Ole Pass
Henrik AbildtrupMindeord om fhv. formand for socialcheferne, socialdirektør Ole Pass (78)
Ole Pass er gået bort, og med ham har vi mistet en stor personlighed.
Han satte varige aftryk på socialområdet i Danmark som social- og sundhedsdirektør i Rødovre Kommune gennem 25 år og som formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark gennem 14 år.
Aftrykket skyldes især hans insisteren på at sætte mennesket før systemer, på at reducere den sociale ulighed og hans vilje til at afsøge nye løsninger på de komplekse problemer på socialområdet.
Vi er mange, der har sat stor pris på Oles stærke stemme som formand for Foreningen af Socialchefer, når han i medierne med stor indsigt foldede kompleksiteten ud med en kant, som kunne få klassiske embedsmænd til at hoppe lidt i stolen.
I 2014 kårede socialpædagogerne Rødovre til Danmarks bedste kommune på socialområdet, og det siger meget om den ånd, Ole stod i spidsen for. Jeg havde selv fornøjelsen af at afløse Ole som social- og sundhedsdirektør, og der er ingen tvivl om, at ånden efter Ole lever videre i Rødovre i dag på social- og sundhedsområdet.
Ole værnede om den tillid, der bør være mellem kommune og borgere. Han forstod altid at være respektfuldt kritisk, når politikere, organisationer og andre rykkede ved den tillid, der er så afgørende for det gode sociale arbejde.
I denne tids mange diskussioner om socialområdet tror jeg, at vi er flere, som kan savne Oles tydelige stemme i den offentlige debat.
Oles aftryk har gjort og gør en forskel for mange mennesker, især de svageste, og det var lige præcis det, han sigtede efter gennem hele sit arbejdsliv.
Mange medarbejdere tænker tilbage på ham som en chef, som viste stor tillid og gav sin organisation vide rammer, og han huskes for en lun og hyggelig humor.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945



























