Marianne Thyrring: Hvordan effektiviserer man en FN-organisation?

KLUMME: FN's meteorologiske organisation hjælper blandt andet med dataudveksling om klimaforandringer, og derfor er det nu særligt tiltrængt, at der sker en modernisering af organisationen, skriver Marianne Thyrring.

Af Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Når man tænker på, hvor bøvlet det er at gennemføre forandringer succesfuldt i et relativt homogent samfund som vores, hvad mon så chancen er for effektivt at kunne modernisere en del af FN-systemet?

Og hvilke vovepelse kaster sig ud i den slags missioner?

Det er vi i gang med i den globale FN-organisation World Meteorological Organisation (WMO) grundlagt i 1950 med sine i dag 192 medlemslande.

Vi taler det samme sprog
Hvert fjerde år holder vi kongres, et slags topmøde for alle "aktionærerne". Ved dette års kongres er hovedattraktionen spørgsmålet om modernisering og effektivisering af organisationen.

I spidsen for arbejdet står den finske generalsekretær, Petteri Taalas, flankeret af den canadiske præsident for WMO, David Grimes.

WMO har siden tidernes morgen haft som sin fremmeste opgave at sikre dataudveksling mellem sine medlemslande. Vejr kommer et sted fra og er hele tiden på vej et sted hen.

Med andre ord: Alle får brugt vejr! Derfor er det uvurderligt for eksempelvis DMI at få data om, hvordan vejret er andre steder, fordi det kan hjælpe os til at sige noget om, hvordan det brugte vejr vil arte sig, når det kommer til Danmark.

Vi kan lave troværdige vejrudsigter til jer!

Globalt anerkendte definitioner, som er udviklet og vedtaget i WMO, af, hvordan vi måler vejrets parametre (temperatur, lufttryk, vindhastighed med videre) har også den ubetingede fordel, at vi for eksempel trygt kan sætte os op i et fly, der skal flyve ud af dansk luftrum og langt væk for at finde sin destination.

Verdens meteorologer taler samme tekniske sprog om vejret, et sprog, de deler med piloterne. Det er da betryggende!

WMO i klimakrisens tid
Klimaforandringerne gør WMO og det globale samarbejde på tværs af verdens lande om udvikling og udveksling af viden om vejr, klima og hav mere og mere påkrævet. Vi ser flere og flere voldsomme vejrsituationer verden over.

Det rækker fra meget varme somre og tørke, nogle steder til voldsomme storme, store nedbørsmængder og oversvømmelse andre steder.

Det er groft sagt endvidere meget karakteristisk, at de lande, hvor vejret er voldsomst, også er de lande i verden, som har de ringeste muligheder for at forudse og dermed advare befolkninger om de farlige vejrsituationer og evakuere i tilstrækkeligt omfang.

Manglen på data og infrastruktur i de fattigste lande i verden er markant. Det kalder på styrket globalt samarbejde.

Reformen af WMO har til formål at holde fokus på det væsentligste i vores samarbejde.

Vi skal have reduceret myriaden af tekniske og videnskabelige komiteer, arbejdsgrupper og ekspertteams og erstattet dem med en slankere struktur, hvor fokus er på den teknologiske udvikling, fastholdelse og udvikling af dataudvekslingen i lyset af den teknologiske udvikling og styrkelse af det videnskabelige tværgående samarbejde.

Dermed vil vi i endnu højere grad kunne sikre, at WMO skaber den samfundsværdi og den beskyttelse af borgere og værdier, som verdens lande efterspørger i klimatilpasningsøjemed.

Kultur spiller ind
Forandringsledelse er under alle omstændigheder en særdeles vanskelig disciplin. Fortællingen skal fortælles uendeligt mange gange.

De fleste ledere når ofte at blive trætte af at høre sig selv sige det samme. Det er imidlertid vores væsentligste opgave, og nogle slår hurtigt følgeskab og arbejder med, mens andre er glade for det kendte og ser ingen særlig grund til at lave om på noget ...

Sådan er det i høj grad også med forandringsledelsesopgaven blandt de 192 medlemslande i WMO. I en global organisation som WMO spiller kultur tillige en meget væsentlig rolle.

Mon argumentet om, at vi med den nye struktur kan forstærke vores samarbejde og dermed klæde de enkelte nationale meteorologiske institutter bedre på til at rådgive verdens befolkninger om vejrets udvikling på kort og på langt sigt vil kunne bære igennem?

Eller vil traditionen om, at der – groft sagt – er ekspertkomiteer for alle spørgsmål, som mødes rundtomkring på jordkloden, stille sig hindrende i vejen for moderniseringen og effektiviseringen af WMO?

Forandring er tiltrængt
En særlig feature, når man arbejder i FN-systemet er jo, at denne type beslutninger træffes ved enstemmighed. Enten er alle 192 lande overbeviste og parate til at stemme ja, eller også bliver forandringen ikke til noget!

Om de ledelsesmæssige redskaber er tilstrækkelige, når vi nu om ikke så længe mødes i Geneve for at drøfte reformen, bliver spændende at følge og deltage i.

En ting er sikkert: Kulturen blandt deltagerne i kongressen er stærkt forankret i et oprigtigt ønske om, at de nationale meteorologiske institutter kan levere den bedst tænkelige viden om vejr, klima og hav til verdens borgere.

Jeg håber, at den ambition vil tillade alle kollegerne at stemme for den foreslåede modernisering af WMO.

Den er særdeles tiltrængt!

---

Marianne Thyrring er direktør for DMI og forhenværende departementschef i Miljøministeriet. Herudover har hun også været ansat i Skatteministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt været vicekabinetchef for Ritt Bjerregaards kabinet i EU-Kommissionen og fiskalattaché ved Den Danske EU-Repræsentation.

Forrige artikel Professor om S-udspil: Stop nu krigen mellem konsulenter og varme hænder Professor om S-udspil: Stop nu krigen mellem konsulenter og varme hænder Næste artikel Forskere: Mennesker bliver til varer i den sociale sektor Forskere: Mennesker bliver til varer i den sociale sektor