Lars Findsen
Trine Bramsen
Michael KistrupLars Findsen stifter eget selskab

Mens historien om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen, fortsat bliver skrevet, kan et nyt kapitel nu tilføjes fortællingen.
Lars Findsen bliver nemlig herre i eget hus. Det sker efter, at han har overtaget et selskab, som han førhen delte med sin bror. Et selskab, hvor han har indsat sig selv som direktør.
Det skriver Finans.
Selskabet, der kommer til at gå under navnet Rådhusvej Charlottenlund ApS, får til formål at "udøve skribentvirksomhed, foredragsvirksomhed, rådgivnings- og konsulentvirksomhed". Det oplyses af cvr-registret.
Ifølge Findsen er han blevet anbefalet at oprette et selskab, hvori han kan placere indtægter fra eksempelvis foredragsvirksomhed. Midt i det højspændte folketingsvalg udgav Lars Findsen i samarbejde med Jyllands-Postens journalist Mette Mayli Albæk bogen "Spionchefen - erindringer fra celle 18".
Lars Findsen oplyser til Finans, at han endnu ikke har taget hul på de aktiviteter, der omhandler rådgivnings- og konsulentvirksomhed.
Her oplyser den hjemsendte spionchef samtidig, at en tredjedel af hans løn fra FE tilbageholdes, mens suspenderingen af ham står på.
Hvis Findsen frikendes i en kommende retssag, eller såfremt sagen bortfalder, så vil han med tilbagevirkende kraft få udbetalt den tilbageholdte løn.
Sigtet for læk af statshemmeligheder
Den 58-årige tidligere spionchef er tiltalt for fortroligt læk af oplysninger om statshemmeligheder. De nærmere detaljer om hans læk er fortsat hemmeligholdt.
Sagen mod Findsen er blevet berammet på ny efter, at Højesteret i marts afgjorde, at sagen mod ham skal føres i Retten i Lyngby i stedet for Byretten i København. By- og landsretten ønskede, at sagen skulle føres i Byretten i København, mens Lars Findsen selv ønskede, at sagen skulle føres i Lyngby. Højesteret gav dermed Findsen medhold i anmodningen.
I 2020 blev Findsen hjemsendt af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter en kritisk pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenester, som var under ledelse af landsdommer Michael Kistrup. Kistrup, som også sad for bordenden i Minkkommissionen.
I december 2021 blev Findsen anholdt, da han landede i Københavns Lufthavn. Herefter sad han varetægtsfængslet i 71 dage.
I februar 2022 blev Findsen sat på fri fod af Østre Landsret efter, at han havde indbragt spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse for retten.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"









































