Landsdommer har helt usædvanligt ytret sig om statslig overvågning: Jeg har gjort mig dybe overvejelser om det
Morten Uhrskov Christensen har som en af få dommere valgt at ytre sig i samfundsdebatten. “Overvågning er kontrol og et middel til påvirkning og ensretning, og derfor synes jeg, det kalder på en enormt stor refleksion og på demokratisk samtale.”
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDommere hæver deres stemmer i landets retssale. Men udenfor hører vi dem sjældent.
Landsdommer Morten Uhrskov Christensen er en af de få undtagelser.
Han har som privatperson ytret en bekymring for, at politikerne ikke sætter klarere hegnspæle i lovgivningen for, hvor langt staten med de stigende teknologiske muligheder kan gå i sin overvågning af danskerne.
“Overvågning er uomgængelig og nødvendig, men her er vi samtidig inde i kernen af magtrelationen mellem stat og borger. Overvågning er kontrol og et middel til påvirkning og ensretning, og derfor synes jeg, det kalder på en enormt stor refleksion og på demokratisk samtale,” siger Morten Uhrskov Christensen.
Det handler for eksempel om indsamling af data og myndighedernes brug af ansigtsgenkendelse og teknologier baseret på kunstig intelligens.
Jeg tænker, at man som dommer er meget optaget af i retssalen at fremstå objektiv og uden holdninger. Har du haft nogen bekymring om, hvorvidt det kan skade den rolle?
“Det har fyldt rigtig meget. Og det bør det også gøre, hvis man som dommer vælger at tage del i den offentlige debat. Det er et bekymringspunkt, man ikke bare kan negligere, og det har jeg gjort mig dybe overvejelser omkring,” siger Morten Uhrskov Christensen og tilføjer senere:
“Potentielt sætter man sin kronjuvel på spil, som er vores uafhængighed og upartiskhed. En af de allervigtigste komponenter for en dommer, når man sætter sig i retssalen, er, at parterne har tillid til, at man er uafhængig og upartisk.”
Behov for regulering
Morten Uhrskov Christensen har skrevet indlæg til Politiken, henholdsvis i 2021 og i marts 2024.
I begge tilfælde har emnerne kredset om de digitale muligheder for statslig overvågning.
Potentielt sætter man sin kronjuvel på spil, som er vores uafhængighed og upartiskhed.
Morten Uhrskov Christensen
Landsdommer, Østre Landsret
“Man skal som dommer nok passe på med at gøre sine mere retspolitiske betragtninger gældende, eksempelvis på området for straf, men jeg tænker, det er inden for skiven at kaste et lidt kritisk blik på, hvordan magthaverne agerer.”
Konkret adresserer han i sit seneste indlæg, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) “for nuværende” afviser at regulere brugen af ansigtsgenkendelse.
Noget, der ellers er reguleret i resten af EU-landene i kraft af det nye regelsæt for kunstig intelligens, men som Danmark på grund af vores retsforbehold ikke er omfattet af.
Peter Hummelgaard pointerer i et folketingssvar fra februar i år, at “en mere systematisk eller omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi forudsætter, at myndighederne har gjort sig relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser”.
Det er dog ikke en særlig farbar vej, mener Morten Uhrskov Christensen.
“Det er vel lidt at sige, at det bare må gå sin gang, uden at man mere principielt forholder sig til, om det vitterligt er den rigtige retning.”
“Man skal passe morderligt på, hvad det er for et tog, man bare sætter på skinnerne og lader køre afsted. Og det er vel lidt det, der er situationen lige nu og grunden til, at jeg er bekymret,” siger Morten Uhrskov Christensen.
Hvorfor er det ikke noget, som myndighederne selv kan vurdere løbende?
“Hvis man tager politiet som eksempel, så vil der ligge et enormt pres i organisationen for at have adgang til præcis de værktøjer, der giver det bedste afsæt for at opklare en alvorlig forbrydelse. Og sådan skal det være. Det ville være trist, hvis vi havde politifolk og efterforskere, der lader sig nøje og ikke har interesse for, hvordan man kan udvikle faget og gøre det bedre og mere effektivt. Og det samme vil man kunne sige om eksempelvis Skat.”
Overvågning er uomgængelig og nødvendig, men her er vi samtidig inde i kernen af magtrelationen mellem stat og borger.
Morten Uhrskov Christensen
Landsdommer, Østre Landsret
Morten Uhrskov Christensen understreger, at myndighederne naturligvis kun indfører ny teknologi, hvis det har en klar “upside” for deres arbejde.
