Debat

Lektor: Beredskabet fortjener sit eget selvstændige ministerium

Regeringsgrundlaget lægger op til oprettelsen af et Ministerium for National Sikkerhed. Fokus er umiddelbart på politiet, men hvis vi flytter Beredskabsstyrelsen med, vil det give vores samfundsberedskab den nødvendige opmærksomhed, skriver Laurits Rauer Nielsen.

Vores beredskab skal rykkes frem i regeringshierarkiet med eget ministerium, og vi skal arbejde ud fra den erkendelse, at alle kan bidrage til samfundssikkerheden, skriver Laurits Rauer Nielsen.
Vores beredskab skal rykkes frem i regeringshierarkiet med eget ministerium, og vi skal arbejde ud fra den erkendelse, at alle kan bidrage til samfundssikkerheden, skriver Laurits Rauer Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Laurits Rauer Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle kan hjælpe, står der på min mulepose fra det tyske katastrofeberedskab. Hvis jeg bliver spurgt om én ting, vi skal have fokus på for at have et effektivt katastrofeberedskab i Danmark, så er det, at vi skal have borgerne med.

Borgerne er kernen i ethvert katastrofeberedskab. De skal gerne være forberedte på at klare sig nogle dage derhjemme under snestorm, nedlukning eller andet samt stille op, når der er brug for folk til redningsarbejde af den ene eller den anden slags.

En anden ting der kan styrke vores katastrofeberedskab, findes i regeringsgrundlaget. Her nævnes oprettelsen af et nyt Ministerium for National Sikkerhed.

Temadebat

Er det civile beredskab rustet til en krise?

Altinget Forsvar sætter i en ny temadebat fokus på det civile bredskab, hvor en række aktører, fagpersoner og eksperter vil komme med deres perspektiv på emnet og nedenstående sprøgsmål.

Er vi rustet til en krise? Hvordan styrkes beredskabet i det kommende forsvarsforlig? Og bør myndighederne gøre mere for at forberede civilbefolkningen på en eventuel krise eller krig?

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].

Der er fokus på politiet, men hvis vi flytter Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed med, vil det give vores samfundsberedskab den opmærksomhed, som er nødvendig.

Beredskabsstyrelsen har i knap 20 år ligget i Forsvarsministeriet, men det er ikke hensigtsmæssigt. Som Zilmer-Johns rapport om Dansk Sikkerhed og Forsvar frem mod 2035 påpeger får vi et større behov for koordination og styring på tværs af myndigheder og sektorer.

Når der sker ulykker og katastrofer har politiet ansvaret for koordineringen, men imellem hændelserne har Beredskabsstyrelsen ansvaret for at vejlede og uddanne samfundets sektorer i at samarbejde om at løse kriserne.

Det virker åbenlyst, at vi kan styrke vores katastrofeberedskab, ved at samle de to koordinationsopgaver i samme ministerium. I Norge ligger Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab og politiet i øvrigt i samme ministerium.

Men lad mig komme med nogle konkrete forslag til at få borgerne med i beredskabet.

Naboerne over sundet

Vores redningsberedskab består af mange forskellige personalegrupper. Nogle er fuldtidsansatte, men de fleste tilkaldes ved behov. Nogle får løn, når de møder op, og andre arbejder ulønnet. Og så har vi værnepligtige.

Hvis vi skal have et effektivt beredskab med tilkaldefolk, kan vi ikke køre videre i de traditionelle kønsstereotyper

Laurits Rauer Nielsen
Lektor, katastrofe- og risikomanageruddannelsen, KP

Opbakningen til redningsberedskabet er ganske god, men der er rekrutteringsproblemer og borgerinddragelsen er begrænset.

Beredskabsforbundet og Dansk Røde Kors har aktiviteter, der handler om at klæde borgerne på til en sikker hverdag og om at involvere borgerne i aktuelle beredskabsindsatser.

Det er emner, der fortjener mere opmærksomhed i Danmarks samlede katastrofeberedskab. Vi kan lade os inspirere af Sverige, der for få år siden husstandsomdelte pjecen "Om krisen eller kriget kommer".

Fokus på diversitet er også afgørende for rekrutteringen. For hedder det virkelig en brandmand? Eller skal vi have brandbekæmpere som i Sverige. Vi har brug for at tænke nyt, fordi det hele tiden bliver sværere at rekruttere.

Hvis vi skal have et effektivt beredskab med tilkaldefolk, kan vi ikke køre videre i de traditionelle kønsstereotyper, som udelukker alt for mange fra at søge ind og blive en del af beredskabet.

Fleksibel værnepligt

Beredskabsstyrelsens værnepligt er i dag ni måneder, hvorefter man bliver hjemsendt. Den store uddannelsesinvestering går sådan set tabt.

Måske skal vi prøve med en supplerende ordning, hvor man tager en fire måneders grunduddannelse, og så fem år, hvor man videreuddannes og gør tjeneste en måned om året. Man kan for eksempel gøre tjeneste, når DMI varsler farligt vejr og i andre indsatser.

En anden fleksibilitet ville være en værnepligt i hovedstaden, hvor der bor mange mennesker – måske bare med daglig arbejdstid, så man slipper for at overnatte på beredskabscentret.

Frivillighed

Katastrofeberedskab er kendetegnet ved, at det sjældent skal i brug. Derfor er det meget dyrt at opretholde et stående beredskab til alle tænkelige hændelser. Vi må kunne opskalere, når der er et behov.

Frivillighed og reserve skal samtænkes, ikke være i konkurrence

Laurits Rauer Nielsen
Lektor, katastrofe- og risikomanageruddannelsen, KP

Derfor skal vi arbejde med et større frivilligt engagement i redningsberedskabet. I dag er der frivillige i alle typer opgaver, men antallet er en skygge af, hvad det var under Den Kolde Krig, derfor er potentialet meget større.

Tidligere dansk og udenlandsk erfaring med en fleksibel værnepligt, som beskrevet ovenfor, viser, at mange får en frivillig tilknytning til beredskabet, langt ud over den pligtige tjenestetid.

Frivillighed kræver velfungerende organisationer, som sagtens kan ledes af frivillige, men de frivillige lederes vilkår skal være rimelige.

Beredskabsstyrelsen har, ligesom Forsvaret, en reservestyrke. Her er et redskab til at styrke frivilligheden – nemlig at bruge reserven til at understøtte organisationen af de frivillige indsatsstyrker. Frivillighed og reserve skal samtænkes, ikke være i konkurrence.

Sagt så kort at det – næsten – kan stå på en mulepose: Vores beredskab skal rykkes frem i regeringshierarkiet med eget ministerium, og vi skal arbejde ud fra den erkendelse, at alle kan bidrage til samfundssikkerheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laurits Rauer Nielsen

Lektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient i geografi (Københavns Uni. 2005)

0:000:00