Lederne: Der er brug for mere ledelseskraft i den offentlige sektor

Af Svend Askær
Formand for Ledernes Hovedorganisation

Regeringen har præsenteret sit foreløbige bud på en helt nødvendig fornyelse af den offentlige sektor – en såkaldt sammenhængsreform med seks reformspor. Regeringen skal roses for at tage hul på den opgave, bl.a. med ”Topmødet” i Eigtveds Pakhus 21. september.

Men hvis målet om en egentlig fornyelse af den offentlige sektor skal nås, er det helt afgørende, at vi starter med at se på, om lederne – der skal bære omstillingen igennem – har de rette rammer og vilkår for at løse den krævende opgave, som sammenhængsreformen lægger op til.

Det har lederne ikke i dag.   

Loyalitetsforpligtigelsen er udfordret
Offentlige ledere er tillagt et særligt ansvar og forventes at lede i klar overensstemmelse med de politiske mål og prioriteringer, som folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser fastlægger. Der skal være sammenhæng mellem det, kommunalbestyrelsen beslutter, og det, der foregår i klasseværelset i 5. b og ude på ældrecenteret. 

Som leder har man nemlig en ubetinget loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver til loyalt at føre politiske beslutninger og prioriteringer ud i livet.

Loyaliteten og det særlige ansvar er udfordret af, at de offentlige ledere – modsat lederne i det private – ikke er sikret en uafhængig position på arbejdsmarkedet.

Svend Askær
Formand for Ledernes Hovedorganisation

Men helt så simpelt fungerer det ikke i den offentlige sektor i dag.

Loyaliteten og det særlige ansvar er nemlig udfordret af, at de offentlige ledere – modsat lederne i det private – ikke er sikret en uafhængig position på arbejdsmarkedet. Ledere i den offentlige sektor er nemlig typisk organiseret i samme fagforening som deres medarbejdere.

Det sætter de offentlige ledere i en uholdbar situation – spændt ud mellem medarbejdere på den ene side og arbejdsgivere på den anden.

Der er behov for opbakning
Fornyelse af den offentlige sektor kræver ikke alene kompetente ledere, men også ledere, der med tydelig opbakning fra deres ejere – de offentlige arbejdsgivere – får rygstød til at bære vanskelige, men nødvendige beslutninger igennem. Med tydelig lederidentitet og rolleforståelse.

For lederne har naturligvis også krav på loyalitet den anden vej, så de kan regne med fuld opbakning fra ejerne, når der opstår behov for det. 

Og hvordan løser vi så det dilemma?

Ved at sikre offentlige ledere en selvstændig og uafhængig placering på arbejdsmarkedet. Offentlige ledere bør ikke være organiseret i samme faglige organisation som deres medarbejdere. Det skal ikke være deres medarbejdere og deres organisation, som forhandler og fastlægger løn og kontraktvilkår for lederne.

Ledernes placering i den danske aftalemodel skal ændres
Ledere i den offentlige sektor bør i stedet have egen forhandlingsret gennem deres egen lederorganisation, der sikrer lederne en uafhængig position i aftalesystemet.  

Regeringens sammenhængsreform bør derfor starte med denne helt nødvendige korrektion af de offentlige lederes placering i den danske aftalemodel.

Det kan meget vel vise sig at være det største enkeltstående bidrag til en fornyelse og afbureaukratisering af den offentlige sektor.