“Men er der ingen etisk begrundede grænser for, hvor vi som samfund ønsker at indføre nye muligheder? Det kalder på en demokratisk og parlamentarisk afklaring, og i nogle tilfælde vil det også være rettidig omhu lovgivningsmæssigt at definere nogle centrale hegnspæle omkring de her teknologier.”
Kunstig intelligens i Skat
I år har først Akademikerbladet og siden både Politiken og Berlingske skrevet, at skattemyndighederne bruger kunstig intelligens til at overvåge borgerne og beregne “risikoscoring”.
Samtidig afviste Skattestyrelsen i aktindsigter at oplyse formålet med 14 ud af 23 AI-systemer, som er i brug eller under udvikling. I syv tilfælde ville styrelsen ikke oplyse, hvilke typer af personoplysninger, der udgør datagrundlaget.
Blå bog: Morten Uhrskov Christensen
Uddannet cand.jur i 1996
Karriere:
2015 - : Landsdommer
2014 - 2015: Byretsdommer
2014: Erhvervsjuridisk konsulent
2013 - 2014: Konstitueret landsdommer
1999 - 2013: Advokat
Efter flere ugers tavshed har skatteminister Jeppe Bruus (S) dog lavet et interview med Politiken, hvor han lover at komme med en redegørelse til Folketingets partier og fremover drøfte udviklingen med ordførerne i fortrolighed en gang om året.
Morten Uhrskov Christensen bemærker, at de færreste tør nævne situationen i Kina som illustration af, hvor udviklingen kan føre hen af frygt for at blive set som en, der “næsten har taget foliehatten på hovedet”.
“Men det er egentlig lidt synd, for jeg synes, vi skal være mere ærlige om, hvad det er, vi potentielt står overfor. De værktøjer, der er tilgængelige i Kina til overvågning, kommer, hvis de ikke allerede er her, også til Danmark, og noget af det, man har fremdraget i relation til Kina, er jo netop, hvordan man bruger overvågning til profilering,” siger han.
Grundrettigheder og diversitet på spil
Borgerne virker bredt set ikke til at være så optaget af det her, og det hænger vel også sammen med, at vi er et meget tillidsbaseret samfund med høj tillid til vores myndigheder?
“Man kan jo kun være glad for, at vi er et samfund med en høj tillid til myndigheder og magthavere. Men lige præcis overvågning er ret usynligt, og jeg synes ikke, at det frikøber politikerne for den problemstilling, jeg har valgt at ytre mig om.”
Man skal passe morderligt på, hvad det er for et tog, man bare sætter på skinnerne og lader køre afsted.
Morten Uhrskov Christensen
Landsdommer, Østre Landsret
Morten Uhrskov Christensen pointerer, at der da også er en række institutioner, der har fokus på selvsamme problematikker.
Tænketanken Justitia, Institut for Menneskerettigheder og Dataetisk Råd er blandt dem, der tidligere har råbt vagt i gevær i forhold til statens overvågning af borgerne.
“De har så meget forståeligt haft den mere regelnære optik om, at det meget nemt kan være i strid med vores grundrettigheder. Det, mener jeg, er helt oplagt, men min bekymring er nok i virkeligheden bredere. For mig personligt handler det også om, hvad det vil gøre ved det samfund, som vi alle er en del af, og om vi på den lange bane i bredeste forstand mister mangfoldighed og diversitet, både holdningsmæssigt, men i en vis forstand også adfærdsmæssigt,” siger han.
Grænser for eksponering
Men vi skal ikke forvente at se Morten Uhrskov Christensen banke til sin pointe i en lang række medier.
“Jo mere man som dommer eksponerer sin person, jo større risiko løber man for, at der vil kunne være en part i retssalen, som på en eller anden måde oplever en bias. Jeg har derfor overvejet, hvor meget det kan bære i forhold til mit hovedvirke som dommer. Både ved mit seneste indlæg, men i virkeligheden jo også i forhold til det interview, som jeg nu sidder i,” siger Morten Uhrskov Christensen.
Tænker du så, at din kvote er ved at være opbrugt nu, eller vil man godt kunne se dig i spalterne igen senere i år?
“Jeg vil ikke udelukke, at jeg engang i fremtiden vil kunne finde på at lave endnu et debatindlæg eller stille op til en høring eller i et bredt politisk debatforum, men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer endnu et indlæg fra min hånd i 2024. Og jeg har bestemt intet ønske om at udvikle mig til at være en samfundsdebattør. Det her har klart undtagelsens karakter.”