Debat

Ledere: Mere uddannelse og faglig ledelse kan løfte kvaliteten i den offentlige sektor 

DEBAT: Der skal flere faglige ledere tæt på medarbejderne i det offentlige, og de skal være uddannet til at udføre deres opgaver bedst muligt, skriver en række formænd for offentlig ledelse.

Foto: /ritzau/Thomas Lekfeldt
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Se afsendere nederst i indlægget

Offentlig ledelse er vanskelig at sætte på en simpel formel og for komplekst til at lave en fælles facitliste.

Ud over kompetencer inden for ledelse er det også fuldstændigt afgørende, at de offentlige ledere har indgående kendskab til fagligheden i den kerneopgave, de leder. Der er brug for professionsfagligt uddannede ledere, hvis vi skal løfte kvaliteten i den offentlige sektor. 

Med en kombination af de to fagligheder – ledelse og professionsfaglighed – kan de offentlige ledere sætte både retning og rammer, som giver mening for medarbejderne at arbejde efter og agere i. 

Fakta
Deltag i debatten!

Derfor er det et vigtigt skridt mod bedre kvalitet i den offentlige sektor, at vi får flere faglige ledere tæt på medarbejderne, og at lederne har opdaterede ledelseskompetencer, stort indblik i kerneopgaven og viden om medarbejdernes fagområde. 

Flere ledere giver nærværende ledelse
Det er glædeligt, at Ledelseskommissionen, som har fået til opgave at komme med anbefalinger til regeringen om offentlig ledelse, allerede nu har meldt klart ud: Der er brug for flere ledere i den offentlige sektor, så der er mulighed for nærværende ledelse, og der er brug for faglig ledelse tæt på. Det er gode anbefalinger. 

Det kræver løbende uddannelse til både ledere og medarbejdere at være klædt på til at skabe den udvikling, som politikere og borgere efterspørger, og til at løse de opgaver, som hele tiden ændrer sig.

Offentlig ledelsesformænd

Derudover er der brug for tillid mellem alle ledelsesniveauerne, og at alle ledere får et ledelsesrum, hvor muligheder, beslutningskompetencer og beføjelser hænger sammen. 

Vi ved fra undersøgelser, at lederne bruger rigtig meget tid på administrative opgaver. De styrer økonomi, ejendomme og bøvler med it-systemer.

Deres kræfter og kompetencer ville være meget bedre brugt på at sparre med medarbejderne og udvikle bedre løsninger af kerneopgaven – altså bedrive faglig ledelse.  

Derfor har lederne i vores velfærdsinstitutioner brug for at blive lettet for nogle af de styringsmæssige opgaver. Så de kan fokusere på kerneopgaven: at sikre udvikling og tryghed for børn, patienter, klienter, elever og andre borgere i velfærdssamfundet.  

Tættere koordinering skal styrke fagligheden
Der er altså brug for bedre koordinering mellem institutioner og administration i kommuner og regioner.

Alt for ofte oplever de faglige ledere, at de leverer erfaringer, viden og input opad i systemet, uden at vide hvordan deres input bliver brugt. De har svært ved at genkende de faglige input, de har leveret, i den styring, som kommer retur.

De oplever, at styringen ikke altid giver mening og er løsrevet fra den praksis, som lederne har ansvaret for. Der er et gab mellem institutionsledelse og administrationsledelse, og der er brug for bedre og tættere koordinering. 

Fagligheden skal være det kit, der binder ledelse og styring sammen. Kerneopgaven og udviklingen af den må og skal altid være i centrum i både den administrative styring og i ledelsen af de enkelte institutioner.

De offentlige ledere er dygtige og engagerede og ønsker at løse kerneopgaven så godt som muligt. Men det er vigtigt, at lederne også fortsat er rustede til at løse opgaven.

Det kræver løbende uddannelse til både ledere og medarbejdere at være klædt på til at skabe den udvikling, som politikere og borgere efterspørger, og til at løse de opgaver, som hele tiden ændrer sig.

Lederne har brug for grunduddannelse i ledelse i starten af deres lederliv og derefter løbende efter- og videreuddannelse. Når der uddeles midler til uddannelse af offentlige medarbejdere, vil det få store konsekvenser, hvis lederne bliver overset. 

Offentlige ledere skal have nok uddannelse
Når Ledelseskommissionen kommer med sine anbefalinger, håber vi derfor, at den fremhæver nødvendigheden af de offentlige lederes uddannelsesbehov – herunder både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. 

Kommissionen har også løftet sløret for en anden af sine kommende anbefalinger: at ledere der ikke præsterer, skal fyres.

Det kan kun være i alles bedste, at den offentlige sektor ledes af de bedste ledere. Men vi skal hellere udvikle end afvikle.

Ledere, der skal lede nye områder, skal have hjælp og støtte – ikke bare fyres. Der skal uddannelse til for at sikre, at de har kompetencerne til de nye opgaver.

Det er endnu en grund til, at Ledelseskommissionen bør følge op med en anbefaling om at sikre uddannelse af de offentlige ledere. 

Kommissionen har fået udskudt deadline for sit arbejde til foråret 2018, og det giver lidt ekstra tid til at udforme gode og brugbare anbefalinger.

Så vi ser frem til, at Ledelseskommissionen bærer anbefalinger om at prioritere uddannelse af faglige ledere videre til regeringen, og at regeringen derefter vil lytte og handle.

..................
Af Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, Irene Hesselberg, formand for Dansk Sygeplejeråds Lederforening, Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening, Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og for FTF’s Lederråd. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

Eva Munck Immertreu

Formand, Lederforeningen i BUPL
pædagog (1994)

0:000:00