstillinger i lønrammerne 37-42.

Undersøgelsen viser, at 33 procent af alle chefstillinger i departementerne besiddes af kvinder, hvilket er et fremskridt fra 2001, hvor tallet var på 26 procent.

Djøf mener selv, at det er opløftende med en støt stigning, men udviklingen er dog ikke overraskende:

”Set i lyset af, at kvinderne jo i stor stil får gode uddannelser og i stort antal også får jobs i centraladministrationen, er det ikke så overraskende, at kvinders andel af chefstillingerne stiger,” siger Edith Jakobsen, der arbejdspolitisk chef i Djøf.

Kvindekampen i Finansministeriet går baglæns
Men Edith Jakobsen er overrasket over, hvor traditionelt kønsopdelingen af områderne stadig er.

”Kønsopdelingen mellem områderne er stadig så traditionel i 2016, så kvinderne primært bliver chefer på områder som sundhed og social, mens mændene tager sig af finanserne og forsvaret,” siger hun.

Det tidligere Social-, Børne- og Integrationsministerium havde i 2015 eksempelvis 60 procent kvindelige chefer i lønramme 37- 42. I 2001 var andelen på 43 procent.

Ministeriet blev omstruktureret og fik nyt navn i forbindelse med den nye regeringens tiltrædelse i juni 2015.

Imens er udviklingen gået i den modsatte retning i Finansministeriet. I 2001 havde ministeriets departement 22 procent kvindelige topchefer. I 2015 er tallet reduceret til 13 procent. Derudover er den samlede andel af kvinder i en akademisk stilling på 37 procent.

Udviklingen er problematisk, lyder det fra Edith Jakobsen, der påpeger, at Finansministeriet betragtes som en rugekasse for fremtidige offentlige topchefer.

”Når så få kvinder opnår chefstillinger i Finansministeriet, er de reelt afskåret fra den fødekæde, der leverer kandidater til toplederstillinger. Dermed er kvinders adgang til toplederstillinger som udgangspunkt dårligere end mænds,” siger hun.

Finansministeriet skal være en rollemodel
Edith Jakobsen mener, at Finansministeriet har en særlig forpligtelse til at fremme antallet af kvinder i ledelse.

”Finansministeriet har statens arbejdsgiverfunktion og burde dermed være rollemodel for de andre ministerier,” siger hun og tilføjer:

”Det er helt afgørende, at vi som samfund bliver bedre til at sikre, at den samlede talentmasse kommer i spil – og ikke lader indsatsen bremse af diverse myter om kvinder og mænd som ledere.”

Hun opfordrer samtidig regeringen til at gå mere ind i arbejdet med at sikre mangfoldighed på topposter.

Den stereotype kønsopdeling findes også i 2016
Ligesom Edith Jakobsen hæfter Kvinfos direktør, Nina Groes, sig også ved kønsopdelingen.

”Det er sørgeligt med det gap, der er mellem Finansministeriet og Sundhedsministeriet, som i virkeligheden viser et meget stereotypt billede, som vi tit i 2016 bliver overrasket over,” siger hun og tilføjer:

”Det billede af at sundhed, børn og hjemmet er noget, som kvinder tager sig af. Mens økonomi og statens centrale anliggender er noget mænd tager sig af.”

Det er dog også positivt, at det generelt går fremad for kvinderne, lyder det.

”Det er også interessant, at det er i de menige lag, at ligestillingen går den rigtige vej. Hvis vi kigger på chefniveau, så går det stadig den rigtige vej, men der er stadig langt op til ligestilling,” siger hun.

Nina Groes ser gerne, at man politisk opstiller ambitiøse mål for ligestilling, som man ikke bare følger op på en gang om året, som tilfældet er i dag.

”Men hvor man placerer et ledelsesmæssigt ansvar, der løbende følger op på det. Det er helt centralt for, at tingene flytter sig,” siger hun.

Ligestillingsminister glæder sig over fremgangen
Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), glæder sig over, at de kvindelige akademikere er stærkt repræsenteret i staten.

Hun påpeger desuden, at udviklingen i andelen af ledende kvinder i det offentlige også går den rigtige vej. Samt er der allerede en ligelig kønsfordeling blandt kontorchefer i staten.

“Når vi ser på departementscheferne, har der aldrig været så mange kvinder, som der er nu. For mig at se handler det ikke om, at der alle steder nødvendigvis skal være en 50/50-fordeling. Det handler om sund fornuft og om at få alle talenter i spil,” siger ministeren i en skriftlig kommentar til Altinget.

Forrige artikel Her er de dyreste ti udflytninger Her er de dyreste ti udflytninger Næste artikel Nye tal for ministeriers indkøb af markedsføring Nye tal for ministeriers indkøb af markedsføring